Har du behov for at finde ud af, hvilke adresser du tidligere har boet på, guider vi dig her til, hvordan du hurtigt kan finde oplysningerne. Det er heldigvis ganske nemt.
Resumé💡
Man kan finde oplysninger, der er registreret om én selv, såsom tidligere adresser, gennem CPR-registret, der kan tilgås digitalt. Det er helt og aldeles gratis.
Sådan kan du finde dine tidligere adresser
Hvor var det nu, at vi boede, da jeg var barn? Har du somme tider overvejet det? Og er du i tvivl? Måske flyttede I til en anden by, da du var lille, og det har fortabt sig, i hvilket hus du helt præcist voksede op.
Og måske har du en årgang flyttet så meget, at du ikke kan huske alle dine adresser. Uanset hvad kan det – hvis man har glemt det – være rart at få klarhed over, hvilke adresser man egentlig har boet tidligere i livet.

Der er heldigvis hjælp at hente. I denne artikel tager vi et kig på, hvordan man kan finde ud af, hvor man tidligere har boet i sit liv. Vi ser på den nemmeste metode, der er tilgængelig, og hvordan man kan bruge dem til at få mest muligt ud af sin søgning. Er du klar til at dykke ned i din bolighistorik og afdække fortiden?
Hvordan finder jeg ud af, hvor jeg har boet tidligere?
Det er ganske enkelt at finde ud af, hvilke adresser man tidligere har boet på.
Således registrerer de danske myndigheder alle de adresser, man har boet på gennem livet, hvis man vel og mærke har et CPR-nummer, og det har alle danske statsborgere.
Hvis du gerne vil finde dine tidligere adresser, kan du logge ind i CPR-registret på Borger.dk.
- Tryk først på knappen “Videre” og log på med dit MitID
- Efterfølgende vil du blive præsenteret for dine tidligere adresser. Du finder dem ved at folde fanen “Adresser (tidligere) ud”. Bingo, og så har du alle de adresser, hvor du tidligere har boet, hvis du eller dine forældre vel og mærke har registreret de givne flytninger over for de danske myndigheder.
- Når du har fundet de adresser, du tidligere har boet på, kan du vælge at slå dem op på Google og via Street View-funktionen se, hvordan boligerne ser ud i dag.
I CPR-registret kan man også finde andre oplysninger om en selv, såsom personnummer, navn, adresse, fødselsregistrering, statsborgerskab, folkekirkeforhold, slægtskab, civilstand samt statusoplysninger for den enkelte personregistrering, lyder det ifølge Aarhus Universitet.
Hvor kan jeg se, hvem der er registreret på en adresse?
Hvis du gerne vil vil undersøge, hvem der er registreret på en given adresse – f.eks. din egen adresse – så har Pengejournalen tidligere beskrevet, hvordan man finder informationer om beboere på en given adresse.
Kort opsummeret, så forholder det sig sådan, at hvis du ønsker at vide, om der er nogen, der registreret adresse der, hvor du bor, så kan du henvende dig i Borgerservice og anmode om at få besked på, hvem der har registreret adresse på din hjemadresse, eller du lave en digital beboerforespørgsel på Borger.dk.

Ønsker du derimod at finde ud af, hvem der bor på en tilfældig adresse, så kan du søge efter adressen hos tjenester som f.eks. Krak og De Gule Sider.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Ønsker du at blive finde ud af, hvem der ejer en given bolig, så kan du læse mere i denne artikel af Pengejournalen.
- Vil du gerne blive klogere på, hvad en bolig tidligere er blevet solgt for, så kan du læse mere om, hvordan man finder tidligere salgspriser i denne artikel af Pengejournalen.
- Og står du og skal til at købe bolig for første gang, kan du med fordel læse Pengejournalens guide til førstegangskøbere.
- 2022 har budt på store rentestigninger, så ønsker du at vide mere om, hvorvidt der er udsigt til, at renten falder i 2023, så tjek vores artikel ud om emnet.
Konklusion👇
Det er nemt – og helt gratis – at finde oplysninger, der er registreret om én selv, såsom tidligere adresser, gennem CPR-registret, der kan tilgås digitalt.