Hvilke aktivklasser har egentlig klaret sig bedst i de seneste 30 år? Det belyser vi i denne artikel, hvor udviklingen i aktivklasser som aktier, guld og obligationer gennemgås nøje.

Resumé 💡

• Den bedste investering i en enkelt aktivklasse i de seneste 30 år har ubetinget været at være investeret i aktier, viser ny opgørelse. Det gennemsnitlige årlige afkast på aktier har været næsten dobbelt så højt som afkastet på guld.

Højeste afkast de seneste 30 år

Der findes næsten ingen grænser for, hvad man kan investere i. Aktier, obligationer, ejendomme, guld, råvarer, ædelmetaller, krypto, NFT’er og så videre. Listen er lang.

Men hvilken aktivklasse har egentlig klaret sig bedst, når man måler udviklingen over en lang tidsperiode? I denne artikel ser vi nærmere på de årlige afkast, man har kunnet generere, ved at være investere i nogle af de mest gængse aktivklasser henover de seneste 30 år.

Afkastet på guld i de seneste 30 år

Guld er en velkendt aktivklasse, som man kan investere i – eksempelvis for at sprede sin risiko. Traditionelt har guld således været kendt som et aktiv, som har klaret sig relativt godt i krisetider, når aktiemarkederne har fået stryg.

Men hvordan ser udviklingen ud, hvis man ser afkastet på guld henover en periode på 30 år?

Som man kan se i nedenstående tabel, så har det gennemsnitlige årlige afkast på guld fra 1992 til 2022 (til og med udgangen af juni 2022) været 5,2 pct. Man kan også se, at det har været et fornuftigt sted at placere sine penge i de seneste 3 år med et gennemsnitligt afkast på over 8 pct. i perioden, mens det har været en ringe investering henover de seneste 10 år, da afkastet blot har været 0,82 pct., hvilket er mindre end inflationen generelt har været i f.eks. USA og Europa i perioden.

Gennemsnitligt årligt afkast på guld henover forskellige tidsperioder

3 år	5 år	10 år	1992-2022 (udgangen af juni 2022)
8.14%	7.38%	0.82%	5.24%

Afkastet på obligationer

Obligationer er en anden aktivklasse, som traditionelt har fungeret som et godt værktøj til at diversificere sin portefølje, da kurserne på obligationer historisk set har været kendt for at stige, når aktiemarkederne er faldet – og omvendt.

Obligationer findes i forskellige afskygninger: statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer. Og de findes med forskellig løbetid. I denne opgørelse ser vi nærmere på det historiske afkast på lange amerikanske statsobligationer, dvs. amerikanske statsobligationer med lang løbetid – typisk 20-30 år.

Gennemsnitligt årligt afkast på lange amerikanske statsobligationer henover forskellige tidsperioder

3 år	5 år	10 år	1992-2022 (udgangen af juni 2022)
-2.79%	0.47%	1.52%	6.15%

Som man kan se af opgørelsen, overstiger det gennemsnitlige årlige afkast på 6,2 pct. afkastet på guld, og dermed har lange amerikanske statsobligationer været en tand bedre investering end guld opgjort i absolut afkast.

På kort – 3 og 5 år – har statsobligationerne dog klaret sig ringere end guld, mens afkastet er en spids bedre, når man ser det henover de seneste 10 år.

Afkastet på aktier

Lad os så se på udviklingen i afkastet på aktier. Vi tager her udgangspunkt i amerikanske aktier, som er det største globale aktiemarked i verden. Interessant nok, så viser udviklingen, at det amerikanske aktiemarked har outperformet både guld og lange amerikanske statsobligationer på kort og lang sigt.

Det gennemsnitlige årlige afkast på amerikanske aktier har været 9,5 pct. henover de seneste 30 år, mens det tilsvarende tal er mellem 9,5 pct. og 10,4 pct., når man måler udviklingen de seneste 3 år og op til 10 år.

Gennemsnitligt årligt afkast på amerikanske aktier henover forskellige tidsperioder

3 år	5 år	10 år	1992-2022 (udgangen af juni 2022)
9.52%	10.41%	12.39%	9.52%

Aktier har givet det bedste afkast

Som man kan se af opgørelsen, så overstiger afkastet på aktier altså markant afkastet på både guld og obligationer. Det er endda næsten dobbelt så stort som afkastet på guld, når man måler henover de sidste 30 år.

Selvom det måske ikke kan lyde af så meget, når man sammenligner tallene på denne måde, så er forskellen virkelig stor, når man opgør afkastet i kroner og øre – eller hvilken valuta man nu investerer i.

Havde man f.eks. investeret 10.000 kr. i de tre forskellige aktivklasser for 30 år siden, så havde man i dag stået med 47.400 kr. for sin investering i guld og 61.700 kr. for investeringen i lange amerikanske statsobligationer. Investeringen i amerikanske aktier havde dog vokset sig til hele 160.000 kr. – altså langt mere end hvad investeringen i guld og obligationer havde givet til sammen. Det skyldes renters rente-effekten, der gør, at små procentuelle forskelle i afkast bliver til meget store afkast i kroner og øre over tid.

Aktivklasse	Startbeløb	Slutbeløb	Gns. årligt afkast	Standardafvigelse
Guld	10.000 kr.	47.400kr	5.24%	15.34%
Lange amerikanske statsobligationer	10.000 kr.	61.700 kr.	6.15%	10.33%
Amerikanske aktier	10.000 kr.	160.000 kr.	9.52%	14.96%

Dermed kan man konkludere, at det virkelig kan betale sig at have en stor andel af sin portefølje anbragt i aktier, hvis man har en meget lang tidshorisont. Men i så fald skal man også være parat til at opleve markant større udsving i porteføljen, end hvis man f.eks. investerer i amerikanske statsobligationer.

Som man kan se af tabellen, så er afvigelsen fra gennemsnittet i de årlige afkast – kendt som standardafvigelsen – 15 pct. ved amerikanske aktier, mens den “blot” er 10 pct. ved de lange amerikanske statsobligationer.

Mange eksperter anbefaler dog, at man spreder sin investeringer ud på flere aktivklasser end blot en enkelt. Hvordan man kan gøre det på fornuftig vis, kan du læse mere om i denne artikel af Pengejournalen.

En anden interessant observation:

Ifølge tal fra Portfoliovizualizer.com var afkastet på de tre aktivklasser faktisk ens frem til 2012, så det er udviklingen efter finanskrisen i 2008-2010, som har bragt amerikanske aktier i førersædet.

Hvis du vil vide mere… 📖

• Vil du gerne blive klogere på baggrunden for de store aktiefald i 2022, så kan du forsætte læsningen hos Pengejournalen her.

• Ønsker du at læse mere om, hvordan man bedst investerer i tider med høj inflation, så anbefaler vi, at du dykker ned i denne artikel af Pengejournalen.

• Er du mere interesseret i at vide, hvad risikoen er ved at investere i aktier, så bør du læse denne artikel af Pengejournalen.

• Er du interesseret i at nærstudere afkastene på aktiemarkederne de seneste 25 år, så kan du læse mere om det i denne artikel af Pengejournalen.

• Hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan man kan investere simpelt via passive fonde, kan du læse Pengejournalens omfattende guide til begyndere, ligesom du i denne artikel af Pengejournalen får gode råd til at komme i gang med at investere.

Konklusion 👇

• På både lang og kort sigt har investering i aktier været bedre end at investere i guld og obligationer. Men en veldiversificeret portefølje, der udgår de helt store udsving undervejs, indeholder flere aktivklasser end blot aktier.