Fem spørgsmål der kan hjælpe dig med at spare penge i hverdagen

You are currently viewing Fem spørgsmål der kan hjælpe dig med at spare penge i hverdagen

Man kan spare mange penge, hvis man bliver mere bevidst om sit forbrug og dermed nøje overvejer, hvad man bruger penge på. Her er fem spørgsmål, man bør stille sig selv, før man impulskøber.

Resumé💡 

  • Impulskøb udgør en stor udgift for mange. Ved at blive bevidst om, hvad man bruger penge på og gennemtænke større køb, så undgår man at gå i impulskøbsfælden.

Spar penge i hverdagen ved at stille dig selv fem spørgsmål, før du køber 🛒

Den nye iPhone. Fladskærms-tv. Tøj. Restaurantsbesøg. Og de utallige abonnementer, man efterhånden kan tilmelde sig, hvad enten det er fitnessabonnementet, Netflix, cafékaffe eller noget helt fjerde.

Hvis man er glad for sit forbrug, og man har råd til det, så vil denne artikels pointer næppe være interessante. Men hvis man gerne vil leve mere minimalistisk, skære ting fra og i det hele taget nedbringe sit forbrug, f.eks. for at få penge til at investere, så er grund til at læse videre. Her ser vi nærmere på fem spørgsmål, man kan stille sig selv, inden man falder i impulskøbsfælden.

Afhængig af personlige præferencer kan man operere med en bagatelgrænse. Det giver således næppe mening at bruge tid på at spekulere på, om man skal købe en liter mælk eller ej. Men når man overvejer at købe ting i et højere prisniveau, så kan det være en interessant mentalfinansiel øvelse at tænke købet grundigt igennem, før man svinger betalingskortet.

Har jeg behov for at købe det lige nu, eller kan jeg vente 14 dage? 🤔

Mange impulskøb opstår, fordi man er blevet påvirket på den eller anden måde til at fatte opmærksom for et bestemt produkt, tjeneste eller serviceydelse. Man har måske set en reklame. Man har måske set andre gøre brug af det. Man har måske hørt det anbefalet af eksperter. Eller man har måske et problem, man gerne vil løse og er af den grund gået i gang med at researche på internettet og fundet et mirakelmiddel, der tilsyneladende kan løse problemet.

Hvad enten der ligger den ene eller anden årsag bag denne pludselig opståede købsimpuls, så er impulsen stærkest i den initiale købetrangsfase. Derfor er det godt at spørge sig selv: Sker der noget ved, at jeg venter to uger med at købe produktet? Er det med andre ord livsnødvendigt at købe her og nu?

For det, der sker, når man venter f.eks. 14 dage – det kan også være tre-fire uger for de mere nøjsomme – er, at købetrangen i de fleste tilfælde vil være forsvundet. Man fandt ud af, at man alligevel ikke havde det store behov for det. I færre tilfælde er købsimpulsen måske reduceret en smule, men den er stadig stærk, og man kan vitterligt se en god idé i at investere i de her nye løbesko, biografbilletter eller, hvad der nu er tale om. I så fald kan man tage næste skridt i sine overvejelser.

Hvor meget skal jeg arbejde for at få råd til det? 🕐

Et ofte tankevækkende eksperiment er at omregne produktets værdi til, hvor mange arbejdstimer man skal lægge for at få råd til produktet efter skat. Måden, hvorpå man gør det, er at udregne ens timeløn efter skat. Her er det passende at indregne transporttid samt eventuelt også, hvis man bruger timevis på at tænke på sit arbejde uden for den reelle arbejdstid.

Tjener man 150 kr. i timen efter skat, koster det således over 13 arbejdstimer, eller knap to hele arbejdsdage, at få råd til noget, der koster 2000 kr. Så kan man spørge sig selv, om man er villig til at arbejde knap to hele dage udelukkende for at få råd til det pågældende produkt? Hvis det er værd at arbejde for, så kan man gå videre til næste spørgsmål.

Vil købet på lang sigt gøre mig til et gladere og mere tilfreds menneske? 🤷‍♂️

Det er også værd at overveje, om de ting, vi bruger penge på, gør en gladere i det lange løb. Måske vil et par løbesko gøre en gladere, fordi man får dem brugt flere gange om ugen, men hvis de blot står og samler støv bagerst i garderoben, vil løbeskoene måske ene og alene fremkalde dårlig samvittighed. Så det er altid godt at spørge sig selv, om det, man bruger penge på, også vil gøre en gladere på lang sigt.

Mange køb giver måske en tilfredsstillelse på kort sigt – såsom at spille lotto – men når spændingen er væk, så føler man sig måske egentlig dårligere tilpas, end før man købte en lottokupon. Særligt hvis der er tale om en dårlig hverdagsvane, som løber op i mange penge over tid.

Får jeg det brugt?

Man kan købe så mange ting, at man ikke rigtig får brugt halvdelen af det. Bruger man f.eks. nogensinde sin juiceblender, alle kanalerne i flow tv-pakken og carbonraceren? Og hvor mange gange har man egentlig brugt den der gadget, man købte sidste år? For at undgå blot at købe skrammel, som ikke bliver brugt, så er det værd at spørge sig selv kritisk undervejs i købsovervejelserne: Kommer jeg egentlig til at få det brugt, eller har jeg bare fået endnu en fiks idé?

Kan jeg få det billigere andre steder?

Når man har gennemgået denne indledende mentale øvelse, men stadig er fast besluttet på at købe, så er det værd at undersøge, om man kan få produktet billigere, end der hvor man i første omgang fik øje på det. Et godt råd er at foretage sammenligninger af prisniveauet på online portaler og finde det billigste sted at købe produktet Forbrugerrådet Tænk har skrevet en fin guide om, hvad man skal være opmærksom på ved brug af prisportaler.

Det er i denne fase også værd overvej, om det vil give mening at købe produktet brugt. Mange ting kan købes markant billigere brugt uden nævneværdig forringelse af kvaliteten, hvis overhovedet nogen.

Hvis du vil vide mere… 📖

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan man kan spare penge på sit madbudget, så har Pengejournalen skrevet en guide med 10 gode råd.

Konklusion👇 

  • Et velovervejet og bevidst forbrug kan frigive mange penge i budgettet, som man f.eks. kan bruge til opsparing/investering. Det kan også være, man får råd til ting og oplevelser, som virkelig betyder noget for en.