Investering skaber generelt et grundlag for, at man kan bevare købekraften i sin opsparing, når inflationen er høj. Men det er ikke lige meget, hvad man investerer i for at sikre sig mod store prisstigninger i samfundet.

Resume 💡

• Inflation udhuler kontanters købekraft, og derfor kan investering være et værn mod inflation. Nogle aktier og aktivklasser klarer sig dog generelt bedre i tider med høj inflation end andre.
  
• Hedgefondforvalteren Ray Dalio har designet en portefølje til “alle årstider,” som kan give en god beskyttelse mod turbulente tider, herunder perioder med høj inflation.

En portefølje som beskytter mod inflation

Det seneste års tid har været præget af rekordhøj inflation. Ikke alene i Danmark, men bl.a. også i Europa og USA.

Inflation er et begreb, som dækker over generelle prisstigninger i samfundet. Så når inflationen i Danmark i de seneste 12 måneder har været over 8 pct. ifølge Danmarks Statistik, rapporteret af Finans, så falder købekraften i ens kontante opsparing alt andet lige tilsvarende med over 8 pct. Det er særligt energi- og fødevarerpriserne, som er steget i den senere tid.

Hvordan beskytter man sin opsparing mod prisstigninger?

Hvis der er høj inflation, er det ikke nødvendigvis smart at have en stor andel af sin opsparing anbragt i kontanter, da købekraften som nævnt løbende vil blive udhulet. Imidlertid har aktiemarkedet bredt set også været præget af store fald i årets første halvdel, bl.a. som følge af inflationen og de medfølgende rentestigninger, som Pengejournalen tidligere har beskrevet.

Det er særligt teknologivirksomhederne, som er blevet hårdt ramt på aktiemarkedet i den senere tid. Eksempelvis er det amerikanske teknologiindeks Nasdaq 100, som repræsenterer navnlig amerikanske teknologivirksomheder, faldet med lige knap 27 pct. siden årets start. Ergo har det altså været bedre at beholde sine penge i kontanter end at investere dem bredt i teknologivirksomheder, når man ser tilbage på udviklingen siden årsskiftet.

Årsagen til, at navnlig teknologivirksomhederne er hårdt ramt er, at mange virksomheder i it-branchen har kørt med underskud, da man har investeret i fremtid vækst. Det er en god metode, når renten er lav, men i takt med at renterne er steget, så har investorerne søgt over mod virksomheder, som er mere rentable her og nu.

Imidlertid anses aktier dog generelt for at give en vis beskyttelse mod prisstigninger i samfundet, da virksomhederne alt andet lige øger deres indtjening, i takt med at priserne stiger bredt set. Omvendt skal man huske på, at virksomhedernes omkostninger til f.eks. energi, husleje, mv. også er steget i den seneste tid.

Findes der inflationssikre aktier?

Det er imidlertid ikke kun teknologivirksomhederne, som er blevet hårdt ramt i år. Det tyske aktieindeks Dax, som er langt mere industritungt end Nasdaq 100, er til sammenligning faldet med 18 pct. siden årets start. Og i årets første halvdel er det brede verdensindeks MSCI World faldet over 20 pct.

Visse energi- og bankaktier er blevet mindre hårdt ramt i perioden, men man tager ikke munden for fuld ved at sige, at der ikke findes nogen deciderede inflationssikre aktier. Eksempelvis nyder banker godt at stigende renteindtægter, når renterne stiger, men hvis renterne blæser for hurtigt i vejret, og det fører til en decideret recession, så vil bankerne blive nødt til at foretage nedskrivninger på deres udlån, og det kan blive straffet af investorerne.

Hvordan ruster man så sin opsparing?

I stedet for at lede efter bestemte aktier så kan man ruste sin portefølje mod udsving ved at sprede den ud over flere forskellige aktivklasser, såsom aktier, obligationer, ejendomme, guld, mv. Hvordan man bedst gør det, har Pengejournalen beskrevet i denne artikel.

Her kommer vi bl.a. ind på hedgefondmanageren Ray Dalios tilgang til, hvordan man kan sammensætte en veldiversificeret portefølje. Han har nemlig opfundet den såkaldte “All Weather”-portefølje, der er en portefølje til al slags vejr, herunder også inflationsprægede tider.

Ray Dalios “All Weather”-portefølje

30 pct. i et indeks med amerikanske aktier

40 pct. i et indeks med lange amerikanske statsobligationer

15 pct. i i i et indeks med guld

7,5 pct. i et indeks med guld

7,5 pct. i et blandet indeks af råvarer

I første halvdel af 2022 er denne portefølje nede med 13,7 pct., hvilket eksempelvis er markant bedre end det brede marked for globale aktier, der som nævnt er faldet over 20 pct. Og gennem de seneste 30 år har All Weather-porteføljen skabt et gennemsnitligt årligt afkast på 7,7 pct., hvor en klassisk portefølje med 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer til sammenligning har skabt på 7,1 pct. ifølge Lazyportfolioetc.com.

Med andre ord, så har All Weather-porteføljen altså skabt et afkast, der langt overstiger inflationen i de seneste 30 år. På kort sigt har porteføljen klaret sig bedre end brede aktieindeks og den klassiske 60/40-portefølje, men den har ikke kunnet skabe et positivt afkast i årets første halvdel.

Som Pengejournalen tidligere har beskrevet, så skyldes Dalios porteføljes robusthed, at den indeholder flere aktiver, der er negativt korreleret. Det vil sige, at Aktiv A har en tendens til at stige, når Aktiv B falder. Det er et forhold, som man i længere perioder har set udspille sig mellem eksempelvis aktier og obligationer, hvorved obligationer har fungeret som en støddæmper i porteføljen, når aktiemarkedet møder modvind. 

Den mekanisme har dog ikke spillet sig ud i første halvdel af 2022, hvor både aktie- og obligationskurserne er faldet på samme tid, og dermed er der ikke mange aktivklasser, som er gået fri af den finansielle uro.

Som Pengejournalen også tidligere har pointeret, er Ray Dalios anbefaling ikke nødvendigvis til dem, som ønsker det højeste absolutte afkast over tid. Historisk har aktiemarkedet outperformet de fleste andre aktivklasser, så dermed har det kunnet betale sig at have en stor andel aktier i sin portefølje. En sådan portefølje medfører imidlertid store udsving undervejs i modsætning til All Weather-porteføljen, hvis største tab i de seneste 30 år netop er sket i 2022, hvor den er nede 13,7 pct.

Hvis du vil vide mere… 📖

• Ønsker du at blive klogere på, hvorfor priserne er steget så meget, har Pengejournalen taget det temaet inflation under grundig lup i denne artikel.

• Er du mere interesseret i at vide, hvad risikoen er ved at investere i aktier, så bør du læse denne artikel af Pengejournalen.

• Er du interesseret i at nærstudere afkastene på aktiemarkederne de seneste 25 år, så kan du læse mere om det i denne artikel af Pengejournalen. Og vil du gerne blive klogere på, hvorfor aktierne er kommet så skidt fra start i 2022, så kan du dykke ned i denne artikel af Pengejournalen.

• Hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan man kan investere simpelt via passive fonde, kan du læse Pengejournalens omfattende guide.

Konklusion 👇

• En bred spredning i porteføljen kan bidrage til at klare turbulente tider på finansmarkederne bedre, end hvis man har placeret alle sine penge i eksempelvis aktier.