Her er det gennemsnitlige afkast på aktier de seneste 25 år

You are currently viewing Her er det gennemsnitlige afkast på aktier de seneste 25 år

Henover de seneste årtier har globale aktier i gennemsnit givet et flot afkast trods løbende op- og nedture på markederne. Se hvor meget afkastet i gennemsnit har været i denne artikel.

Resumé💡

  • Mere end 8 pct. har globale aktier i gennemsnit leveret i årligt afkast siden 1997, viser nye tal.
  • I det seneste årti har det gennemsnitlige årlige afkast været over 10 pct.

Afkast på aktier

Investering kan være forbundet med en mase følelser. Enorm glæde og måske endda grådighed, når markedet bare stiger og stiger. Og frygt og bæven, når det hele falder sammen.

Over lang tid er afkast på aktier dog mere stabilt, hvis man ellers løfter blikket fra enkeltaktier og i stedet kigger på udviklingen på det globale aktiemarked.

En indikator for, hvordan det globale aktiemarked klarer sig er det MSCI World-indekset, som er det mest gængse benchmark på investeringsområdet. Her bliver afkast på aktiemarkedet løbende opdateret, og de seneste tal fortæller nærmere om, hvordan aktiemarkedet har udviklet sig helt tilbage til december 1997. Altså en tidshorisont på cirka 25 år.

Det amerikanske aktiemarked er det største i verden.

En tommelfingerregel er, at globale aktier i gennemsnit giver 8 pct. i årligt afkast, og det er da også, hvad MSCI World i gennemsnit har præsteret siden 1997 og frem til udgangen af april 2022. Helt præcist har afkastet i gennemsnit været 8,19 pct. ifølge de seneste tal fra MSCI World. Inkluderer man udviklingen i vækstøkonomierne – MSCI AWCI – har afkastet været 8,06 pct.

Tallene er ikke justeret for generelle prisstigninger i samfundet (inflation).

Afkast på aktier i de seneste 10 år

Kigger man over de seneste 10 år, har bechmarket MSCI World haft et gennemsnitlige årligt afkast på 10,65 pct., mens MSCI AWCI, der altså er inkl. afkast i vækstøkonomier, har det årlige afkast i gennemsnit været 9,78 pct.

Forklaringen ligger først og fremmest i, at denne periode ikke inkluderer finanskrisen i 2008, hvor MSCI World faldt hele 40 pct. Dertil kommer, at der efterfølgende har været fart på de globale aktiemarkeder med kun kortere, midlertidige kriser.

Læren er altså, at over tid udjævner afkastene på de globale aktiemarkeder, og aktierne er samlet set steget støt henover de seneste 25 år.

Store udsving i aktiekurserne

Aktiemarkederne er kendt for at være volatile, og særligt nedturene på aktiemarkederne er kendt få at indtræffe i løbet af kort tid. Selvom der kan være store nedture, såsom it-boblen i begyndelsen af 2000’erne, finanskrisen i 2008 og coronakrisen i 2020, har aktier på globalt plan i gennemsnit leveret betydelige afkast til investorer, som har været eksponeret mod de globale markeder.

Kigger man ned i tallene, så kan det gennemsnitlige årlige afkast på aktier dog variere afhængigt af den region og det land, man ser på. For eksempel har aktier siden 1990’erne i f.eks. USA og Danmark givet højere afkast end aktier i andre dele af verden, såsom Japan, men der er ingen garanti for, at det fortsætter. Derfor er det en mere risikabel strategi at satse på bestemte lande – særligt hvis det er mindre økonomier – frem for blot at eksponere sig mod det brede verdensmarked eller som alternativ det amerikanske aktiemarked, som ubetinget er verdens største.

Investering i aktier kan være forbundet med store op- og nedture undervejs, men i det lange løb har globale aktier leveret et afkast på i omegnen af 8 pct. om året.

Men selv i USA kan afkastene svinge voldsomt. For eksempel var afkastet på aktier i negativt i begyndelsen af 00’erne og under finanskrisen i 2008-2010, mens markederne efterfølgende er steget kraftigt. Det er derfor også vigtigt at have en langsigtet investeringshorisont, når man investerer i aktier.

Konkret var det en it-boblen, som udløste aktiefaldene i begyndelsen af 2000’erne, hvor mange teknologivirksomheder, der havde høje værdiansættelser, kollapsede. Finanskrisen i 2008 førte også til store tab på aktiemarkederne, da mange banker og finansielle institutioner gik konkurs. Coronakrisen i 2020 førte ligeledes til et massivt fald i aktiekurserne, da økonomierne verden over lukkede ned. Sidst men ikke mindst var 2022 også et hårdt på aktiemarkederne, hvor særligt mange teknologiselskaber og vækstaktier faldt kraftigt.

Renters rente-effekten

Hvis man investerer i aktier, skal man altså være klar til store udsving undervejs. Til gengæld kan markederne altså skabe meget værdi for investorerne over tid.

Et gennemsnitligt årligt afkast på 8 pct. lyder måske ikke af alverden. Men hvis man har tålmodighed, så arbejder tiden i høj grad med en, når man investerer.

En investering på 100.000 kr. vil således vokse til knap 700.000 kr. før skat, hvis den i gennemsnit vokser med 8 pct. om året. Du kan selv prøve at lege med tallene i denne regnemaskine.

Hvis du vil vide mere… 📖

  • Hvis du gerne vil blive klogere på, hvilke fordele risikospredning medfører i en portefølje, så bør du læse Pengejournalens artikel “Her er stjernernes bud på den bedste portefølje”, hvor vi går i dybden med tre stjerneinvestorers bud på den optimale portefølje til private investorer.
  • Er du helt ny på aktiemarkedet, så kan du begynde med Pengejournalens guide til begyndere, som forklarer vigtige investeringsbegreber, herunder hvad forskellen er på aktiv og passiv forvaltning

Konklusion👇

  • Afkastet på globale aktier har i gennemsnit været godt 8 pct. i de seneste 25 år. Havde man investeret 100.000 kr. i globale aktier i 1997, havde man stået med knap 700.000 kr. i dag målt før skat og omkostninger.