Her dykker vi ned i de forskellige typer af pensionsopsparinger, som det er muligt at oprette som pensionskunde på det danske marked. Man har grundlæggende tre valgmuligheder.
Resume 💡
- Man kan grundlæggende vælge mellem tre forskellige pensionsordninger, hvis man ønsker at oprette en pensionsordning. Der er tale om livrente, aldersopsparing og ratepension. Det er et spørgsmål om personlige præferencer, om man skal vælge en livrente, aldersopsparing eller ratepension. Og de kan også kombineres.
Overblik over forskellige pensionstyper
Man har grundlæggende tre valgmuligheder, hvis man ønsker at oprette en individuel pensionsordning.
Typer af pensionsordninger man kan oprette
- Aldersopsparing, hvor man typisk får udbetalt hele pensionen på én gang
- Livrente, hvor man modtager pensionsudbetalinger, indtil man dør
- Ratepension, der udbetales i rater, eksempelvis over 10 år.
Skal jeg vælge en aldersopsparing?
En aldersopsparing indebærer, at man får udbetalt hele pensionsopsparingen på en gang eller over relativt få gange. Så ønsker man at få udbetalt hele sin pension på én gang, når man rammer pensionsalderen, så er det en mulighed, man kan være.
Ved aldersopsparing får man ikke fradrag for sine indbetalinger. På den anden side skal man ikke betale skat af sine udbetalinger. I 2023 og 2022 kan man maksimalt indbetale henholdsvis 8.800 kr. og 5500 kr. Hvis man har maksimum syv år til sin folkepensionsalder, kan man indbetale 56.900 kr. i 2023 uden at betale afgift, oplyser Skat.
Hvad er en ratepension?
En ratepension indebærer, at man får udbetalt sin pension i rater. Det kan f.eks. være over 10 eller 20 år. Man får altså ikke udbetalt alle pengene på en gang, og man har samtidig indflydelse på, hvor mange år pengene skal fordeles ud over. En fordel ved ratepensionen er, at man kan trække den fra i topskatten, så der er flere, der betaler topskat, der ser det som en god mulighed at vælge en ratepension.
Det maksimale fradrag i 2023 er 60.900 kr. og 59.200 kr. i 2022, oplyser Skat på sin hjemmeside.
Skal jeg vælge en livrente?
En livsrente er et lidt mere kompliceret produkt end de øvrige pensionstyper, fordi der er et forsikringselement indbygget. Livrenten indebærer nemlig, at man får udbetalt pension, indtil man dør. Så hvis man sparer op i en livrente gennem sit arbejdsliv, skal man altså ikke frygte at løbe tør for penge, før man dør.
Med andre ord så indgår man altså en form for væddemål med de andre kunder, som også sparer op i livrente i det pågældende selskab. Ordningen er sådan bygget op, at de kunder, der dør tidligere end gennemsnittet, betaler for, at de kunder, der lever længere end gennemsnittet, får penge udbetalt pension, indtil de dør.
En livrente er ifølge Vestjysk Bank den eneste pension, hvor man kan indbetale ubegrænset enten via en engangsindbetaling eller som løbende indbetaling. Vestjysk Bank oplyser videre, at en indbetaling til en livrente er fuldt ud fradragsberettiget i topskatten.
“Det betyder, at du kan trække dine indbetalinger fra i din personlige indkomst, inden din skattebetaling for året beregnes. Først når du modtager udbetaling fra livrenten, skal skatten betales. Udbetalingerne fra livrenten beskattes som personlig indkomst,” lyder det.
Hvilken pensionsordning er den bedste?
Det er et meget individuelt spørgsmål og afhænger af personlige præferencer. Som Pengejournalen tidligere har skrevet, så vurderer det uvildige Penge- og pensionspanel, der består af en række eksperter, at livrenten er den bedste pensionstype for de fleste danskere.
Ved livrenten har man dog ikke så meget fleksibilitet ift., hvornår man skal bruge pengene. Og man skal også være opmærksom på, at ens efterladte ikke får de penge, man har sparet op i livsrenten, når man dør, mens det er tilfældet ved aldersopsparing og ratepension.
Der er dog typisk indbygget en forsikring i livsrente ved dødsfald før pensionering, så ens efterladte får udbetalt en forsikringssum, hvis man dør ung.
Sidst men ikke mindst kan man vælge at spare op i flere forskellige pensionsordninger. På den måde kan man opnå en større grad af fleksibilitet, end der ligger i den enkelte ordning.
Hvordan får jeg mere ud af min pension?
Hvis du er interesseret i at vide, hvordan du kan gå op til flere år tidligere på pension ved at forøge dit forventede afkast på din opsparing, så giver Pengejournalen flere gode råd i denne artikel.
Vi kommer bl.a. ind på vigtigheden af at samle sine pensionsopsparinger, undgå for høje gebyrer og gøre klogt i at tage stilling til ens risikoprofil. Hvis man eksempelvis har mange år til pension, kan det for mange betale sig at vælge en større andel aktier i porteføljen end ældre, der snart står foran at skulle gå på pension og dermed er mindre risikovillige.
Hvilken pensionsselskab har leveret det højeste afkast?
Fra 2011 til 2021 har Industriens Pension leveret det højeste afkast, som Pengejournalen tidligere har beskrevet.
Industriens Pension var med et gennemsnitligt afkast på 11 pct. pr. år med afstand det selskab, som leverede det højeste afkast blandt sine konkurrenter i den opgjorte periode.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Her kan du læse mere om, hvilket pensionsselskab som generelt har klaret sig bedst på deres afkast til kunderne
- Her kan du regne dig frem til, hvornår du kan gå på folkepension
- Her kan du læse mere om, hvor langt 3 mio. kr. i pensionsopsparing rækker
- Her kan du læse mere om, hvad der skal til for at kunne gå på pension som 50-årig
- Her kan du blive klogere på, hvad det koster at hæve sin pensionsopsparing før tid
- Her ser vi nærmere på, hvilke pensionsselskaber som har skabt de højeste afkast på 5 års sigt.
- Her kan du læse mere om, hvad den såkaldte 20-procent regel betyder for din pension
Konklusion 👇
- Ifølge Penge- og pensionspanelet er den bedste pensionsopsparingsform for de fleste en livrente. Det er dog et spørgsmål, som i høj grad afhænger af personlige præferencer. Det vigtige er at kende forskel på ordningerne og tage en oplyst beslutning. En mulighed er også at spare op via flere typer af pensionsordninger.
