Er du rigere end andre på din alder? Vi dykker ned i tallene, så du kan se, om du har sparet mere eller mindre op end andre på samme alder som dig.

Resume 💡

En opgørelse foretaget af CEPOS blotlægger, hvor meget danskerne i gennemsnit har sparet op i forskellige aldersgruppe. De 50-årige har i gennemsnit en netto formue, der er fem gange så stor sammenlignet med de 30-årige.

Sammenligning af danskernes netto formuer

Tænker du af og til på, hvor meget dine jævnalderende i gennemsnit har sparet op? Og om du ligger foran eller bagved gennemsnittet? Det er helt normalt, og det kan også være fint at sammenligne sin økonomi med andre, selvom det vigtigste naturligvis er, at man er glad og tilfreds med ens egen privatøkonomiske situation.

Imidlertid kan sammenligning kan give en indikation af, om man løbende lægger penge nok til side til f.eks. pension.

Her kan du blive klogere på emnet, for den liberale tænketank CEPOS har foretaget en opgørelse over, hvor store danskernes netto formuer i gennemsnit er i forskellige aldersgrupper. Netto formuerne dækker over, hvad man har af værdier i frie midler, bolig og pension fratrukket gæld.

Hvis du eksempelvis har en bolig, der er 3 mio. kr. værd, og er finansieret med et boliglån på aktuelt 2,5 mio. kr., og du har en pension på 500.000 kr. (udregnet efter skat) og 25.000 kr. i frie midler og ingen øvrig gæld, så har du en netto formue på 1.025.000 kr.

Generelt stiger danskernes netto formue med alderen frem til, at danskerne typisk går på pension.

For at gøre tabellen overskuelig har Pengejournalen valgt at fokusere på danskernes gennemsnitlige opsparinger for danskere, som er 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80 og 90 år.

Det er klart og tydeligt, at formuerne i gennemsnit vokser, desto ældre danskerne bliver. Dog sker der generelt et skifte, efter at danskerne runder de 70 år, hvor formuerne i gennemsnit falder.

Men lad os først se på formuesitationen for den unge del af befolkningen.

Hvor stor en formue har en 20-årig i gennemsnit?

Som man kan se af tabellen forneden, så er en 20-årigs formue i gennemsnit 83.000 kr. efter skat. Og ser man på den typiske 20-årige målt ved medianen, er netto formuen kun 30.000 kr. efter skat målt ved medianen.

Det skal naturligvis ses i lyset af, at mange 20-årige stadigvæk studerer og dermed ikke er trådt ind på arbejdsmarkedet. Derudover har de 20-årige, som er kommet ud på arbejdsmarkedet, endnu ikke haft mange år til at tjene deres formue i. Men der sker noget, når vi bevæger os nogle alderstrin op.

Tabel: Sammenligning af danskernes gennemsnitlige netto formuer (dvs. når gæld er trukket fra alle aktiver.)

Alder	Gns. i kr.	Median i kr.
20	83.000	30.000
30	305.000	149.000
40	850.000	574.000
50	1.534.000	1.065.000
60	2.384.000	1.716.000
70	2.564.000	1.789.000
80	1.840.000	1.136.000
90	1.469.000	758.000

Kilde: CEPOS’s opgørelse er baseret på egne beregninger med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Tallene er beregnet ud fra 2018-data for formuer, men er efterfølgende opgjort til 2020-niveau baseret på lønudviklingen. Nettoformuen er opgjort efter skat, dvs. der er fratrukket en beregnet skat på 40 pct. af pensionsformuer

Gennemsnitlig opsparing for 30-årig og 40-årig

Hos de 30-årige er nettoformuen i gennemsnit 305.000 kr. efter skat, mens den typiske 30-årige har sparet 149.000 kr. op efter skat. Husk på, at nettoformuen også inddrager værdier i fast ejendom, så er man som 30-årig kommet ind på boligmarkedet, så tæller eventuelle kapitalgevinster gennem boligprisstigninger også med til formuen.

Som Pengejournalen tidligere har skrevet, er den typiske førstegangskøber i midten af 30’erne på landsplan. Men generelt er førstegangskøbere yngre i landets større byer og ældre i de små danske byer.

Ser man på 40-årige, er nettoformuen i gennemsnit vokset til 850.000 kr. efter skat, mens den typiske 40-årige har en netto formue på 574.000 kr. op i pension efter skat. Her begynder der altså for alvor at ske noget. Godt nok er danskerne som 40-årige i gennemsnit ikke millionærer, men både gennemsnitsdanskeren og den typiske dansker (medianen) har en netto formue på den gode side af en halv million danske kroner.

Der er dog langt op til den rigeste ene procent af den danske befolkning, som på tværs af aldersgrupper i gennemsnit har en nettoformue på knap 23 mio. kr., som Pengejournalen tidligere har beskrevet.

Gennemsnitlig formue for 50-årig og 60-årig

Danskerne begynder i gennemsnit blive millionærer, når man har rundet de 50 år.

Som man kan se af tabellen, er den gennemsnitlige formue for 50-årige vokset til hele 1,5 mio. kr. efter skat, mens den typiske 50-årige har en netto formue på 1,07 mio. kr.

Generelt er der dog ikke tale om, at aldersgruppen har millioner stående på bankbogen, da alle værdier som sagt tæller med i opgørelsen, herunder friværdi i boligen og pensionsdepoter, som ikke er så tilgængelige.

Fra 70-årsalderen begynder danskernes netto opsparing i gennemsnit at falde

Hos de 60-årige er den gennemsnitlige netto formue hele 2,4 mio. kr., og den typiske 60-årige har en netto formue på 1,7 mio. kr. Som man kan se af tabellen, vokser netto formuerne i gennemsnit stort set ikke, når man sammenligner 60-årige og 70-årige, hvilket skyldes, at mange her typisk er gået på pension og er begyndt at bruge af sin opsparing. Opgørelsen viser, at pensionsformuerne topper, når kunderne er omkring 70 år.

Hvis du vil vide mere… 📖

Her kan du læse mere om, hvordan du smartest sparer op til pension i forhold til at skabe det højeste forventede afkast

Her kan du blive klogere på, hvordan du flytter dine pensionsordninger.

Her kan du læse, om det kan lade sig gøre at leve af folkepension.

Her kan du læse mere om, hvilke pensionsselskaber der generelt har skabt de højeste afkast i de seneste 10 år

Her kan du blive klogere om mange af de basale spørgsmål, der opstår, når man begynder at spare op til pension

Konklusion👇

Som man kan se af CEPOS’ opgørelse, er der stor forskel på de gennemsnitlige netto formuer, og hvad den typiske dansker i givne aldersgrupper har sparet op. Det er omkring de 70 år, at danskernes formuer topper.