Her er de 10 bedste amerikanske aktier

You are currently viewing Her er de 10 bedste amerikanske aktier

Mens det generelle aktiemarked er faldet kraftigt i årets første halvdel, så ser det mere positivt ud i visse enkeltbrancher. Udviklingen på det amerikanske aktiemarked har været præget af store stigninger til virksomheder i særligt energisektoren, viser ny opgørelse.

Resumé 💡

  • En ny opgørelse hos mediet money.usnews.com udpeger de 10 amerikanske aktier, som er steget mest i årets første halvdel. Det er især virksomheder i energisektoren, som dominerer de mest højtflyvende aktier. Afkast på over 100 pct. kendetegner de aktier, som er steget mest i perioden.

Højtflyvende amerikanske aktier i 2022

Det amerikanske aktiemarked har fået en turbulent start på 2022. Eksempelvis er indekset S&P 500, hvor 500 af de største virksomheder i USA er børsnoteret, faldet med over 20 pct. i årets første halvdel.

Imidlertid er visse enkeltbrancher, som har klaret sig godt, og navnlig energisektoren i USA, har været begunstiget af de stigende energipriser.

Bedste aktier i USA i 2022

En ny opgørelse af money.usnews.com fremhæver de 10 amerikanske virksomheder – med en børsværdi på mindst 1 mia. dollar – som er steget mindst i første halvår 2022. Som man kan se, er det olievirksomheder og tankskibsrederier, som dominerer listen. I spidsen med et afkast på hele 167,9 pct. i perioden ligger tankskibsrederieret Scorpio Tankers, som er blandt de største i verden i sin branche.

Amerikansk selskab (mindst 1 mia. dollar i markedsværdi)Afkast i 1. halvår 2022
CVR Energy Inc.99.3%
Occidental Petroleum Corp.103.1%
Alpha Metallurgical Resources Inc111.5%
Peabody Energy Corp.111.8%
Consol Energy Inc.117.4%
PBF Energy Inc.123.8%
Lantheus Holdings Inc.128.6%
Sierra Oncology Inc.152.9%
NexTier Oilfield Solutions Inc.167.9%
Scorpio Tankers Inc.169.4%
Kilde: money.usnews.com

Zoomer man ud og ser kursudviklingen hos Scorpio Tankers i et længere perspektiv, er det dog det helt modsatte billede, som viser sig. Således er virksomhedens aktie, eksklusiv udbytter, faldet knap 75 pct. siden sin børsnotering i 2010.

Hvis du vil vide mere… 📖

  • Vil du gerne blive klogere på baggrunden for de store aktiefald i 2022, så kan du forsætte læsningen hos Pengejournalen her.
  • Ønsker du at læse mere om, hvordan man bedst investerer i tider med høj inflation, så anbefaler vi, at du dykker ned i denne artikel af Pengejournalen.

Konklusion 👇

  • Mens det globale aktiemarkeder har været præget af negativ stemning og store kursfald i første halvdel af 2022, så har især energivirksomheder og tankskibsrederier oplevet medvind.