Er du interesseret i at vide, hvem der bor på en given adresse, og om der f.eks. er nogen, der har taget adresse i din bolig, så kan du i denne artikel læse mere om, hvordan du finder ud af det.
Resumé💡
Man kan enten via myndighederne (Borger.dk og Borgerservice) eller tjenester som Krak og De Gule Sider undersøge, hvem der bor på en given adresse, og om der er nogen, der ulovligt har taget adresse på ens hjemadresse. På Tinglysning.dk kan man finde ud af, hvem der ejer boligen på en given adresse, ligesom det her fremgår, hvilke lån der er i boligen, og hvor store de er.
Sådan finder du af, hvem der bor på adressen i 2023
Ønsker du at finde de mest effektive metoder til at identificere, hvem der bor på en bestemt adresse? Måske har du forsøgt at finde en ven eller en bekendts adresse, eller måske er du interesseret i at undersøge, om der er nogen, der – ulovligt – har taget adresse på din hjemmeadresse?
Uanset hvad din bevæggrunde er, så kan du her blive klogere på, hvordan man bedst bærer sig af med at finde adresseoplysninger.
Grundlæggende er flere forskellige måder at finde ud af, hvem der bor på en bestemt adresse, herunder borger.dk, tinglysning.dk og krak.dk. Men hvilken af disse metoder er den bedste? Og hvordan kan du være sikker på, at de oplysninger, du finder, er korrekte?
Konkret ser vi nu nærmere på, hvordan man finder ud af
- Hvem der måtte have taget adresse på ens hjemadresse udover en selv og ens familie
- Hvordan man smartest finder ud af, hvem der bor på en tilfældig adresse
- Hvem der ejer en given bolig
Hvem bor på min hjemadresse?
Man skal ikke lede længe på nettet for at finde historier om nogen, der har indberettet, at de bor på en given adresse, selvom de i virkeligheden ikke gør det.
Hvis du er interesseret i at finde ud af, om der er nogen, der ulovligt har indberettet, at de bor på din adresse, har du flere muligheder. Du kan selv henvende dig i din lokale Borgerservice og anmode om oplysninger om, hvem der har registreret adresse der, hvor du bor.
Derudover kan du lave en digital beboerforespørgsel på Borger.dk. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle kommuner, der tilbyder at lave digitale beboerforespørgsler, hvorfor man i så fald er nødt til at møde fysisk op i Borgerservice.
En beboerforespørgsel koster typisk et mindre gebyr. Hvis man eksempelvis bor i Københavns Kommune, koster det 75 kr., og derudover skal man medbringe:
- Dokumentation for, at man ejer eller lejer boligen, såsom skøde , andelsbevis, købskontrakt eller lejekontrakt
- Pas, kørekort, sygesikringsbevis eller navne-, dåbs-, fødsels- eller personattest
Kommunen oplyser, at det derudover er muligt at få oplyst, hvem der bor på adressen – selvom man ikke selv bor på adressen – hvis man f.eks. er udlejer eller administrator. I så fald skal man sende en digital anmodning om en husejerattest.
Hvem bor på en tilfældig adresse?
Hvis du er interesseret i at finde ud af, hvem der bor på en tilfældig adresse, er det nemmeste at slå adressen op hos tjenester som f.eks. Krak og De Gule Sider.
Her kan du indtaste adressen, og hvis dem, der bor på adressen, ikke har hemmelig eller privat adresse, så vil du typisk kunne se, hvem der har bor på den givne adresse.
Hvem ejer boligen?
En tredje metode til at undersøge, hvem der bor på adressen er at finde ud af, hvem der ejer boligen. Selvom der ikke er nogen garanti for, at ejerne også bor på adressen, så er det alligevel værd at benytte denne metode, hvis man eksempelvis ikke kan finde ud af, hvem der bor på en given adresse via tjenester som Krak og De Gule Sider.
Den letteste måde at finde ud af, hvem der ejer en given bolig, er at slå adressen op i Tinglysning.dk. Her er alle ejerskaber af boliger i Danmark opgjort, og dermed kan du finde ud af, hvem der ejer, hvilken som helst bolig i Danmark, hvis du har den givne adresse, og personen ikke har hemmelig adresse.
Pengejournalen har i denne artikel skrevet en mere udførlig guide til, hvordan man bruger Tinglysning. Her fremgår det blandt andet, at Tingbogen giver adgang til følgende oplysninger om boliger:
- Ejerne (deres fulde navne – hvis der vel og mærke ikke er navne- og adressebeskyttelse)
- Ejendomstype
- Ejendomsværdi og grundværdi
- Lån i boligen (Du kan kun se, hvilken gæld der var i boligen, da lånet blev optaget eller omlagt. Hvis der bliver afdraget på lånet/lånene i boligen, kan du dermed ikke få indblik i, hvad den aktuelle gæld er i den pågældende bolig. Hvis lånet er blevet optaget for nylig, er det således muligt at danne sig et nogenlunde overblik over, hvor stor gælden er).
- Servitutter (Dette er en form for begrænsning eller byrde for boligejeren, der er lagt ind som en aftale i boligen. Eksempelvis kan der være en begrænsning ift. bebyggelsesprocenten på boligen)
Hvis du vil vide mere… 📖
- Ønsker du at blive finde ud af, hvem der ejer en given bolig, så kan du læse mere i denne artikel af Pengejournalen.
- Vil du gerne blive klogere på, hvad en bolig tidligere er blevet solgt for, så kan du læse mere om, hvordan man finder tidligere salgspriser i denne artikel af Pengejournalen.
- Og står du og skal til at købe bolig for første gang, kan du med fordel læse Pengejournalens guide til førstegangskøbere.
- 2022 har budt på store rentestigninger, så ønsker du at vide mere om, hvorvidt der er udsigt til, at renten falder i 2023, så tjek vores artikel ud om emnet.
Konklusion👇
Man kan anmode om en beboerforespørgsel hos Borgerservice for at finde ud af, om der er andre, der har taget adresse på ens adresse, mens tjenester som Krak og De Gule Sider kan bruges til at undersøge, hvem der bor på en given adresse. På Tinglysning.dk kan man finde ud af, hvem der ejer en given bolig.
