Her er huspriserne steget med 20 pct. på et år

You are currently viewing Her er huspriserne steget med 20 pct. på et år

En landsdel er stukket fra resten af landet, når det gælder udviklingen i huspriserne. På blot et år er huspriserne steget med en femtedel.

Resumé💡

  • På et år er huspriserne i hovedstaden steget med 20 pct., og det er klart den største stigning, når man sammenligner på tværs af landsdele.

Huspriserne i København stikker fra resten af landet 🚀

Landets boligejere har i det seneste år været begunstiget af store boligprisstigninger. Men dykker man ned i udviklingen på tværs af landsdele, er der særligt en gruppe boligejere, som har oplevet, at deres bolig er steget markant i værdi. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk.

I løbet af det seneste år og frem til september 2021 er boligpriserne i Region Hovedstaden således steget hele 19,7 pct., viser tal fra Boligsiden, hvor tallene inkluderer udviklingen i priserne på villaer og rækkehuse.

Ser man på prisudviklingen på ejerlejligheder i Region Hovedstaden, så er de i gennemsnit steget 15,3 pct. i samme periode ifølge data fra Boligsiden.dk.

Store regionale forskelle i udviklingen i huspriserne 🏡

Til sammenligning er villaer og rækkehuse på landsplan steget 12,9 pct. på landsplan, mens ejerlejligheder er steget 12,6 pct. på landsplan i denne samme periode.

Det er tydeligt, at det er hovedstadsområdet, som har mest fart på boligprisudviklingen. I landets andre regioner er boligpriserne også steget pænt, men slet ikke med samme stigningstakter.

I Region Syddanmark er priserne på villaer og rækkehuse steget 7,1 pct. i perioden, mens tallet er 7,2 pct. for Region Nordjylland og 8,1 pct. for Region Midtjylland. I Region Sjælland er priserne steget noget mere, da huspriserne her er steget hele 13,2 pct. i det forgangne år. En væsentlig årsag til prisstigningerne er ifølge eksperter coronakrisen, som har øget efterspørgslen efter boliger.

Hvis du vil vide mere… 📖

Hvis du står foran dit første boligkøb, kan vi anbefale, at du læser Pengejournalens guide til førstegangskøbere.

Ønsker du at blive klogere på forskellige typer af lånekonverteringer, kan du bl.a. læse om, hvad skrå og lodrette konverteringer af realkreditlån er i denne artikel hos Pengejournalen.

Er du interesseret i at vide mere om, hvor meget boligpriserne er steget i det seneste år, kan du læse mere her hos Pengejournalen.

Konklusion👇

  • Boligmarkedet i Københavnsområdet er stukket fra resten af landet, og på bare et år er huspriserne i gennemsnit steget 20 pct. Det er klart den højeste stigning på tværs af landsdele herhjemme.