I en ny opgørelse baseret på tal fra Finans Danmark undersøger Pengejournalen, hvilke danske investeringsforeninger med fokus på globale aktier som har klaret sig bedst henover de seneste 10 år.
Resumé💡
- Hvis man ser 10 år tilbage, er det Nordea Invest Klima og Miljø, som har klaret sig bedst, når man sammenligner danske investeringsforeninger med fokus på globale aktier.
- Tre passive investeringsforeninger, som følger markedsudviklingen, er blandt de 10 bedst præsterende investeringsforeninger henover en 10 årig horisont, viser opgørelsen.
Sammenligning af investeringsforeningers afkast
Er du interesseret i at vide, hvilken investeringsforening som har klaret sig bedst i det seneste årti? På baggrund af tal fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark har Pengejournalen lavet en ny opgørelse, som kan bidrage til at besvare det spørgsmål.
Opgørelsen fokuserer alene på danske investeringsforeninger, som har fokus på globale aktier. Tidshorisonten er sat til de seneste 10 år, som er det maksimale man kan vælge i databasen.
Nordea Invests klimafond har skabt højeste afkast på 10 års sigt
Opgørelsen viser, at Nordea Invests investeringsforening, Klima og Miljø, er den investeringsforening herhjemme, som har skabt det højeste afkast de seneste 10 år. Fonden har leveret et afkast på i gennemsnit hele 15,16 pct. i perioden pr. år.
Det var ifølge tal fra finanshuset Morningstar bl.a. gode afkast i 2019, 2020 og 2021 på henholdsvis 38,2 pct., 20,6 pct. og 33,1 pct., som har bidraget til den gode udvikling. Selvom indtil videre i 2022 har leveret et negativt afkast, har det altså ikke været nok til at fravriste fonden den samlede førsteplads i opgørelsen. Fondens ÅOP (årlige omkostninger i procent) er ifølge Morningstar 1,56 pct.
Nedenstående opgørelse viser de 10 investeringsforeninger, som har klaret sig bedst henover de seneste 10 år.
| Investeringsforening | Investeringsstil | Kategori | Gennemsnitligt afkast 2012-2022 (31. maj 2022) |
| Nordea Invest Klima og Miljø KL 1 | Aktiv | Blend | 15,16 |
| Maj Invest Global Sundhed | Aktiv | Blend | 14,46 |
| BLS Invest Globale Aktier KL | Aktiv | Value | 13,97 |
| Nykredit Invest Globale Fokusaktier Akk. | Aktiv | Blend | 13 |
| Nordea Invest Global Stars KL 1 | Aktiv | Blend | 12,75 |
| C WorldWide Glob.Akt.Etik Klasse Udloddende | Aktiv | Blend | 12,7 |
| Sparinvest INDEX Dow Jones Sustainability World KL | Passiv | Blend | 12,59 |
| Nykredit Invest Globale Aktier Basis | Passiv | Blend | 12,53 |
| Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d | Passiv | Blend | 12,38 |
| Maj Invest Vækstaktier | Aktiv | Blend | 12,12 |
Ifølge Morningstar er Nordea Invest Klima og Miljøs fem største positioner i skrivende stund følgende:
| Top 5 placeringer hos Nordea Invest Klima og Miljø | Sektor | % |
| Republic Services Inc | Industri | 4,81 |
| Waste Management Inc | Industri | 4,08 |
| Air Liquide SA | Materialer | 3,69 |
| Linde PLC | Materialer | 3,62 |
| National Grid PLC | Forsyning | 3,21 |
Den største position er den amerikanske affaldsvirksomhed Republic Services, som udgør knap 5 pct. af porteføljen. Derefter følger Waste Management, som også beskæftiger sig inden for samme branche.
Disse positioner har således bidraget til det overordnede flotte resultater, men der er ifølge forskningen ingen garanti for, at de fonde, som klarer sig godt henover en given årrække, fortsætter med at gøre det.
Maj Invest og BlS Capital følger efter
Efter Nordea Invest Klima og Miljø følger Maj Invest Global Sundhed og BLS Invest Globale Aktier, som i gennemsnit har skabt henholdsvis 14,46 pct. og 13,97 pct. pr. år i afkast til deres investorer. Det kan holdes op imod benchmarket MSCI World AC, som i samme periode har leveret et afkast på 11,71 pct. ifølge Finans Danmarks tal.
På fjerde- og femtepladsen lander investeringsforeningerne Nykredit Invest Globale Fokusaktier Akk. og Nordea Invest Global Stars, som i gennemsnit har skabt afkast på henholdsvis 13 pct. og 12,75 pct. pr. år i samme tidsperiode.
Hvad man også kan se af opgørelsen er, at ud af de 10 investeringsforeninger, som har klaret sig bedst i perioden, så er tre af dem passive investeringsforeninger, som blot forsøger at følge markedsudviklingen.
Hvad er en investeringsforening?
En investeringsforening/investeringsfond er dybest set bare en samling af en lang række enkeltaktier, såsom Novo Nordisk, Apple og Adidas. Fonden gør dermed, at man som investor har let adgang til at få spredt sin risiko på mange forskellige aktier. Som Pengejournalen tidligere har beskrevet, så skelner man mellem aktivt forvaltede fonde, hvor porteføljeforvaltere bliver betalt for at forsøge at udvælge aktierne i et håb om, at de kan slå den generelle markedsudvikling.
I modsætning til det følger passivt forvaltede fonde blot den generelle markedsudvikling. Det kan være udviklingen på de globale aktiemarkeder eller f.eks. udviklingen på det danske aktiemarked afhængig af, hvilken fond man køber. Passivt forvaltede fonde kendes også som indeksfonde eller ETF’er (børshandlede fonde).
Hvordan vurderer man investeringsforeningernes afkast?
Når man skal vurdere, om en given investeringsforening har klaret sig godt eller skidt, så holder man konkret dens præstationer op imod et såkaldt benchmark, der indikerer, hvordan den generelle markedsudvikling har været i den målte periode.
Om en portefølje har klaret sig godt eller skidt, afhænger således ikke af det absolutte afkast. Forstået på den måde, at et afkast på 5 pct. i en aktieportefølje med globale aktier er ikke godt, hvis det generelle aktiemarked er steget 15 pct., og man har løbet nogenlunde samme risiko i sin portefølje for at opnå afkastet på 10 pct.
Der findes flere forskellige benchmark, og hvilket benchmark man skal bruge, afhænger konkret af hvilken investeringsforening man gerne vil benchmarke. Hvis man investerer bredt i aktier rundt omkring i verden, kan man holde afkastet i porteføljen op imod udviklingen i verdensindekset MSCI World All Countries, der giver en indikation af, hvordan alle børsnoterede aktier i hele verden har præsteret i en given tidsperiode.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Hvor meget skal man have investeret i aktier for at kunne leve af det? Det spørgsmål sætter Pengejournalen fokus på i denne artikel.
- Er du interesseret i at nærstudere afkastene på aktiemarkederne de seneste 25 år, så kan du læse mere om det i denne artikel af Pengejournalen. Og vil du gerne blive klogere på, hvorfor aktierne er kommet så skidt fra start i 2022, så kan du dykke ned i denne artikel af Pengejournalen.
- Hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan man kan investere simpelt via passive fonde, kan du læse Pengejournalens omfattende guide.
- Og hvis du gerne vil blive klogere på, hvilke fordele risikospredning medfører i en portefølje, så bør du læse Pengejournalens artikel “Her er stjernernes bud på den bedste portefølje”, hvor vi går i dybden med tre stjerneinvestorers bud på den optimale portefølje til private investorer.
Konklusion👇
- Opgørelsen viser, at det er Nordea Invests klimafond, som har klaret sig bedst i de seneste 10 år. Der er imidlertid ingen garanti for, at det fortsætter sådan i de kommende år.
