Her er de 5 største realkreditinstitutter i Danmark

You are currently viewing Her er de 5 største realkreditinstitutter i Danmark
Denne side indeholder annoncelinks til vores partnere. Pengejournalen kan modtage kompensation, når der klikkes på et link.

Her ser vi nærmere på, hvilke realkreditinstitutter der er at vælge mellem for privatkunder i Danmark. Vi dykker også ned i, hvordan realkreditmarkedet fungerer på det danske marked.

Resumé💡

Der er fire realkreditinstitutter på markedet for privatkunder i Danmark. Det er Nykredit/Totalkredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og Jyske Realkredit. DLR Kredit spiller en mindre rolle på realkreditmarkedet.

De største realkreditinstitutter i Danmark

Står du foran at skulle købe en bolig? Eller overvejer du at konvertere dit boliglån? Så er det relevant at vide, hvilke realkreditinstitutter du som privatkunde har at vælge mellem.

Antal realkreditinstitutter i Danmark

I Danmark er markedet for realkredit på privatkundemarkedet domineret af fire finansielle aktører. De fire realkreditselskaber er:

  • Totalkredit (Nykredit)
  • Realkredit Danmark (Danske Bank)
  • Nordea Kredit (Nordea)
  • Jyske Realkredit (Jyske Bank)
Totalkredit/Nykredit sidder på knap halvdelen af markedet for realkreditlån i Danmark

Derudover findes der realkreditselskabet DLR Kredit, som er et realkreditselskab med udlån til landbruget, så her kan man ikke få et realkreditlån som almindelig privatkunde.

Totalkredit med klart størst markedsandel

Totalkredit er det klart største realkreditselskab på det danske privatkundemarked. Selskabet oplyser på sin hjemmeside, at man i dag har en markedsandel på hele 44 pct.

Grunden til, at Totalkredit har så stor en markedsandel, er, at man har en distributionsaftale med langt de fleste små og mellemstore danske banker. Derudover distribuerer store banker som Arbejdernes Landsbank, Spar Nord og Sydbank også Totalkredit-lån.

Det betyder, at går man ned i sin lokalbank for at optage et realkreditlån, så er det lån hos Totalkredit, man får tilbudt, da de små og mellemstore banker ikke selv tilbyder realkreditlån.

Realkredit Danmark og Nordea Kredit er næststørste realkreditinstitutter

Efter Totalkredit følger Realkredit Danmark, der er ejet af Danske Bank, og Nordea Kredit, der er ejet af Nordea, som har hovedsæde i Finland.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde Realkredit Danmark og Nordea Kredit en markedsandel på henholdsvis 26 pct. og 16 pct. i 2020 målt på udlån med pant i ejerboliger og fritidshuse.

Derefter følger Jyske Realkredit, der er ejet af Jyske Bank, med en ejerandel på 10 pct. i 2020. Jyske Realkredit hed tidligere BRF Kredit.

(Artiklen fortsætter under tabellen…)

Realkredit InstitutMarkedsandel i 1. halvår 2020 (udlån med pant i ejendomme i ejerboliger og fritidshuse)
Nykredit/Totalkredit47 pct.
Realkredit Danmark (Danske Bank)26 pct.
Nordea Kredit (Nordea)16 pct.
Jyske Realkredit (Jyske Bank)10 pct.
DLR Kredit1 pct.
Kilde: Forbruger- og Konkurrencestyrelsen

Hvilket realkreditinstitut skal jeg vælge?

Hvis du står foran at skulle købe bolig, så er et godt råd, at du forhører dig hos flere forskellige realkreditinstitutter for at få den bedst mulige pris på realkreditlånet.

Gebyrer i forbindelse med optagelsen af lånet samt renten og kursen på lånet kan variere på tværs af realkreditinstitutterne, og dermed er det fornuftigt at forhøre sig hos forskellige institutter, inden man optager et lån.

Det er altid klogt at indhente tilbud fra flere forskellige realkreditinstitutter.

Der kan også være små forskelle i, hvor meget du kan låne hos de forskellige realkreditinstitutter, men grundlæggende er de underlagt den samme lovgivning, så du vil ikke kunne opleve at kunne låne markant flere penge hos et realkreditinstitut frem for et andet.

Et realkreditlån må maksimalt udgøre 80 pct. af det samlede lån til huset. Og som tommelfingerregel kan man maksimum låne 4 gange hustandsindkomsten, når man skal optage et realkreditlån, hvilket du kan læse mere om i denne artikel af Pengejournalen.

Hvis du vil vide mere… 📖

Konklusion👇

  • Der findes fire store spillere på det danske realkreditmarked, nemlig Totalkredit/Nykredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og Jyske Realkredit.

Ønsker du at spare penge på dit boliglån?

Lad bankerne konkurrere om dig og find ud af, om du kan opnå økonomiske besparelser eller mere attraktive vilkår på dit boliglån ved at skifte bank.