Her er de 3 billigste bilforsikringer til unge

You are currently viewing Her er de 3 billigste bilforsikringer til unge

En ny opgørelse foretaget af prissammenligningssiden Samlino udpeger de billigste bilforsikringer til unge billister. Nogle unge billister kan ifølge opgørelsen spare op til 12.000 kr. om året.

Resumé 💡

  • Nye tal fra prissammenligningssiden Samlino kårer de billigste forsikringer, når det gælder bilforsikringer til unge. Ved at vælge det billigste selskab kan unge spare mellem 4.000-12.000 kr. om året.
  • Undo, Techno og FDM er blandt de billigste selskaber på området for bilforsikringer, viser opgørelsen.

Sådan kan du spare penge på bilforsikringer

Der er penge at spare på området for bilforsikringer. Rigtig mange penge.

Det viser en ny opgørelse foretaget af prissammenligningssitet Samlino, der har gennemgået bilforsikringer rettet mod unge. Opgørelsen viser, at man som ung billist kan spare mellem 4.000-12.000 kr. ved at vælge den billigste bilforsikring.

Billige bilforsikringer

Opgørelsen – som bl.a. mediet Finans har omtalt – viser, at når det gælder unge billister på 20 år uden erfaring, så er henholdsvis FDM, Undo og Købstædernes Forsikring de billigste i den nævnte række følge.

Top 3: 20 år og ingen erfaring

SelskabSelvrisikoPris
FDM7.351 kr.7.415 kr.
Undo6.000 kr.7.872 kr.
Købstædernes Forsikring4.901 kr.8.854 kr.
Kilde: Samlino/Finans

Ser man imidlertid på en 26-årig med fem års erfaring – uden skader – så er det selskabet Undo, der kommer ud som det billigste i opgørelsen. Det skal tilføjes, at Samlino sidste år kårede selskabet Undo til det billigste forsikringsselskab på området for bilselskaber.

Top 3: 26 år og fem års erfaring og 0 skader:

SelskabSelvrisikoPris
Undo5.000 kr.3.684 kr.
Techno3.878 kr.4.332 kr.
FDM6.203 kr.4.380 kr.
Kilde: Samlino/Finans

Priser for bilforsikringer

Ifølge Samlino betaler den gennemsnitlige dansker cirka 858 kr. til bilforsikring hver måned, men mange er slet ikke klar over, hvor meget de betaler og dermed heller ikke, hvor mange penge der potentielt er at spare.

Ser man på priserne, så er det markant billigere at købe sin bilforsikring, når man er blevet lidt ældre og har opnået erfaring med at køre bil. Man skal således ifølge opgørelsen betale cirka halvt så meget for sin bilforsikring, hvis man er midt i tyverne og er en erfaren billist i modsætning til unge, der er 20 år og lige har fået kørekort.

Hvis du vil vide mere… 📖

  • Benzin- og dieselpriserne er steget kraftigt i den seneste tid. I denne artikel giver Pengejournalen en række gode råd til, hvordan du kan finde billigere benzin og spare penge på benzin og diesel, så brændstof ikke ødelægger din privatøkonomi
  • Er du på udkig efter billigere el, så kan du i denne opgørelse af Pengejournalen blive klogere på, hvordan du kan spare penge ved at benytte det billigste el-selskab.

Konklusion👇

  • Undo, Techno og FDM er ifølge Samlino blandt de billigste forsikringsselskaber, når det gælder bilforsikringer til unge. Der er mange penge at spare ved at skifte fra et dyrt til et billigt forsikringsselskab.