Guide til første bolig: Sådan kommer man ind på boligmarkedet

You are currently viewing Guide til første bolig: Sådan kommer man ind på boligmarkedet

Som førstegangskøber kan det være svært at komme ind på boligmarkedet, når huspriserne, især i og omkring de store byer, stiger og stiger. Men der er heldigvis hjælp at hente i jagten på at få råd til drømmeboligen. Her giver vi en række gode råd til førstegangskøbere og uddyber kravene til boligkøb.

Resumé

  • En husstands årsindkomst og opsparing til udbetaling ved huskøb er afgørende for, hvor meget man kan låne i boliglån.
  • Med de hastigt voksende boligpriser vil det ofte kræve en vis lønindtægt og opsparing, hvis man skal have mulighed for at komme ind på boligmarkedet.
  • Hvis det er vigtigt for en at have egen bolig, og man ikke har råd til at købe drømmehuset i f.eks. omegnen af København, kan det være en idé at rykke ud i forstæderne eller til provinsen, hvor huse og lejligheder er billigere.

Sådan kommer man ind på boligmarkedet som førstegangskøber

At købe den første bolig er en stor beslutning, ikke mindst fordi det for mange førstegangskøbere er den største investering, man står foran. Inden man får nøglerne til drømmehuset, skal økonomien være på plads, for ellers vil de fleste banker og realkreditinstitutter ikke låne dig penge.

Det er ikke altid så ligetil at få adgang til finansiering af sin første bolig. Lad os se på, hvad det kræver.

Vigtige krav når man køber bolig

Der er flere vigtige krav til som låntageren, når man skal have finansieret sin bolig.

Gældsfaktoren
Kort fortalt må husstandens årsindkomst i de fleste tilfælde ikke være mere end fire gange større end det beløb, man vil låne for. Hvis husstandens årsindkomst er 800.000 kr., kan man altså typisk maksimum låne 3,2 mio. kr. som førstegangskøber. Nogle banker og realkreditinstitutter opererer med lavere grænser for førstegangskøbere, så der er ingen garanti for, at man kan låne det beløb. Andre finanshuse er omvendt villige til at gå med til en lidt højere gældsfaktor end fire, hvis der er gode argumenter for det.

Udbetalingskravet
Man skal kunne betale minimum 5 pct. af boligen kontant. Hvis man vil købe et hus til 3 mio. kr., skal man altså stille med minimum 150.000 kr. selv fra sin egen opsparing.

Rådighedsbeløb
Rådighedsbeløbet er det, man har til rådighed, når alle faste udgifter er betalt. Her skal banken sikre sig, at man som boligkøber har tilstrækkeligt med penge tilbage til de øvrige udgifter, der kommer i løbet af måneden.

Kravet om, hvad rådighedsbeløbet skal være, varierer en smule fra bank til bank. Eksempelvis har Vestjysk Bank en tommelfingerregel for, at en familie med to voksne og to børn skal have et rådighedsbeløb på 15.000 kr. Beløbet er 10.000 kr. for et par uden børn og 8.500 kr. for en enlig med et barn.

Lav en opsparingsplan til finansiering af din bolig

Med de hastigt stigende boligpriser siden finanskrisen, er det blevet sværere og sværere for mange førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet. I hvert fald hvis drømmen er en bolig i omegnen af landets største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Som førstegangskøber, der ikke har flere millioner stående på kontoen, kan man med fordel overveje:

  • I hvilket område vil du/I gerne købe bolig? Og hvad koster de potentielle boliger, du/I er interesseret i?
  • Er der langt fra det beløb, som du/I kan forventes at låne, til det beløb som pågældende bolig koster? Er det med andre ord realtisk, at man vil få råd til at købe din drømmebolig?

Hvis der ikke er alt for langt fra det beløb, man kan låne, til det den pågældende bolig koster, er flere par muligheder, som man kan overveje:

1. Man kan forsøge at forøge den samlede årsindkomst ved f.eks. at finde et bedre betalt job. Det vil alt andet lige betyde, at man kan låne mere i banken. Banken vil typisk bede om lønsedler for de seneste tre måneder som dokumentation. Men selvom lønindtægten stiger, er det fortsat et krav, at man skal stille med minimum 5 pct. i egenfinansiering.

2. Man kan spare flere penge sammen. På den måde kan udbetalingen til boligen blive større end lovkravet på 5 pct., og lånebehovet bliver mindre. Generelt er det vigtigt at gå sit forbrug efter i sømmene, så man i den periode, hvor man sparer op til sit boligkøb, forsøger at skære alle unødvendige udgifter fra for at sætte pengene til side til boligkøb.

Når man ved, hvad man hver måned kan sætte til side til boligopsparing, er det også nemmere at regne ud, hvornår man vil få råd til sin drømmebolig. I den udregning bør man i øvrigt også indregne de forventede stigninger i boligpriserne.

En anden fordel er, at hvis man kan vise banken, at man i en længere periode har efterlevet et stramt budget, vil det alt andet lige også øge bankens tilskyndelse til at kunne låne en anelse flere penge, end hvis man bruger rub og stub hver måned. Ved at minimere sine udgifter får man således et større rådighedsbeløb, som tæller med i bankens vurdering af, om den skal give et lån eller ej.

3. Ryk længere væk fra storbyerne. Hvis mulighed 1 og 2 ikke anses for realistiske, så er det en overvejelse værd at købe hus længere væk fra landets største byer, hvor husene er billigere. I så fald skal man dog opveje ulemperne ved bl.a. den ekstra transporttid og de øgede transportomkostninger, der kan opstå, hvis man f.eks. får længere til sin arbejdsplads.

Hvis du vil vide mere…

Vil du gerne vide mere om, hvad det koster at låne til en bolig, kan du blive klogere i denne artikel hos Pengejournalen. Og er du nysgerrig på de store prisstigninger, som har præget boligmarkedet i de senere år, kan du læse mere her.

Konklusion

  • Gældsfaktoren og udbetalingskravet gør sammen med de stigende boligpriser, at det kan være svært for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.
  • En solid opsparingsplan kan dog hjælpe førstegangskøbere et stykke ad vejen.
  • Hvis den økonomiske formåen gør drømmehuset i storbyen til en utopi, kan man med fordel overveje at søge efter en bolig i et billigere område, lidt længere væk fra de største byer.