Falder renten i 2024?

You are currently viewing Falder renten i 2024?
Denne side indeholder annoncelinks til vores partnere. Pengejournalen kan modtage kompensation, når der klikkes på et link.

Både de korte og lange renter har oplevet betydelige stigninger, hvilket har rejst mange spørgsmål om fremtiden for renteniveauet. Vil vi se renterne falde igen, eller skal vi forberede os på en ny normal med højere renter, især på boligmarkedet? Hvordan de korte og lange renter forventes at udvikle sig i 2024, ser vi nærmere på her.

Resume 💡

  • Selvom inflationen er faldende, er den fortsat højere end ECB’s målsætning. Derfor har ECB måttet hæve renten flere gange, og centralbanken er umiddelbart ikke færdig med renteforhøjelserne endnu.
  • Ifølge nordens største bank, Nordea, skal vi regne med et fald i de korte renter i 2024, mens de lange renter ifølge storbanken vil forblive i samme niveau.

Stiger eller falder renten i 2024?

Den Europæiske Centralbank (ECB) har gennemført flere renteforhøjelser i 2022 og 2023, og der er nu tvivl om, hvorvidt vi er ved at være ved vejs ende med renteforhøjelserne. Nogle iagttagere mener, at vi skal forvente en del flere rentestigninger, og ECB har også selv kommunikeret, at man ikke er færdig med at hæve renten endnu.

Omvendt er inflationen faldende, og ifølge andre iagttagere kan ECB hurtigt blive tvunget til at sænke de korte renter igen, hvis der indtræffer en finansiel eller økonomisk krise.

Kort og godt er spørgsmålet altså, hvad vi skal forvente af renteudviklingen i den resterende del af 2023 og i 2024? Det ser vi nærmere på her.

Boligejere ramt af renteforhøjelser

De stigende renter har haft en betydelig indvirkning på mange danske boligejere med flekslån, hvor renten justeres løbende. For disse boligejere er renten blevet mangedoblet ved de seneste rentetilpasninger, hvilket betyder, at de nu skal betale mere i rente for deres boliglån.

Boligejere med variabelt forrentede lån har skullet vænne sig til at betale mere i ydelse for deres boliglån. Og noget tyder på, at de høje renter ikke forsvinder lige foreløbig.

Udover at påvirke eksisterende boligejere har rentestigningerne også haft en indvirkning på boligkøbere. Selvom boligpriserne er faldet, skal dem, der ønsker et fastforrentet lån, nu at betale 5 pct. i rente sammenlignet mod blot 0,5-1 pct. i renten i begyndelsen af 2021. Udviklingen er altså gået meget hurtigt.

Hvis din privatøkonomi er påvirket af stigende renter, og du gerne vil undersøge, om du kan spare penge på dit boliglån, kan du f.eks. bruge sammenligningstjenester som Mybanker og Findbank, der ved at indhente boliglånstilbud fra en lang række banker kan hjælpe med at gøre søgningen efter en ny og billigere bank hurtigere og nemmere.

Hvor meget hæver ECB renten?

På kort sigt har boligejere med de mest rentefølsomme lån fortsat udsigt til at skulle betale mere i ydelse som følge af rentestigningerne. Den korte rente er drevet af ECB, som fastsætter den rente, som bankerne i eurozonen kan placere penge til. Og da den danske krone er sat til at følge euroen, så bestemmer det også udviklingen i Danmark.

ECB’s rente på indskud ligger i øjeblikket på 3,5 pct. Markedsforventningerne peger på, at ECB vil hæve renten med 0,25 procentpoint et par gange mere. ECB vil løbende vurdere, hvordan inflationen udvikler sig og justere pengepolitikken derefter.

Det er dog vigtigt at bemærke, at renteforhøjelsernes indvirkning på økonomien sker med et vist efterslæb. Det betyder, at de fulde effekter af en renteforhøjelse ikke vil være synlige i økonomien med det samme, men vil begynde at vise sig over tid. Det skaber en svær balancegang for ECB, da man på den ene side må erkende, at inflationen fortsat er langt over målsætningen på 2 pct., men omvendt tager det også tid, før man ser de fulde effekter af renteforhøjelserne.

De korte danske boligrenter er meget afhængig af pengepolitikken fra ECB, som forsøger at tøjle inflationen.

Så hvis ECB hæver renterne for hurtigt eller for meget, kan man risikere at tage for meget luft ud af økonomien og skabe en økonomisk krise.

I takt med at renterne stiger, bliver det dyrere for virksomheder og husholdninger at låne penge, hvilket i sidste ende bidrager til at bremse økonomisk aktivitet og vækst. Derfor skal ECB balancere mellem behovet for at kontrollere inflationen og risikoen for at skade økonomien ved at hæve renterne for meget eller for hurtigt.

ECB er meget optaget af at få nedbragt den høje inflation, og efter at centralbankchef, Christine Lagarde, har erkendt, at inflationen ikke blot er midlertidig, har hun ikke rystet på hånden med renteforhøjelserne.

Der er dog iagttagere, som mener, at ECB efter sensommeren kan blive tvunget til at bremse renteforhøjelserne og ligefrem kan havne i en situation, hvor man må sænke renten igen i slutningen af 2023 eller i 2024.

Eksempelvis har man allerede set, at der i foråret opstod bankuro i USA og Europa, hvor flere banker kom i problemer – bl.a. som følge af de hurtige rentestigninger. Og hvis uroen i banksektoren genopstår, kan det presse på en pause i renteforhøjelserne.

Kan renten falde i 2024?

Svaret på, om renterne decideret vil falde i 2024, afhænger først og fremmest af inflationsudviklingen. Hvis ikke inflationen fortsætter med at falde, er der en risiko for, at centralbanken bliver nødt til at hæve renterne endnu mere, end det er planen i øjeblikket.

Omvendt kan det få ECB til at holde igen med flere renteforhøjelser, hvis der kommer flere tegn på, at inflationen fortsætter ned, og/eller hvis der pludselig opstår en kraftig recession i Europa – f.eks. drevet af bankuro og/eller at borgere og virksomheder får svært ved at betale deres regninger.

Ifølge den seneste renteprognose fra Nordens største bank, Nordea, vil renten på de korte boliglån, hvor renten tilpasses fra ned til hver sjette måned og op til hver femte år (F5), falde i løbet af 2024.

Storbanken forventer, at renten på de 30-årige fastforrentede lån vil være uændret ved udgangen af 2024. De lange renter sættes i markedet, men de korte renter er meget afhængige af ECBs rentepolitik. Dermed kan ECB ifølge analysen altså blive tvunget til at sænke renten en anelse i 2024.

En vigtig forudsætning for, at renterne skal falde er som nævnt, at ECB får styr på inflationen i Europa. På nuværende tidspunkt er der således mange ubekendte, og der er ingen, der med sikkerhed kan sige, i hvilket niveau renterne ligger om f.eks. 1-5 år. Det vil i høj grad afhænge af inflationsudviklingen – og forventningerne til inflationen – samt den samfundsøkonomiske situation, herunder om der opstår yderligere uro i banksektoren.

Rentestigninger kommer efter mange år med lave renter

For at forstå baggrunden for rentestigningerne kan vi kaste blikket tilbage på de sidste 10-12 års udvikling i renten.

I begyndelsen af 2010’erne oplevede mange vestlige lande, inklusiv Danmark, historisk lave renter. Det var en direkte konsekvens af den globale finanskrise i 2008, hvor centralbanker verden over sænkede renterne for at stimulere økonomien. Disse lave renter gjorde det billigere at låne penge, hvilket skulle hjælpe med at genoplive økonomisk vækst.

Som økonomierne gradvist kom sig, begyndte nogle centralbanker at hæve renterne forsigtigt for at forhindre overophedning og kontrol inflation. Men i Danmark (og Europa) forblev renterne lave på grund af Danmarks fastkurspolitik over for euroen.

opsparing 100.000 kr.
Lave renter og store støtteordninger under coronakrisen har bidraget til den voldsomme stigning i inflationen.

I slutningen af 2010’erne så vi endda flere år med negative rente i Danmark. Det betød, at banker skulle betale for at placere deres overskydende likviditet hos Nationalbanken, mens virksomheder og privatkunder med store indlån også skulle betale penge for at sætte penge i banken.

Mod slutningen af årtiet og ind i begyndelsen af 2020’erne begyndte inflationen imidlertid at stige i mange lande. Med den usikkerhed, som coronakrisen medførte, valgte mange centralbanker at holde renterne lave for at støtte økonomien.

Samtidig blev der som reaktion på pandemiens økonomiske konsekvenser sendt mange nye penge ud i økonomien, bl.a. gennem diverse støtteordninger. Denne store pengeudpumpning bidrog i sidste ende til, at inflationen begyndte at eksplodere, hvilket stadig stiller centralbanker verden over for store udfordringer.

Hvis du vil vide mere… 📖

  • Her kan du læse mere om Cita3-renten, og hvilken rolle den spiller for bestemte boliglån.

Konklusion👇

  • ECB har på nuværende tidspunkt indikeret flere rentestigninger, men den strategi kan hurtigt ændre sig, hvis økonomien går i recession, eller hvis inflationen falder mere end forventet.
  • Uro i banksektoren og effekten af tidligere renteforhøjelser vil også spille en vigtig rolle. Ændringer i renten har en forsinket effekt på økonomien, så de fulde konsekvenser af tidligere rentestigninger kan ikke vurderes med det samme.

Ønsker du at spare penge på dit boliglån?

Lad bankerne konkurrere om dig og find ud af, om du kan opnå økonomiske besparelser eller mere attraktive vilkår på dit boliglån ved at skifte bank.