Er du interesseret i at spare penge på mad og starte dagen med et sundt måltid? Havregrød er et morgenmåltid, som er billigt, nærende og let at lave.
Resumé 💡
- Havergrød er et simpelt morgenmåltid, som ikke desto mindre har mange kvaliteter.
- Måltidet er billigt, ligger en solid bund for resten af dagen, og indtagelsen fibre er godt for fordøjelsen.
Havregrød – billig og sund morgenmad
Da forfatteren Svend Brinkmand gav 10 gode råd til sin søn og andre studenter i Information, lød det sidste råd, han gav dem med på vejen: Lær at elske havegrød.
“Det er billigt og nærende, og hvis du kan leve for små penge, kan du til gengæld få stor frihed,” noterede Brinkmann.
En observation, som Pengejournalen næppe kunne være mere enig i. Havegrød er et fantastisk morgenmåltid. Sundt, billigt og hurtigt at lave. Og på et mere overordnet plan, så er måltider som havregrød med til at holde udgifterne nede, hvad der – som Brinkmann pointerer – giver en større grad af frihed i tilværelsen.
Er havregrød sundt?
Ja, havregrød er sundt. Det er et morgenmåltid, som især er rigt på fibre, som gavner mæthedsfornemmelsen, og som er godt for fordøjelsen.
Den sundeste version er simpelthen at lave sin havregrød på vand, da det er med til at holde kalorierne nede. Samtidig kan en for stor indtagelse af mælkeprodukter forringe fordøjelsen for nogen mennesker.
Hvordan laver man havregrød?
Den nemme og billige version er simpelthen blot at hælde havregryn op i en skål og fylde vand oven på, så det dækker grynene og derefter give det et minuts penge i mikroovnen.
Derefter man man evt. hælde en smule vand oven på, hvis det er blevet for tørt og toppe det med frugt som f.eks. banan, jordbær og med nødder. Men måltidet kan også sagtens indtages uden frugt.
Hvis du ikke er oppe og ringe over at spise vandbaseret havregrød, når du prøver det første gang, så giv det chancen i et par uger. Du kommer til at føle, at det smager bedre, du vil forhåbentlig opleve en bedre fordøjelse og lethed i kroppen og maven.
Hvad er sundest – havegryn eller grød?
Gryn er gryn, men når man fylder vand på og varmer det op til grød, vokser portionen sig større og øger mæthedsfornemmelsen.
Når havregrøden bliver fyldig og varm, kan den heller ikke indtages så hurtigt som havregryn med kold mælk, hvilket – baseret på Pengejournalens egne observationer – gør, at man er længere tid om at indtage havregrød, hvilket også er godt for fordøjelsen og mæthedsfornemmelsen.
Kan man tabe sig ved at spise havregrød?
Ja, hvis man spiser det om morgenen og kombinerer det med en i øvrigt sund og varieret kost, så kan havregrød helt sikkert bidrage til vægttab, især hvis man spiser det med vand, så man holder kalorierne nede.

Havregrød er f.eks. blevet kaldt “verdens sundeste fastfood” og “den simpleste kur i verden.” Store ord, som Pengejournalen ikke desto mindre 100 pct. kan tilslutte sig.
Er havregrød godt for tarmen?
Ja, fibre, som havregrød er rigt på, hjælper til at holde tarmene kørende, bl.a. ved at fibrene i grynene suger væske til sig og skaber en geleagtig masse, som glider bedre igennem tarmsystemet.
Som nævnt kan for store mængder mælk – navnlig hvis man er laktoseintolerant eller noget, der minder om – modvirke tarmens funktion, hvorfor det er en god idé at lave havregrød på vand.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Er du interesseret i at vide mere om, hvordan man kan spare penge på sit madbudget, så har Pengejournalen skrevet en guide med 10 gode råd, mens vi også har stillet skarpt på, hvordan man kan leve for 1000 kr. om måneden.
- Her kan du læse mere om et realistisk madbudget for 2 voksne (og børn)
- Benzin- og dieselpriserne er steget kraftigt i den seneste tid. I denne artikel giver Pengejournalen en række gode råd til, hvordan du kan finde billigere benzin og spare penge på benzin og diesel, så brændstof ikke ødelægger din privatøkonomi
- Er du på udkig efter billigere el, så kan du i denne opgørelse af Pengejournalen blive klogere på, hvordan du kan spare penge ved at benytte det billigste el-selskab.
- Og i denne artikel gennemgår Pengejournalen fem spørgsmål, man bør stille sig selv, før man impulskøber.
Konklusion👇
- Havregrød er et sundt og nærende måltid, som kan bidrage til vægttab og til at holde madbudgettet nede.