Hvem betaler regningen for Arne-pension?

You are currently viewing Hvem betaler regningen for Arne-pension?

Personer med mindst 42-44 år på arbejdsmarkedet har udsigt til at kunne forlade arbejdsmarkedet tidligere, end deres officielle folkepensionsalder tilsiger, men hvem betaler egentlig regningen?

Resumé 💡

  • Det er især finanssektoren, som betaler for retten til pension. Det sker igennem et såkaldt “samfundsbidrag,” der indebærer en højere selskabsskat til f.eks. banker.

Finansieringen af Arne-pension

Den daværende regering (S) har givet personer, som har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år, mulighed for at trække sig tidligere tilbage gennem den såkaldte Arne-pension, der mere formelt kaldes tidlig pension.

Som Pengejournalen tidligere har beskrevet, så indebærer Arne-pensionen, at man kan gå op til tre år tidligere på pension, hvis man ellers lever op til kravene i ordningen.

Et interessant spørgsmål er imidlertid: Hvor kommer pengene fra? Hvem har finansieret ordningen?

Bankerne betaler for Arne-pension gennem skærskat

Det er primært den danske finanssektor og i særdeleshed landets banker, som skal betale for, at personer med en lang arbejdshistorik kan trække sig tidligere tilbage.

Regeringen har således planer om at indføre et såkaldt “samfundsbidrag“, som bl.a. er en øget beskatning på at drive bankdrift – dvs. en såkaldt særskat, da den ikke rammer andre brancher.

God løn 35000 kr.
Selvom det er bankerne, som betaler en stor del af regningen for Arne-pension, rammer regningen ifølge eksperter i sidste ende landets bankkunder.

Ifølge bankernes interesseorganisation Finans Danmark er det cirka halvdelen af finansieringen, som kommer fra bankerne. Udover særskatten foreslår regeringen, at den øvrige finansiering kommer ved at indføre et fradragsloft for virksomheders lønninger.

Hvorfor skal bankerne betale for Arne-pension?

Når regeringen ønsker at lade bankerne betale for gildet, så er det – ifølge regeringen selv – bl.a. fordi bankerne bidrog til finanskrisen tilbage i 2008, ligesom en række banker og især Danske Bank har været involveret i kritisable sager, herunder sager om hvidvask.

“De meget store omkostninger, som finanssektoren gennem det seneste halvandet årti har pådraget samfundet gennem en lang række skandaler, gør det her til et beskedent og retfærdigt bidrag. Danskerne har ikke reddet andre sektorer på samme måde. Derfor er det rimeligt at bede finanssektoren om det ekstra bidrag,” har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtalt til Berlingske.

En reprimande, som bankernes interesseorganisation bl.a. har besvaret med at henvise til, at det samlede regnestykke for finanskrisen er gjort op til, at bankerne samlet set har betalt 17 mio. kr. netto til staten som følge af de renter, som er løbet på bankpakkerne, der blev delt ud til bankerne under finanskrisen.

Derudover mener regeringen, at finanssektoren i dag er begunstiget af de nuværende regler.

“En række finansielle kerneydelser er fx omfattet af gunstige skatteregler ved at være fradragsberettigede for husholdningerne. Private personer har fx fradrag for renteudgifter og lignende samt kurtage i forbindelse med værdipapirhandel, ligesom visse formueforvaltningsomkostninger er fradragsberettigede. Fradragene indebærer, at priserne på disse ydelser opgjort efter skat bliver lavere, og de finansielle virksomheder har derfor en indirekte skattemæssig fordel, som andre virksomheder ikke har,” lyder det i et notat om samfundsbidraget.

Hvad koster Arne-pensionen?

Ifølge Berlingske så ender den samlede regning for bankerne på 2,1 mia. kr. om året. Det sker ved at hæve selskabsskatten med 4 procentpoint til 26 pct. ifølge mediet.

Spørgsmålet er dog, om de penge går fra bankernes aktionærer eller deres kunder, dvs. ganske almindelige borgere i Danmark. En række banker og også interesseorganisationen Finans Danmark har mange gange slået til lyd for, at regningen i sidste ende hos bankkunderne, fordi bankerne kommer til at hæve priserne på almindelige bankydelser for at dække udgiften.

Hvis du vil vide mere… 📖

Konklusion 👇

  • Det er primært landets banker, som skal betale for Arne-pensionen. Det sker gennem en forhøjelse af bankernes selskabsskat.