Overvejer du at investere via aktiesparekontoen? Her ser vi nærmere på de vigtigste fordele og ulemper ved aktiesparekontoen, som indebærer den laveste beskatning af frie midler, men som samtidig har et indbetalingsloft.
Resumé💡
Aktiesparekontoen er generelt et fordelagtig valg, hvis man ønsker at investere frie midler, da aktiesparekontoen har en relativ lav beskatning på 17 pct. Til gengæld er der et indbetalingsloft, og samtidig skal man være parat til at betale skat af afkastet hvert år.
Alt du skal vide om aktiesparekontoen i 2023
Vil du gerne i gang med at investere, og har du overvejet at benytte aktiesparekontoen? Måske er du i tvivl om, hvad investering via en aktiesparekonto indebærer?
Her ser vi nærmere på fordele og ulemper ved aktiesparekontoen, som blev indført i 2019. Tanken med aktiesparekontoen er, at det skal være mere attraktivt for danskere at komme i gang med at investere til gavn for erhvervslivet. Oprindeligt var det daværende politiker fra de Konservative og tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen, som efter svensk forbillede (DR) ønskede at lempe skattereglerne for investering bl.a. for at øge antallet af danske børsnoteringer og erhvervssucceser.
Dog er aktiesparekontoen blevet åbnet bredt for alle typer af aktiebaserede investeringer, herunder også i udlandet, så der er ikke noget krav om, at investeringer via aktiesparekontoen skal ske i danske enkeltaktier. Men inden vi kommer for godt i gang, så lad os se på, hvordan den fungerer.
Hvad indebærer aktiesparekontoen?
Aktiesparekontoen indebærer, at man får den lavest mulige beskatning i Danmark, hvis man investerer for frie midler. Konkret betaler man 17 pct. i skat af det afkast, man måtte få gennem investeringer i aktiesparekontoen.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Og til sammenligning er den almindelige aktieskat for investering af frie midler 27 pct. af afkast op til 58.900 kr. og 42 pct. af afkast derudover (2023). Man sparer altså som minimum 10 procentpoint i beskatning af afkastet, når man investerer via aktiesparekontoen. Til gengæld er der et loft over, hvor meget man kan sætte ind på aktiesparekontoen, som vi nu vil uddybe med fokus på fordele og ulemper ved aktiesparekontoen.
Aktiesparekonto eller pension?
Det er kun pensionsafkastbeskatningen, som er lempeligere end skatten på aktiesparekontoen, da den såkaldte PAL-skat er på 15,3 pct.
Til gengæld er der langt større fleksibilitet ved at benytte en aktiesparekonto, da man kan indsætte og hæve pengene på kontoen, som man har lyst til uden gebyrer til den danske stat, som der er, hvis man vil hæve sin pensionsopsparing før tid, som Pengejournalen tidligere har beskrevet.
Hvis man hæver sin pension før tid, bliver man generelt påtvunget at betale en afgift til staten på 60 pct. PAL-skatten afregnes også hvert år akkurat som skatten på en aktiesparekonto.
Man betaler altså “kun” 1,7 procentpoint mindre i skat på en pensionsopsparing end på en aktiesparekonto, mens pensionsopsparing som nævnt er en langt mindre fleksibel opsparingsform. Men som nævnt er aktiesparekontoen begrænset af indbetalingsloftet.
Fordele og ulemper ved aktiesparekontoen
Fordele ved aktiesparekontoen er:
- Den lavest mulige beskatning når man investerer for frie midler. Pensionsbeskatningen er godt nok lavere, men det er en langt mindre fleksibel investeringsform.
- Der er ingen gebyrer forbundet med at oprette en aktiesparekonto – i hvert fald ikke til den danske stat, og de fleste banker og børsmæglere tilbyder gratis oprettelse af en aktiesparekonto.
- Mulighed for investering i både danske og udenlandske aktier og aktiebaserede fonde
- Man kan løbende indsætte og hæve sine penge på aktiesparekontoen, når man har lyst, så længe man ikke overstiger indbetalingsloftet, der ifølge SKAT er på 106.600 kr. (2023). (Bemærk, at hvis man sælger aktier eller investeringsbeviser skal man typiske beholde sine penge på kontoen i to dage, da man ellers risikerer at betale renter for depotet, da selve handlen i praksis først registreres to dage senere, også kaldet valørdagen.)
- Banker og børsmæglere indberetter selv din skat, så du ikke skal regne dig frem til, hvad du skal betale i skat, og du behøver heller ikke selv indberette det til myndighederne. I praksis fungerer det sådan, at din bank eller børsmægler typisk vil tilbageholde det beløb, du skal beskattes for på din aktiesparekonto. Hvis du har investeret 100.000 kr. og har fået et afkast på 10 pct. i et givent år, så vil dit samlede afkast være 10.000 kr. Heraf skal du betale 17 pct. i skat, dvs. 1.700 kr. Din bank vil typisk tilbageholde de 1700 kr. fra din aktiesparekonto, så du ikke kan hæve dem, og så vil banken automatisk overføre de 1.700 kr. til skat, når året er gået.
- Fradrag for tab: Hvis man taber penge gennem investering på aktiesparekontoen, bliver tabet modregnet i fremtidige gevinster på aktiesparekontoen (Jyske Bank). Hvis man har et negativt afkast i 2022, men får et positivt afkast i 2023, kommer man altså til at betale mindre i skat i 2023 end de 17 pct. som følge af fradraget.
Ulemper ved aktiesparekontoen:
- Den største ulempe ved en aktiesparekontoen er indbetalingsloftet på 106.600 kr. Det vil sige, at du maksimalt kan indsætte 106.000 kr. på kontoen i 2023. Til gengæld må beløbet gerne overstige indbetalingsloftet, hvis det skyldes, at det er gennem investeringsafkastet, at dit indestående vokser. Hvis du vælger at sælge din investering og trække pengene ud fra aktiesparekontoen, så vil loftet for indsættelse af likvider igen være 106.600 kr.
- En anden potentiel ulempe er lagerbeskatningen. Lagerbeskatningen indebærer, at du skal betale skat af eventuelt afkast, selvom du ikke har realiseret din gevinst. Det vil sige, at du skal betale skat af en given investering, selvom du ikke har solgt dine aktier eller aktiebaserede investeringsbeviser. Det står i kontrast til den almindelige aktieindkomstbeskatning, hvor man først betaler skat i det år, hvor man realiserer gevinsten. Omvendt skal skatten betales før eller siden, men nogle investorer foretrækker, at de selv kan planlægge deres skattebetalinger.
- En ulempe ved aktiesparekontoen er også, at den er forbeholdt investeringer i aktier og aktiebaserede investeringsfonde. Det vil altså sige, at man umiddelbart kun kan købe enkeltaktier og investeringsfonde med fortrinstivist aktier i. Det gør, at man eksempelvis ikke kan købe obligationer eller andre typer af aktiver, såsom investeringsfonde med fokus på ejendomme eller råvarer, som kan være med til at give en spredning i ens portefølje. Omvendt kan man så vælge – hvis man gerne vil sprede sin risiko på flere aktiver – at købe disse investeringsaktiver uden for aktiesparekontoen, men så er det andre skatteregler, der gælder.
Hvor mange aktiesparekonti kan man oprette?
Man må maksimalt oprette én aktiesparekonto, uagtet om man er kunde i flere banker. Det vil altså sige, at man maksimum kan opnå beskatningen på 17 pct. for op til 106.600 kr. (2023) pr. person. Man kan heller ikke oprette en aktiesparekonto sammen med sin ægtefælle (Nykredit).
Hvis du vil vide mere… 📖
- Hvad har været den bedste investering? Det kan du læse mere om i denne artikel med fokus på aktier, guld eller obligationer
- I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan man bedst kan investere 1 mio. kr. afhængig af den enkeltes risikoprofil.
- Ønsker du i det hele taget at blive klogere på, hvad man kan investere i, så dykker vi her ned i forskellige typer af aktiver, man kan investere i.
- Aktiv eller passiv forvaltning er et vigtigt spørgsmål at tage stilling til, når man investerer. Læs mere om, hvorfor passiv investering i det lange løb slår aktiv forvaltning.
- Samtidig er det fornuftigt at sprede sin risiko. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan man investerer i udenlandske fonde med henblik på at sprede sin risiko.
- Her kan du læse mere om top-topskatten, og hvornår den har udsigt til at træde i kraft.
- Her kan du læse mere om, hvordan man hurtigt beregner sin egen skat, så man kan få et estimat på, hvad man kommer til at tjene efter skat.
Konklusion 👇
- Aktiesparekontoen tilbyder den lavest mulige beskatning i Danmark, hvis man investerer for frie midler. Skatten er 17 pct., som betales af det afkast, man måtte få gennem investeringer i aktiesparekontoen.
