Liste med 56 banker: Her er de største banker i Danmark

You are currently viewing Liste med 56 banker: Her er de største banker i Danmark
Denne side indeholder links til vores partnere. Pengejournalen kan modtage kompensation, når der klikkes på et link.

Er du på udkig efter en ny bank, og er du nysgerrig efter at vide, hvilke muligheder du har, så kigger vi her nærmere på antallet af bankerne i Danmark og deres størrelse.

Resume 💡

  • Der findes 56 danske banker. Det er et antal, som løbende er blevet markant mindre i de senere år. Danske Bank er landets største bank, og de fem største banker er såkaldte SIFI-banker, der er systemisk vigtige banker.

Overblik over antallet af danske banker

Hvis du er på udkig efter en ny bank, så kan du her blive klogere på, hvilke danske banker der er at vælge imellem.

Hvis du finder ud af, at du gerne vil skifte bank, kan du bl.a. bruge sammenligningstjenester som Mybanker og Findbank, der ved at indhente tilbud fra forskellige banker kan hjælpe dig med at gøre søgningen efter en ny og billigere bank hurtigere og nemmere.

Nedenstående liste tager udgangspunkt i danske banker og indeholder ikke banker, der er filialer af udenlandske banker, såsom Nordea i Danmark, der er en filial af Nordea med hovedkvarter i Finland.

Der findes 56 danske banker. Hvert år sender Finanstilsynet – som holder øje med, at bankerne overholder reguleringen – en liste ud med antallet af banker i Danmark.

Til sammenligning var der tilbage i 2012 for 10 år siden hele 113 danske banker. Antallet af banker er altså blevet godt og vel halveret på et årti. Det skyldes bl.a. efterdønningerne efter finanskrisen, og at den stigende regulering over finanssektoren har gjort livet sværere for småbanker.

De 10 største banker i Danmark 

  1. Danske Bank
  2. Jyske Bank
  3. Sydbank
  4. Nykredit Bank
  5. Spar Nord Bank
  6. Arbejdernes Landsbank
  7. Ringkjøbing Landbobank
  8. Sparekassen Danmark
  9. Saxo Bank
  10. Vestjysk Bank

De største danske banker herhjemme er som nævnt henholdsvis: Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank og Spar Nord Bank. Nordea er den næststørste bank på det danske bankmarked, men banken er som nævnt ikke inkluderet på denne liste over danske banker.

opsparing 100.000 kr.
De største banker i Danmark er Danske Bank og Nordea, men mens Danske Bank er en dansk bank, har Nordea hovedsæde i Finland. Bankerne lever af at låne penge ud og tage imod indlån, men de tilbyder også andre typer af produkter, såsom investeringsløsninger.

Bankerne er inddelt efter størrelse i Finanstilsynets gruppering af branchen. Som man kan se af listen, har de største banker, gruppe 1-bankerne, en arbejdende kapital over 75 mia. kr.

Disse fem banker i gruppe 1 er også usåkaldte SIFI-banker, hvilket vil sige, at de er systemiske vigtige banker for den danske samfundsøkonomi.

Det indebærer, at SIFI-bankerne skal efterleve skærpede regulatoriske krav, fordi de vil få konsekvenser for den danske samfundsøkonomi, hvis en eller flere af bankerne går konkurs. Omvendt kan de skærpede krav til disse bank alt andet lige mindske risikoen for konkurser i SIFI-bankerne, og dermed kan det f.eks. være billigere for disse banker at udstede gæld.

Se den fulde liste over landets banker her.

Gruppe 1 – arb. kapital over 75 mia. kr. (Store banker)
1.Danske Bank A/S
2.Jyske Bank A/S
3.Sydbank A/S
4.Nykredit Bank A/S
5.Spar Nord Bank A/S
Gruppe 2 – Arb. kapital over 15 mia. kr. (Mellemstore banker)
6.Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank
7. Ringkjøbing Landbobank. Aktieselskab
8.Sparekassen Danmark af 1871
9.Saxo Bank A/S
10.Vestjysk Bank A/S
11.Sparekassen Kronjylland
12.Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
13.Lån & Spar Bank A/S
14.Middelfart Sparekasse
Gruppe 3 – Arb. kapital over 1 mia. kr. (Små banker)
15.Danske Andelskassers Bank A/S
16.Sparekassen Thy
17.Djurslands Bank A/S
18.Ekspres Bank A/S
19.Skjern Bank A/S
20.Fynske Bank A/S
21.Frøs Sparekasse
22.Lægernes Bank A/S
23.Grønlandsbanken, Aktieselskab
24.Lunar Bank A/S
25.Kreditbanken A/S
26.Nordfyns Bank, Aktieselskabet
27.Lollands Bank A/S
28.Merkur Andelskasse
29.Totalbanken A/S
30.Møns Bank A/S
31.Sparekassen Djursland
32.Basisbank A/S
33.Broager Sparekasse
34.Coop Bank A/S
35.Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn
36.PenSam Bank A/S
37.Dragsholm Sparekasse
38.Sparekassen Bredebro
39.Frørup Andelskasse
40.Rise Sparekasse
41.Hvidbjerg Bank A/S
42.Sparekassen Balling
43.Rønde Sparekasse
44.Facit Bank A/S
45.Frøslev-Mollerup Sparekasse
Gruppe 4 – Arb. kapital under 1 mia. kr. (De mindste banker)
46.Sønderhå-Hørsted Sparekasse
47.Andelskassen Fælleskassen
48.PFA Bank A/S
49.Fanø Sparekasse
50.Faster Andelskasse
51.Borbjerg Sparekasse
52.Klim Sparekasse
53.Leasing Fyn Bank A/S
54.Maj Bank A/S
55.kompasbank a/s
56.Stadil Sparekasse
Kilde: Finanstilsynet

Hvad sker der, hvis en bank går konkurs?

Uagtet hvilken bank man er kunde hos, er indlån op til 750.000 kr. beskyttet af Garantiformuen (tidligere kaldet Indskydergarantiordningen). Det vil sige, at hvis en pågældende bank går konkurs, risikerer man “kun” at miste indlån, der overstiger 750 kr.

Så længe man ikke har placeret mere end 750.000 kr. i indlån hos en bank i EU, skal man ikke være nervøs for ens penge, hvis banken går konkurs.

Alle banker i Danmark kan i princippet gå konkurs, men ifølge de nye regler skal landets største banker holde sig mere kapital, at de har penge nok til at betale enhver sit, hvis de risikerer at gå konkurs.

Under finanskrisen i 2008 så man også, at landets politikere vedtog en række bankpakker. Dengang var Danske Bank ikke langt fra konkurs, og banken fik ligesom de øvrige banker hjælp af staten.

Hvis du vil vide mere… 📖

  • Ønsker du at skifte til en anden bank, end den du har i dag? Den gode nyhed er, at det er meget simpelt at skifte bank, hvis man har en simpel økonomi. I denne artikel af Pengejournalen kan du læse mere om, hvad det kræver at skifte bank.
  • Ønsker du at blive klogere på skrå konverteringer af realkreditlån, hvor man går fra et fastforrentet lån til et lån med variabel rente, er denne artikel hos Pengejournalen helt sikkert noget for dig.
  • Har du behov for at vide mere om, hvor meget det koster at låne penge til en bolig, kan du læse mere på Pengejournalen her.

Konklusion👇

  • Der findes 56 danske banker i Danmark i 2022, og det er cirka en halvering af antallet af danske banker, når man ser 10 år tilbage.