Står du med 1 mio. kr., som du gerne vil investere, så kan du her læse mere om, hvilke muligheder der er baseret på din tidshorisont og risikoprofil.
Resumé💡
Den bedste investering af 1 mio. kr. afhænger af den enkeltes risikoprofil. Hvis man har en lang tidshorisont og kan tåle store udsving undervejs, anbefaler eksperter generelt en betydelig aktieeksponering.
Sådan kan man investere 1 mio. kr.
Står du med 1 mio. kr., som du ikke skal bruge her og nu, men som du derimod kan vil have ud og “arbejde”, kan du her blive klogere på, hvordan man kan investere pengene afhængig af din risikoprofil og tidshorisont. Vi gennemgår muligheden for at placere pengene på en højrentekonto samt 3 forskellige investeringsporteføljer:
- Ray Dalios portefølje til alt slags vejr
- Den såkaldte 60/40-porteføljen
- Warrens Buffets 90/10-portefølje
Investeringshorisont og risikoprofil
Som tommelfingerregel skal man ikke investere sine penge, hvis man skal bruge dem inden for i omegnen af tre år. Det skyldes, at udsvingene på finansmarkederne kan være ret voldsomme på kort sigt, og man risikerer dermed at miste en betydelig del af sine penge, hvis man allerede skal sælge sine investeringer i løbet af få år.
Har man en kort investeringshorisont og ønsker man ikke at påtage sig risiko, er et godt råd i stedet at placere sine penge risikofrit på en højrentekonto. Som Pengejournalen tidligere har beskrevet, så er det ifølge sammenligningstjenesten Mybanker f.eks. muligt at få 3 pct. i rente på bankmarkedet, hvis man binder sine penge i to år.

Indskud op til 750.000 kr. er dækket af Garantiformuen, hvis den bank, man har sine penge anbragt i, går konkurs, så sålænge man ikke investerer for et større beløb, er en sådan placering risikofri.
Hvad skal man investere en million i?
Hvis man har en længere tidshorisont – dvs. i omegnen af eller mere end 5-7 år – kan det være en mulighed at investere. Hvordan man i så fald bedst investerer 1 mio. kr., afhænger af den enkeltes risikoprofil. Her ser vi nærmere på tre muligheder.
Hvis man har det dårligt med store udsving undervejs og gerne vil have størst mulig sikkerhed for, at man ikke taber sine penge, kan man overveje investeringsguruen Ray Dalios bud på en portefølje til “Alt slags vejr,” som Pengejournalen tidligere har beskrevet.
Ray Dalios “All Weather”-portefølje:
- 30 pct. i et indeks med amerikanske aktier
- 40 pct. i et indeks med lange amerikanske statsobligationer
- 15 pct. i et indeks med mellemlange amerikanske statsobligationer
- 7,5 pct. i et indeks med guld
- 7,5 pct. i et blandet indeks af råvarer
- Afkast på Ray Dalio-portefølje: Denne portefølje er kendetegnet ved historiske at have relativt begrænsede udsving, men samtidig skabe et stabilt afkast. I løbet af de seneste 30 år har All Weather-porteføljen cirka skabt et gennemsnitligt årligt afkast på 7,3 pct.

En anden mulighed er at vælge den klassiske 60/40-portefølje, hvor man placerer 60 pct. i globale aktier og 40 pct. i globale obligationer.
- Afkast på 60/40-portefølje: En sådan portefølje har henover de seneste 30 år givet et afkast på i gennemsnit 8 pct. om året ifølge Lazyportfolio.
En portefølje med mere risiko og mulighed for højere afkast
Har man derimod ikke noget imod at påtage sig stor risiko, og har man samtidig en meget lang tidshorisont – f.eks. i omegnen af eller mere end 7-10 år – så kan man vælge en større aktieandel i sin portefølje.
Selvom den legendariske investor Warren Buffett er kendt som en meget aktiv investor, som selv udvælger enkeltaktier, så har han omvendt flere gange rådet private investorer til at investere i indeksfonde til lave omkostninger, såsom en fond, der følger globale aktier eller det store og brede amerikanske indeks S&P 500’s generelle udvikling.
Warren Buffetts 90/10-portefølje anbefaling til private investorer ser sådan ud:
- 90 pct. i globale eller amerikanske aktier (anbragt i S&P 500-indekset)
- 10 pct. i korte amerikanske statsobligationer
Afkast på Warren Buffetts 90/10-portefølje: Ifølge Lazyportfolio har Warren Bufetts anbefaling til en portefølje henover de seneste 30 år i gennemsnit leveret et afkast på 9,3 pct. om året. Men den portefølje har også været udsat for meget større udsving undervejs end de andre to.

Er 1 million mange penge?
Engang var det noget helt særligt at være millionær. Det vidnede om, at man var rig. Men i takt med at inflationen løbende gør vores penge mindre værd, er en million kroner ikke, hvad den har været. Dertil kommer, at rigtig mange boligejere i virkeligheden er millionærer som følge af de store prisstigninger i og omkring de større byer efter finanskrisen.
Ikke desto mindre er 1 mio. kr. stadig mange – og de fleste danskere har ikke 1 mio. kr. stående på bankbogen, som de kan bruge af her og nu. Formuerne er således typisk bundet i bolig og pension. Men har du 1 mio. kr., som du ikke skal bruge på kort og mellemlangt sigt, så ser vi her nærmere på, hvad dine muligheder er.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Her ser vi nærmere på, hvilke danske investeringsfonde som har klaret sig bedst henover de seneste 10 år.
- Hvad har været den bedste investering? Det kan du læse mere om i denne artikel med fokus på aktier, guld eller obligationer
- I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan man bedst kan investere 1 mio. kr. afhængig af den enkeltes risikoprofil.
- Ønsker du i det hele taget at blive klogere på, hvad man kan investere i, så dykker vi her ned i forskellige typer af aktiver, man kan investere i.
- Her kan du blive klogere på afkastet på danske obligationer.
- Her belyser vi, om det er en god ide at investere lige nu?
- Her ser vi nærmere på, hvor mange penge man skal have investeret i aktier for at leve af det.
- Har du en mindre formue, kan det være interessant for dig at læse mere om, hvordan man investerer i aktier for små beløb, mens du i denne artikel kan læse mere om risikoen ved at investere i aktier.
- Aktiv eller passiv forvaltning er et vigtigt spørgsmål at tage stilling til, når man investerer. Læs mere om, hvorfor passiv investering i det lange løb slår aktiv forvaltning.
- Samtidig er det fornuftigt at sprede sin risiko. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan man investerer i udenlandske fonde med henblik på at sprede sin risiko.
Konklusion
- Om man skal vælge en højrentekonto eller en af eksperternes foreslåede porteføljer, afhænger af ens tidshorisont og risikoprofil. Kan man klare store udsving i ens portefølje undervejs og har man en lang tidshorisont, er en overvægt af aktier som regel en god ide.