Vil du gerne i gang med at investere? Den gode nyhed er, at investering i aktier behøver hverken at være svært eller kompliceret. Det er faktisk ret ligetil selv for begyndere.

Med en enkel tilgang til investering har man udsigt til på den lange bane at gøre det bedre end de fleste professionelle og private investorer. Her ser vi nærmere på otte fundamentale råd om investering målrettet begyndere.

Resumé💡

Investering i aktiemarkedet giver i gennemsnit cirka 8 pct. i afkast om året. Over lang tid kan det bidrage til en stor formueforøgelse.

Investering behøver ikke være svært. Man har faktisk udsigt til et højere forventet afkast end den gennemsnitlige professionelle og private investor ved at følge en såkaldt passiv investeringsstrategi, hvor man ikke udvælger enkeltaktier og ej heller prøver at time markedet.
Omkostninger er meget afgørende for afkastet og bør derfor være så lave som overhovedet muligt.

Sådan kommer man i gang med at investere

Overejer du, hvordan du bedst kommer i gang med at investere? Men føler du dig overvældet af de mange komplekse mekanismer, som hersker på de finansielle markeder?

Investering kan være en spændende og potentiel indbringende aktivitet, men det kan også virke skræmmende for begyndere. Og man risikerer at tabe mange penge, hvis man ikke bærer sig fornuftigt af.

Her guider vi dig gennem de mest grundlæggende trin til at komme i gang med at investere, så du kan føle dig mere tryg og klar til at tage springet ud i at investere.

Vi vil konkret gennemgå 10 følgende råd om investering for begyndere

Erkend dine egne begrænsninger

Invester ikke for mere end du kan tåle at tabe
Sådan opretter du et depot
Derfor kan det være en god idé at investere

Få styr på de vigtigste investeringsbegreber
Derfor er enkeltaktier ofte mere risikabelt end indeksinvestering
Mange fordele ved passiv investering

Derfor kan du ikke time markedet: Hav i stedet en lang tidshorisont
Sådan beskytter du dig bedst mod at tabe penge
Invester i flere forskellige aktiver for at sprede din risiko

1. Erkend dine egne begrænsninger

Meget kan skrives om, hvordan man bliver en dygtig investor.

Men selv hvis man læser tonsvis af litteratur om emnet, følger aktiemarkedet intenst og læser virksomhedernes regnskaber nøje, så er den skinbarlige sandhed følgende: De fleste vil med overvejende sandsynlighed ikke gennem en længere årrække være i stand til at slå den generelle markedsudvikling, altså hvordan det globale aktiemarked generelt udvikler sig.

Man behøver ikke at være aktieekspert for at komme i gang med at investere.

Den kendsgerning skal man ikke være ked af som privat investor. For sådan forholder det sig også hos professionelle porteføljeforvaltere, som bliver betalt for at udvælge eksempelvis aktier.

De klarer sig i gennemsnit ikke bedre end den generelle markedsudvikling. Med udgangspunkt i denne kendsgerning handler denne guide ikke om, hvordan man udvælger enkeltaktier og laver aktieanalyse eller såkaldt teknisk analyse.

Dermed ikke sagt at få dygtige – og for nogens vedkommende heldige – investorer ikke kan slå markedsudviklingen. Det er der få, der kan over en længere årrække. Men som privat investor gør man klogt i at overveje, om man nu selv er i stand til det.

2. Invester ikke for mere end du kan tåle at tabe

En god tommelfingerregel er, at man ikke skal investere for mere, end man kan tåle at tabe, og at man skal undgå at investere for lånte penge. Det er ikke alene et godt råd til begyndere. Det samme råd følger man professionelle investorer, da investering for lånte penge kan føre til, at ellers velhavende personer må gå fra hus og hjem, hvis de bliver ramt af et aktiekrak.

Man skal aldrig investere for flere penge, end man kan tåle at tabe

3. Sådan opretter du et depot

Det har aldrig været nemmere og billigere at investere. Det er hurtigt at oprette et depot, hvor man kan investere fra, og udbuddet af investeringsplatforme har aldrig været større.

Aktier, investeringsforeninger osv. kan man købe via et depot hos sin bank eller hos børsmæglere som Nordnet og Saxo Bank, som er blevet mere og mere populære hos private investorer i de senere år, fordi de i nogen tilfælde er billigere end mange af bankerne.

Hvis man ikke ved, hvordan man indlægget en ordre i sit depot, kan man ringe til sin bankrådgiver eller en kontaktperson hos børsmægleren for at spørge om hjælp. Der findes også alverdens videoer på Youtube, som forklarer, hvordan man gør.

4. Derfor kan det være en god idé at investere

Potentielt er der flere gode grunde til at investere. Flere af de mest almindelige årsager er:

Inflation: Når man opbevarer penge på en indlånskonto eller fysisk i pengesedler, vil pengene årligt miste købekraft på grund af inflation, dvs. generelle stigninger i forbrugerpriserne. Hvis inflationen er 2 pct., vil penges købekraft alt andet lige blive forringet med 2 pct. Sagt med andre ord: Hvis inflationen er 2 pct. henover de næste 12 måneder, vil en hundredkroneseddel være 2 pct. mindre værd om 12 måneder, også selvom der stadig står 100 kr. på den. Det skyldes simpelthen, at produkter som smør, mælk og computere i gennemsnit er blevet 2 pct. dyrere i perioden. For at undgå at værdien af ens penge forringes, kan man investere.
Lave indlånsrenter: Bankerne har godt nok indført positive renter, men indlånsrenterne er steget relativt lave, hvis man ikke ønsker at binde sine penge over en længere periode. Omvendt får man en anden risikoprofil ved at investere end at holde kontanter. Derfor lyder en god tommelfingerregel, at man kun skal investere, hvis man ikke skal bruge pengene de næste 3-5 år. For hvis man har en kort tidshorisont, er man meget udsat for, at midlertidig aktieuro gør indhug i formuen. Hvis du vil læse mere om, hvordan du kan undgå negative indlånsrenter, har Pengejournalen beskrevet emnet her.

Renters rente-effekten: Renters rente-effekten betyder, at den investerede formue ikke alene vokser som følge af det afkast, som skabes af de oprindelige penge, man investerer. Formuen vokser også, fordi aktiemarkedet genererer afkast af det afkast, der skabes undervejs. Lad os gøre det konkret. Aktiemarkedet er historisk set i gennemsnit steget 8 pct. om året, hvis man tager udgangspunkt i MSCI World-indeksets udvikling fra 1987 til 2021.

Med renters rente-effekten betyder det, at den investerede formue i aktier i gennemsnit før skat vil blive fordoblet cirka hvert 9. år, hvis man tager udgangspunkt i et afkast på 8 pct. om året. Efter 18 år vil den investerede formue som følge af renters rente-effekten være firdoblet. Og efter 27 år vil den investerede formue i gennemsnit blive ottedobbelt. Og så fremdeles.

Så investerer man 100.000 kr. og opnår et gennemsnitligt afkast på 8 pct. om året, vil ens investering være vokset til cirka 800.000 kr. efter 27 år og cirka 1,6 mio. kr. efter 36 år – før skat vel og mærke. Investering i aktier giver dermed mulighed for, at man over en længere tidshorisont kan forøge sin formue betragteligt. Aktier er et af de aktiver, som historisk har givet de højeste afkast over tid, og det skaber gode forudsætninger for at udnytte renters rente-effekten.

Verdens største børs, New York Stock Exchange, på Wall Street i New York

5. Få styr på de vigtigste investeringsbegreber

Selvom man ikke behøver at være et aktiegeni for at investere, er det godt at have styr på de mest gængse begreber.

Hvad er en aktie?: Ved at købe en aktie får man et medejerskab af den pågældende virksomhed. Selvom man kun investerer for et lille beløb, så har man en lille ejerandel af den pågældende virksomhed.

Hvad er en investeringsforening?: Da det er svært og tidskrævende at udvælge enkeltaktier, har man som investor mulighed for at investere i eksempelvis aktiefonde. Her skelner man grundlæggende mellem aktivt forvaltede fonde, hvor porteføljeforvaltere bliver betalt for at forsøge at udvælge de bedste aktier i troen på, at de kan slå den generelle markedsudvikling.

I modsætning til det følger passivt forvaltede fonde blot den generelle markedsudvikling. Det kan være udviklingen på de globale aktiemarkeder eller f.eks. udviklingen på det danske aktiemarked afhængig af, hvilken fond man køber. Passivt forvaltede fonde kendes også som indeksfonde eller ETF’er (børshandlede fonde)
Hvad er en børs? Virksomheder, hvis aktier man kan købe, er konkret noteret på en børs. Eksempelvis er Danske Bank noteret på Københavns Fondsbørs, der er ejet af det store amerikanske aktieselskab Nasdaq. Men investeringsfonde, såsom ETF’er, kan også være børsnoteret.
Hvad er et indeks? Et aktieindeks er en samling af forskellige aktier, som har nogle fælles kriterier. Et eksempel er C25-indekset, som indeholder de 25 mest handlede danske aktier. Et andet eksempel er S&P 500, som er et indeks med 500 af de største virksomheder i USA. Et indeks med børsnoterede virksomheder kan også tage udgangspunkt i f.eks. bestemte brancher, såsom teknologibranchen. Eksempelvis er indekset Nasdaq Composite eksponeret mod mange af de store amerikanske it-giganter.

Hvad er en portefølje? En portefølje er et begreb, der dækker over de samlede investeringer, man som investor har. Hvis man f.eks. har investeret i 10 aktier og tre investeringsfonde, udgør det ens portefølje. En god portefølje har en bred spredning, så man ikke lægger alle æg i en kurv ved f.eks. blot at købe nogle få aktier i den samme branche eller fra det samme land.

Pengejournalen har i denne artikel beskrevet, hvordan man kan sprede sine investeringer på flere forskellige aktiver, såsom obligationer, ejendomme og råvarer, fremfor blot at investere i aktier. Artiklen er baseret på råd fra en række af de dygtigste og mest succesfulde investorer gennem tiden.
Hvad er et benchmark? Om en portefølje har klaret sig godt eller skidt, afhænger som sådan ikke af det absolutte afkast. Et afkast på 10 pct. i en aktieportefølje med globale aktier er eksempelvis ikke synderlig flot, hvis det generelle aktiemarked er steget 20 pct., og man har løbet samme risiko i sin portefølje for at opnå afkastet på 10 pct.

Når man skal opgøre, hvordan en portefølje har klaret sig, måler man derfor afkastet op imod et givent benchmark. Hvis man investerer bredt i aktier på globalt plan, kan man f.eks. holde afkastet i porteføljen op imod udviklingen i verdensindekset MSCI World.
Hvad er en handelsplatform? Når man konkret skal købe eller sælge f.eks. en given aktie eller investeringsfond, kan man gøre det via sin bank eller en handelsplatform. I banken handler man aktier via et depot, og man kan også selv handle aktier via en handelsplatform. De mest kendte handelsplatforme herhjemme er aktører som svenske Nordnet og danske Saxo Bank, men der er også flere større internationale spillere, som er kommet ind på det danske marked.

6. Derfor er enkeltaktier ofte mere risikabelt end indeksinvestering

Denne guide gør dig ikke til den næste Warren Buffett, der er kendt som en af de dygtigste investorer nogensinde. Han skabte sin formue ved at investere i undervurderede aktier med et stort potentiale. Men mindre kan også gøre det.

For hvis man forsøger at blive den næste Warren Buffett, så er der ikke alene risiko for, at man ikke opnår et afkast, der er bedre end den generelle markedsudvikling. Der er også risiko for, at man ligefrem ender med at tabe penge, selvom tidshorisonten er nok så lang.

Inflation æder penges købekraft op, og derfor kan investering være et middel mod inflation

Den investeringsstrategi, som vi går i dybden med her, er også den metode, som Warren Buffett anbefaler til private investorer. Metoden hedder som nævnt indeksinvestering eller passiv investering. Det er en god strategi for begyndere, fordi man med denne strategi ikke skal købe enkeltaktier.

7. Mange fordele ved passiv investering

Passiv investering er ikke for alle, og metoden er måske heller ikke så spændende som at udvælge enkeltaktier. Men dem, der investerer passivt, har oddsene i deres favør.

Den passive investeringsstrategi dækker som nævnt over, at afkastet på investeringerne følger den generelle markedsudvikling på f.eks. de globale aktiemarkeder. Hverken mere eller mindre. Man forsøger altså ikke selv at forudsige, hvem der bliver fremtidens vinderaktier. Og man betaler heller ikke andre, såsom banker eller investeringsforeninger, for at forsøge at slå den generelle markedsudvikling, også kaldet aktiv forvaltning.

Eksempler på fordele ved passiv investering:

Det er de færreste privatinvestorer og professionelle porteføljeforvaltere, som i det lange løb slår den generelle markedsudvikling. Eksempelvis havde 85 pct. af de aktivt forvaltede danske investeringsfonde i 2021 opnået et dårligere afkast end markedet de seneste 10 år, hvilket Børsen har beskrevet.
Ved passiv investering vil man i gennemsnit opnå et højere afkast end de fleste, som forsøger at slå markedet. En af årsagerne er, at det koster penge at handle værdipapirer, og hvis man løbende køber og sælger aktier, så kan gebyrerne hurtigt løbe op, og de æder af det afkast, som aktierne generer. Investeringsgebyrerne gør, at man er bagud på point fra start.

Ved passiv investering har man mulighed for at investere en lille andel penge i tusindvis af aktier på det globale marked. På den måde kan man sprede sin risiko til meget lave omkostninger i f.eks. en global indeksfond.
Man sparer en masse tid og energi ved at investere passivt, da man ikke skal bekymre sig om – og bruge tid på at forudsige – hvordan aktiemarkedet udvikler sig.
Over tid er det få aktier, som skaber størstedelen af det samlede afkast på aktiemarkedet. Det forhold er afdækket i flere undersøgelser og bl.a. omtalt af nyhedsmediet Finans.

I det seneste årti har i særdeleshed de såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Apple, Amazon, Netflix, Alphabet (Google) og Microsoft) skabt en betydelig del af afkastet i et bredt og stort indeks som S&P 500.

Men at lige præcis de aktier skulle klare sig så godt, var svært at vide for 10 år siden, og der er heller ingen garanti for, at disse aktier fortsætter med at være blandt de aktier, som præsterer bedst fremover. Humlen er, at investerer man i enkeltaktier og misser de aktier, som viser sig at blive superaktierne de næste 10-20 år, så risikerer man at halte gevaldigt efter sit benchmark, såsom indekset S&P 500.

Amazon er en del af de såkaldte FAANG-aktier og blandt højdescorerne på det globale aktiemarked. Men der er ingen garanti for, at aktien vil klare sig bedre end den generelle markedsudvikling de næste 10-20 år

Ulemper ved passiv investering?

Hvis man skal finde en ulempe ved passiv investering er det, at man mister muligheden for at slå den generelle markedsudvikling. Ens afkast er markedsafkastet, og der er derfor ingen chance for, at man får et afkast på 30 pct. i et år, hvor det globale aktiemarked stiger 10 pct.

Men som nævnt er risikoen ved aktiv investering, at de fleste sandsynligvis ikke slår markedsudviklingen. Det skal man gøre sig klart, inden man begiver sig ud i at udvælge aktier på egen hånd.

8. Derfor kan du ikke time markedet: Hav i stedet en lang tidshorisont

Hvis man investerer sine penge i en global indeksfond eller ETF’er, så vil man få markedsafkastet. Det kræver dog, at man er investeret og ikke løbende hiver sine penge ind og ud af markedet.

Således er en lang tidshorisont et solidt fundament for at skabe et stort afkast på dine investering på grund af renters rente-effekten. Samtidig bliver din investeringsrisiko alt andet lige mindre, jo længere en tidshorisont du har, fordi udsvingene på aktiemarkedet udjævnes gennem årene. Sådan er det i hvert fald gået historisk set.

Ligesom det er svært at udvælge de rigtige aktier, er det svært, hvis ikke umuligt, at forudsige, hvornår markedet stiger og falder. At prøve hedder markedstiming. En populær talemåde, som bl.a. Warren Buffett ynder at bruge, lyder sådan her:

“Tid i markedet er bedre end at time markedet”

Det er risikabelt at forsøge at time markedet. For hvis man forsøger at time markedet ved at tage penge ud, når man tror, at markedet står foran en boble, risikerer man at miste en betragtelig del af sit forventede afkast, fordi kurserne så måske fortsætter med at stige i en lang periode. Og omvendt, hvis man øger sine investeringer mere end ellers, fordi man tror, at markedet vil gå imod skyerne i en kommende periode, så risikerer man store tab i sin portefølje, fordi der pludselig kan komme store kursfald.

9. Sådan beskytter du dig bedst mod at tabe penge

Så et godt råd er altså hele tiden at være investeret i markedet. Men er man omvendt nervøs for at investere hele det beløb, man har sat af til investering, på en gang, kan man udjævne kursudsving med følgende metode.

I stedet for at time markedet kan man nemlig udjævne sin risiko ved at investere det samme beløb løbende, f.eks. hver måned. Den strategi hedder “dollar cost averaging.” Hvis man f.eks. har 100.000 kr., man gerne vil investere, så kan vælge at investere 5.000 kr. henover 20 måneder i stedet for at investere alle pengene på én gang. Det forventede afkast bliver en smule lavere med denne metode, men ens risiko bliver også mindre.

Ved at investere løbende får man typisk et mere jævnt afkast, end hvis man køber alle aktier på én gang. Det gør samtidig, at man ikke bliver helt så hårdt ramt økonomisk, når markedet crasher.

Når man investerer løbende, køber man sig både ind i markedet, når det er overvurderet, neutralt og undervurderet. Sagt helt simpelt, så køber man sig både ind i aktiemarkedet, når man kan få de underliggende aktier til udsalgspris, men også når de er dyre. Dermed får man en gennemsnitskurs, der gør, at risikoen for store kursudsving i porteføljen minimeres.

Med denne strategi skal der ikke nødvendigvis investeres så mange penge om måneden, før man har udsigt til at blive velhavende over tid. Læs f.eks. mere på Pengejournalen om, hvordan en investering på 6000 kr. om måneden kan gøre en til millionær på 10 år.

10. Invester i flere forskellige aktiver for at sprede din risiko

Sidst men ikke mindst er et godt råd at investere i flere forskellige investeringsaktiver, hvis man er interesseret i at nedbringe sin investeringsrisiko.

På langt sigt har aktier givet det højeste afkast, men ved at tilføje eksempelvis obligationer, ejendomme og råvarer til sin portefølje, kan man nedbringe sin investeringsrisiko.

Pengejournalen har tidligere beskrevet, hvordan nogle af de dygtigste eksperter anbefaler, at man bærer sig af med at sprede sin risiko på forskellige investeringsaktiver.

Hvis du vil vide mere… 📖

Hvad har været den bedste investering? Det kan du læse mere om i denne artikel med fokus på aktier, guld eller obligationer

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan man bedst kan investere 1 mio. kr. afhængig af den enkeltes risikoprofil.

Ønsker du i det hele taget at blive klogere på, hvad man kan investere i, så dykker vi her ned i forskellige typer af aktiver, man kan investere i.

Her kan du læse mere om aktiesparekontoen, som tilbyder den laveste beskatning af investering med frie midler.

Her ser vi nærmere på, hvor mange penge man skal have investeret i aktier for at leve af det.

Har du en mindre formue, kan det være interessant for dig at læse mere om, hvordan man investerer i aktier for små beløb, mens du i denne artikel kan læse mere om risikoen ved at investere i aktier.

Aktiv eller passiv forvaltning er et vigtigt spørgsmål at tage stilling til, når man investerer. Læs mere om, hvorfor passiv investering i det lange løb slår aktiv forvaltning.

Samtidig er det fornuftigt at sprede sin risiko. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan man investerer i udenlandske fonde med henblik på at sprede sin risiko.

Konklusion

Investering i aktier kan være med til at forøge ens formue over tid, men det indebærer også risici.
Ved at følge den passive investeringsstrategi, som bl.a. stjerneinvestoren Warren Buffett taler varmt om, har man udsigt til et bedre afkast end den gennemsnitlige private og professionelle investor.

Som privatinvestor er det ofte klogt at undgå at forsøge at time markedet, fordi det er de færreste, som har held med det.
Ønsker man at udjævne sin risiko, kan man med fordel investere et fast beløb hver måned i stedet for at investere alle penge på én gang, ligesom man gør klogt i at sprede sine investeringer på flere forskellige aktiver, hvis man vil undgå for store udsving undervejs.