Både de korte og lange renter er steget markant i 2022. Spørgsmålet er, om renteniveauet har toppet, og om renterne vil falde tilbage igen, eller om vi skal vænne os til høje renter, herunder på boligmarkedet? Alle de spørgsmål ser vi nærmere på i denne artikel.

Resumé

Den Europæiske Centralbank har annonceret flere renteforhøjelser i den kommende tid, så de helt korte renter har udsigt til at stige. Men ingen ved, om Den Europæiske Centralbank, f.eks. som følge af en kraftig recession, kan blive tvunget til at sænke de korte renter igen. De lange renter sættes i markedet, og der er reelt ingen, der ved, om de har toppet eller ej.

Står vi over for et rentefald?

De stigende renter gør ondt på mange danske boligejere – i hvert fald de boligejere, som har flekslån, hvor renten tilpasses løbende. Her er ydelserne blevet mangedoblet ved de seneste rentetilpasninger, og det betyder, at boligejere med variabelt forrentede lån skal betale mere i rente for deres boliglån.

Som følge af de kraftige rentestigninger er det blevet markant dyrere at være boligejer med et variabelt forrentet lån.

Samtidig rammer rentestigningerne også hårdt for de boligejere, som skal ud og købe bolig nu. Godt nok er boligpriserne faldet en smule, men hvis man ønsker et fastforrentet lån, skal man nu betale 5-6 pct. i rente sammenlignet med blot 0,5-1 pct. i renten i begyndelsen af 2021. Mange spørger derfor naturligt: Hvornår vil renterne falde igen?

Kraftige rentestigninger i 2022

For at besvare det spørgsmål så lad os først se på, hvad der er sket på boligrentemarkedet i løbet af 2022.

Her er det vigtigt at skelne mellem de korte renter med en løbetid på 1-5 år, og de lange boligrenter med en løbetid på 20-30 år.

Lad os først se på de korte boligrenter. Når snakken falder på de korte boligrenter, så har alle variabelt forrentede lån fået forhøjet deres rente, dvs. både F-kort lån og F1-F5 lån.

Hvis man ikke allerede har fået fornyet sin rente nu, men skal have fornyet den i den kommende tid, er der altså udsigt til, at man som boligejer skal betale mere i rente.

Både de korte og lange boligrenter er steget markant i løbet af 2022.

Boliglånet med kortest rentebinding – F Kort-lån, hvor renten tilpasses hvert halve år – er gået fra at have negativ rente ved indgangen til 2022, mens renten på lånet inkl. refinansieringstillægget nu ligger på i omegnen af 2,5 pct.

Ved udgangen af 1. halvår 2022 lå renten plus tillægget på i omegnen af 0,37-0,5, så dermed er der tale om en mangedobling af renten, når det lån får ny rente ved udgangen af 2022.

Se den aktuelle rente på F-Kort lånet i denne artikel af Pengejournalen. Og i denne artikel hos Pengejournalen, kan du læse mere om fordele og ulemper ved F-Kort lån.

Er renten på vej videre op eller ned?

På kort sigt har boligejere med de mest rentefølsomme lån altså udsigt til at skulle betale mere i ydelse som følge af rentestigningerne.

Konkret er den korte rente drevet af Den Europæiske Centralbank, som fastsætter den rente, som bankerne i eurozonen kan placere penge til. Og da den danske krone er sat til at følge euroen, så bestemmer det også udviklingen i Danmark.

Og da ECB er meget optaget af at få nedbragt den høje inflation, så har man bebudet, at der er flere rentestigninger i vente. De bebudede rentestigninger er dog i høj grad læst ind i markedet, når vi ser på renterne på eksempelvis F1-F5 lån og fastforrentede boliglån.

Renterne på F1-F5 er steget markant, og skal man have garanteret en boligrente i 30 år, skal man aktuelt betale 5 pct. i rente.

Når man skal spørge sig selv om, hvorvidt renterne vil stige yderligere fra de niveauer, skal man altså bl.a. vurdere, om ECB vil gå længere i sin ambition om at nedbringe inflationen, end det allerede er indiskonteret i markedet.

Kan ECB få bugt med inflationen?

Svaret på, om renterne vil stige yderligere, er altså bl.a. et spørgsmål om, hvorvidt ECB lykkes med at nedbringe inflationen i den nærmeste fremtid.

Hvis vi bliver ved med at se stigende inflationsrater, er der således en risiko for, at centralbanken bliver nødt til at hæve renterne endnu mere, end det er planen i øjeblikket. Omvendt kan det få ECB til at holde igen med store renteforhøjelser, hvis det kommer solide tegn på, at inflationen er på vej ned, eller hvis der pludselig opstår en kraftig recession i Europa, fordi borgere og virksomheder får svært ved at betale deres regninger. En optrapning af krigen i Ukraine kan også få yderligere konsekvenser for rentemarkedet.

En vigtig forudsætning for, at renterne skal falde er, at ECB får styr på inflationen i Europa.

På nuværende tidspunkt er der således mange ubekendte, og det eneste man kan sige med forholdsvis stor sikkerhed er, at ECB kommer til at hæve renten mere på helt kort sigt, men det er ikke til at vide, hvor den korte rente ligger om f.eks. 2-5 år.

Hvad angår de lange boligrenter, er billedet endnu mere broget. Hvis de lange boligrenter stiger yderligere, er der dog næppe tvivl om, at det vil have store konsekvenser for det danske boligmarked.

Hvis du vil vide mere… 📖

Hvis du gerne vil blive klogere på boligøkonomi mere generelt, så forsøger Pengejournalende løbende at skabe mere indsigt i disse til tider komplicerede forhold. Her er et lille udpluk af disse artikler:

Se hvad din nabos hus er solgt for

Konklusion 👇

Finansmarkederne forventer en stigning i de korte boligrenter i de kommende år, bl.a. som følge af ECB’s annoncering af, at der kommer flere renteforhøjelser. Men hvordan rentesituationen, herunder også de lange boligrenter, reelt ser ud om få år, kan ingen vide med sikkerhed.