Sådan beregner du renters rente for din opsparing

You are currently viewing Sådan beregner du renters rente for din opsparing

Drømmer du om at blive millionær? Og vil du gerne vide, hvor lang tid det vil tage for dig? Eller vil du gerne bare have et overblik over, hvor mange penge du skal sætte til side hver måned for at nå et givent opsparingsmål på et tidspunkt ude i fremtiden?

Pengejournalen har udviklet en ny beregner, som kan beregne renters rente, så du kan se, hvor meget du skal spare om måneden for at nå dit mål. Du kan prøve beregneren forneden ved at indtaste dine egne tal.

Resume 💡

  • Ved at spare 3.000 kr. om måneden vil det med et afkast på 6 pct. efter skat tage 17 år at blive millionær, hvis man ikke har en eksisterende opsparing.
  • Hvis opsparingsraten øges til 5.000 kr. om måneden, falder denne tid betydeligt til omkring 12 år. For dem, der har mulighed for at spare endnu mere op hver måned, vil en månedlig opsparingsrate på 10.000 kr. gøre det muligt at nå en million på 7 år, hvis pengene investeres, og man får et afkast på 6 pct. hvert år.

Prøv beregneren: Det kræver det at blive millionær

Drømmer du om at have en million kroner på bankkontoen, men er du usikker på, hvordan og hvor hurtigt det kan lade sig gøre? Eller er drømmen en endnu større opsparing?

Uagtet hvad dine ambitioner er for din opsparing, så kan du med Pengejournalens nye beregner nemt og hurtigt regne dig frem til, hvor meget du hver måned skal spare op for at nå et givent opsparingsmål på et tidspunkt ude i fremtiden.

Beregn renters rente

Beregn renters rente

Indtast den opsparing du har i dag
Indtast det beløb du planlægger at indbetale hver måned
Indtast forventet årlig afkast/rente. Skriv kun tallet, ikke procenttegn
Skriv det ønskede antal år du ønsker at spare op i
Vælg hvor ofte renten tilskrives. Årlig rentetilskrivning virker kun i øjeblikket

Sådan bruger du beregneren

Du bruger renters rente-beregneren på følgende måde:

  • Først indtaster du størrelsen på din nuværende opsparing øverst.
  • Nedenunder indtaster du det beløb, som du planlægger at spare op hver måned.
  • Derefter indtaster du den forventede årlige rente eller afkast efter skat. (Historisk har globale aktier i gennemsnit ca. 8 pct. i afkast før skat om året. Et konservativt estimat er, at globale aktier vil give i omegnen af 5-6 pct. i afkast efter skat i fremtiden, men det er der naturligvis ingen, der kan vide med sikkerhed. )
  • Når du har skrevet det forventede afkast, skal du skrive det antal år, som du ønsker, at din opsparingsperiode skal vare.
  • I den nuværende version er rentetilskrivningen automatisk valgt som årlig, og dermed kan du blot trykke beregn.

Beregneren skulle gerne give dig et indtryk af, at selv med relativt små månedlige indbetalinger kan man skabe en stor opsparing over tid. Det skyldes renters rente-effekten.

Hvad er renters rente?

Renters rente er et udtryk for, at din opsparing – hvis den er investeret – ikke kun får afkast af hovedstolen, dvs. det oprindelige beløb, du har investeret, og de månedlige indbetalinger. Man får også renter/afkast af de(t) renter/afkast, som man hidtil har generet.

Er du god til at holde dit forbrug nede, giver det bedre mulighed for, at du kan lægge penge til side til opsparing og dermed i sidste ende nå dine økonomiske mål.

Så med disciplin og en god portion tålmodighed er det bestemt ikke urealistisk at skabe en fornuftig opsparing – selv hvis man kun har råd til at investere mindre beløb hver måned.

Her dykker ned i, hvor lang tid det vil tage at blive millionær med forskellige opsparingsrater: 3.000 kr., 5.000 kr., og 10.000 kr. om måneden. Der er tages udgangspunkt i et årligt afkast på 6% efter skat.

1. Opsparingsrate på 3.000 kr. om måneden

Ved at spare 3.000 kr. om måneden med en forrentning på 6 pct. efter skat om året vil det tage dig omkring 17 år at spare 1 million kroner op.

Det er vigtigt at huske, at dette er en teoretisk beregning, og i praksis vil både forrentningen og dine løbende indbetalinger typisk variere.

2. Opsparingsrate på 5.000 kr. om måneden

Hvis du kan spare mere – lad os sige 5.000 kr. om måneden – falder tidsrammen betydeligt. Med denne opsparingsrate vil det tage omkring 12 at nå en million kroner.

Det understreger, hvor meget en øget opsparingsrate kan fremskynde processen. Og hvis man i forvejen har en opsparing på 120.000 kr., så vil det “kun” tage 10 år at blive millionær med en løbende indbetaling på 5.000 kr. og med et gennemsnitligt årligt afkast efter skat på 6 pct.

3. Opsparingsrate på 10.000 kr. om måneden

Men ved at fordoble din opsparingsrate til 10.000 kr. om måneden, kan man blive millionær på 7 år – hvis det gennemsnitlige afkast er minimum 7 pct. i gennemsnit om året.

Hvis man i forvejen har en opsparing på 120.000 kr., så tager det “kun” 6 år at blive millionær med en løbende indbetaling på 10.000 kr. om måneden og med et afkast efter skat på mindst 6 pct. i gennemsnit om året.

Konklusion👇

  • Hvis man har mulighed for – og disciplin til – at sætte mellem 5.000-10.000 til side til opsparing hver måned, og man samtidig investerer pengene, tager det med et afkast på 6 pct. om året efter skat henholdsvis 12 og 7 år at nå en million kroner uden en eksisterende opsparing.
  • I beregneren kan du selv indtaste dine egne tal, der er baseret på din egen økonomiske planlægning.