Som ansat i det offentlige får man en relativt høj pension fra arbejdsgiveren målt i forhold til lønnen. Her ser vi nærmere på, hvor meget der indbetales i pension som offentligt ansat.

Resumé 💡

Akademikere ansat i det kommunale og i staten får henholdsvis 18,78 og 17,1 pct. i pension. Det er et beløb, som kommer ud over den udbetale løn. Livrenter er det mest udbredte produkt i det offentlige.

Pensionsindbetaling som ansat i staten eller i en kommune

Et gode ved at være ansat i det offentlige er, at man får en relativt høj pension, hvis man sætter det i forhold til lønnen. Og typisk også højere end i det private, hvis man opgør det som procentdelen af lønnen.

Her ser vi nærmere på, hvad man modtager i løn som akademiker i det offentlige – i dette tiltælde mere kontret som ansat i staten og i det kommunale.

Hvad får man i pension i en kommune?

En akademiker er person, der har en uddannelse fra et universitet eller en anden højere læreanstalt. Og kommunalt ansatte akademikere kan f.eks. bestride stillinger som konsulent, specialkonsulent og chefkonsulent.

Kommunalt ansatte akademikere får på baggrund af den nuværende overenskomst 18,78 pct. i pension ifølge Dansk Magisterforening, som oplyser, at kommunalt ansatte ledere får 20,17 pct. i pension. Det er beløb, som kommer ud over lønnen.

Med andre ord: Hvis en nettoløn som kommunalt ansat akademiker er 40.000 kr. om måneden, så får man derudover 7.512 kr. til pensionsindbetaling om måneden.

Hvad modtager man i pension i staten?

Ifølge Dansk Magisterforening så får akademikere i staten 17,1 pct. i samlet pensionsbidrag, hvilket altså er en spids mindre end kommunalt ansatte akademikere får indbetalt i pension samlet set. Som leder i staten er pensionsbidraget også 17,1 pct. Dvs. der er ikke forskel på pensionsbidraget mellem ansatte og ledere i staten i modsætning til i det kommunale.

Christianborg er et af de steder, hvor man kan finde arbejde i staten. Folketingsmedlemmer har dog andre, mere lukrative pensionsforhold end akademikere i staten.

Både for akademikere i staten og i det kommunale så gælder det, at pensionsbidraget er den samme procentsats, uanset hvilken løntrin man befinder sig på.

Hvilken pensionsordning har man i det offentlige?

En tredjedel af det er typisk ens egen indbetaling. Man har typisk større råderet over det beløb, som angår egenbetalingen. Man kan således typisk vælge at indbetale til en ratepension for det beløb, selvom pensionsindbetalingerne i udgangspunktet går til en livrente.

Med en ratepension er beløbet lettere at flytte efterfølgende, hvis ordningen bliver til en fripolice, da der ikke – i modsætning til livrenten – er et forsikringselement indbygget i ratepensionen. Som Pengejournalen tidligere har beskrevet i en artikel om at flytte pensioner, så indeholder livrenten et forsikringselement, da man ved en livrente modtager penge, indtil man dør. Så hvis man lever længe, har man på den måde sikret, at man modtager penge, indtil man dør. Men forsikringselementet betyder samtidig, at det kun er livs- og forsikringsselskaber, som kan håndtere ordningen. Det er altså ikke muligt at flytte en livrente til sin bank eller f.eks. Nordnet eller Saxo Bank.

Generelt set forholder det sig sådan, at livrenter er meget mere udbredte i det offentlige end i det private. Ifølge en analyse fra ATP så indbetalte ansatte i det offentlige tilbage i 2017 75 pct. af deres indbetalinger til en livrente, mens ansatte i den
private sektor indbetalte 37 pct.