Gå på pension som 50-årig: Så meget skal du have sparet op

You are currently viewing Gå på pension som 50-årig: Så meget skal du have sparet op

Drømmer du om at gå på pension som 50-årig? Her er, hvad der skal til for at forlade arbejdsmarkedet, når du fylder 50 år.

Resumé💡

  • For de fleste kræver det en stor opsparing i frie midler at kunne gå på pension som 50-årig. Men der er flere gode råd at hente, hvis man ønsker at forfølge drømmen om at gå tidligt på pension.
  • Jo tidligere man begynder at lægge ekstra penge til side og investere, des lettere bliver det at kunne forlade arbejdsmarkedet før tid. Samtidig kan man overveje at flytte til udlandet og leve billigere.

Pension som 50-årig – hvad skal der til? 🏝

Hvornår regner du med at gå på pension? Som 50-årig? 60-årig? Eller senere?

Der er måske længere tid til pensionstilværelsen, end den helt almindelige pensionskunde måske forventer. Folk i 20’erne og 30’erne har i dag en forventet folkepensionsalder et sted i 70’erne. Eksempelvis skal unge, der er født før 1996, regne med, at de kan gå på pension som 74-årige, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ifølge finanshuset Willis Towers Watson.

Kan du forestille dig selv arbejde i den alder? Det er der sikkert, mange der kan. Men hvis man ikke brænder for sit arbejde, kan det også være en lidt overvældende tanke at skulle arbejde, indtil man er godt oppe i 70’erne. Og hvad nu – 7, 9, 13 – hvis man ender med at trække billetten som 75-årig? Så er det meget lidt, man rent økonomisk får ud af sin pensionsopsparing.

Her skal vi se på, hvad der skal til for, at man kan forlade arbejdsmarkedet lang tid før folkepensionsalderen, hvor man kan modtage pensionskroner fra det offentlige. (Arbejdsmarkedspensioner kan dog i flere tilfælde hæves nogle få år før folkepensionsalderen.) Vi skal i denne artikel se på, hvor meget man skal have sparet op for at kunne gå på pension som 50-årig.

Gå på pension før tid

Lad det være sagt med det samme. At forlade arbejdsmarkedet helt som 50-årig er urealistisk for de fleste. Og samtidig er det meget individuelt, hvad det kræver. Det afhænger bl.a. af, hvor meget man kan lægge til side til investering hver måned, og hvilken livsstil man ønsker at føre, når man går på pension. Men sikkert er det, at det for langt de fleste vil kræve en stor opsparing, herunder også i frie midler, at kunne forlade arbejdsmarkedet som 50-årig, hvor man som udgangspunkt ikke har adgang til udbetaling af hverken private, offentlige eller arbejdsmarkedspensioner (som for langt de fleste heller ikke vil være store nok på det tidspunkt til at række til resten af livet).

Hvis ens forventede folkepensionsalder f.eks. er 70 år, så er der 20 år, hvor man som udgangspunkt primært skal kunne leve af sin opsparing i frie midler. For hvis man hæver sin pension før tid, er det i de fleste tilfælde forbundet med en afgift på 60 pct., som Pengejournalen tidligere har omtalt i denne artikel.

Der skal altså som udgangspunkt for de fleste en stor opsparing i frie midler til for at kunne forlade arbejdsmarkedet som 50-årig. Andre økonomiske forhold kan også tælle i den rigtige retning, såsom et lavt forbrug som pensionist og lave faste udgifter, særligt hvis man har lave boligudgifter, hvis man f.eks. har udbetalt sit hus ud, når man forlader arbejdsmarkedet.

Økonomisk uafhængighed og 4-procentreglen 🏦

Et andet forhold, man skal have for øje, er, at hvis man pensioniserer sig som 50-årig – og dermed ikke har nogen arbejdsindtægt – så vil der heller ikke blive indbetalt yderligere til ens arbejdsmarkedspension fra den dag, man vælger at lade sig selvpensionere, medmindre man selv aktivt vælger at fortsætte med at indbetale. Og hvis man ikke vælger at gøre det, vil det således kun være det løbende afkast, som kan øge ordningens størrelse.

Sagt anderledes vil det for mange nok tilnærmelsesvist kræve, at man i fremtiden – i takt med den stigende folkepensionsalder – er økonomisk uafhængig, hvis man ønsker at vinke farvel til arbejdsmarkedet som 50-årig. I hvert fald hvis man skal være helt sikker på, at pengene rækker. En metode til at opgøre, hvornår man er økonomisk uafhængig er den såkaldte 4-procentsregel. Det er en tommelfingerregel, der siger, at man henover en 30-årig periode (justeret for inflation) hvert år kan trække 4 pct. ud af sin opsparing uden at løbe tør for penge. Man kan altså leve af sin opsparing i 30 år, så længe ens udtræk fra opsparingen ikke overstiger de 4 pct.

Reglen blev lanceret af finansrådgiveren William Bengen, der tog udgangspunkt i en klassisk 60/40-portefølje med 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer. Han regnede sig frem til tallet ved at tage udgangspunkt i data fra 1926 til 1976, hvor 4 pct.-reglen altså holdt stik trods de løbende op- og nedture på finansmarkederne. Om udviklingen fortsætter, er der ingen ved, da det afhænger af de fremtidige afkast på aktie- og obligationsmarkedet, som vi af gode grunde ikke kender til.

Reglen fortæller os også, at man kan leve af sin opsparing i 30 år, når opsparingen svarer til 25 gange ens årlige forbrug. Hvis ens årlige forbrug udgør 300.000 kr., så skal man altså have sparet 7,5 mio. kr. op efter skat ifølge 4-procentreglen.

Hvor meget skal man spare op for at gå tidligt på pension?

Hvad vi af gode grunde ikke ved er, hvilke supplerende ordninger fra det offentlige der blive ydet i fremtiden. Offentlige tilskud til pensionister er imidlertid ikke noget, man skal satse for meget på, hvis ønsker at gå på pension som eksempelvis 50-årig.

Hvis man f.eks. via 4-procentsreglen har regnet sig frem til, at man skal have sparet 7,5 mio. kr. for at kunne gå på pension som 50-årig, kan man også se på, hvilke krav der så stilles til den månedlige opsparing. Hvis vi tager udgangspunkt i en 25-årig person, så har vedkommende 25 år til at spare pengene op i.

Regner vi samtidig med et afkast på opsparingen efter skat, gebyrer og inflation på 5 pct. (det er endda nok lidt højt sat) og at personen allerede har sparet 50.000 kr. op som 25-årig, så skal personen lægge 13.000 kr. til side til investering af de frie midler hver måned for at have udsigt til at stå med 7,6 mio. kr. i hånden som 50-årig.

Du kan selv prøve at lege med regnestykket her.

Lave udgifter er en fordel 👐

Udover en stor beholdning i både frie midler og pension vil det være en fordel at have lave udgifter, hvis man ønsker at gå meget tidligt på pension (og/eller meget høje månedlige indtægter). En fordel er også at have friværdi i sin bolig, da det giver mulighed for afdragsfrihed over f.eks. 10-30 år, hvis belåningsgraden, dvs. boliglånets andel af husets værdi, er relativ lav.

Har man f.eks. som 50-årig har betalt sit boliglån helt af, så vil det alt andet lige kræve en mindre opsparing, fordi man vil have mærkbart lavere boligudgifter end folk, der bor til leje eller afdrager på deres bolig. En tredje mulighed for at minimere sine udgifter som pensionist er at flytte til et land, hvor man kan leve markant billigere – også kaldet geohacking 🛩

Det kan så omvendt betyde færre tilskud fra det offentlige danske system.

En fjerde mulighed er, at ikke vælger at forlade arbejdsmarkedet som 50-årig, men måske bare går mærkbart ned i tid eller tager et hobbyarbejde, som kan bidrage med en basal indtægt. Så er der slet ikke de samme krav til størrelsen på opsparingen.

Hvis du vil vide mere… 📖

Er du interesseret i at vide, hvor langt en given pensionsformue rækker – f.eks. på 3 mio. kr. – så kan du læse mere om emnet i denne artikel af Pengejournalen.

Hvis du er interesseret i at øge dit forventede afkast i din pensionsordning, så får du i denne artikel af Pengejournalen en række gode råd til, hvordan din pensionsordning kan blive forvaltet mest effektivt, hvilket kan betyde, at du i sidste ende kan gå op til flere år tidligere på pension.

Og i denne artikel af Pengejournalen kan du blive klogere på, hvor stor indflydelse du har på din egen pensionsopsparing.

Konklusion👇

  • Det vil kræve en meget stor opsparing – og/eller meget lave udgifter – for de fleste at kunne forlade arbejdsmarkedet som 50-årig. Udover at sætte så mange penge til side til investering hver måned så er der dog flere knapper, man kan skrue på for at gøre det mere realistisk, f.eks. hvis man flytter til et billigere land som pensionist.