Når du køber en bolig, er det vigtigt at have styr på økonomien. En vigtig faktor i denne sammenhæng er rådighedsbeløb. Men hvad er rådighedsbeløb egentlig, og hvordan finder man ud af, hvad rådighedsbeløbet skal være? Og hvis rådighedsbeløbet ikke er højt nok til at låne penge til en bolig: Hvordan kan man så arbejde på at skabe et større rådighedsbeløb?

Sådan finder du rådighedsbeløbet

Hvis du har været til samtale med din bankrådgiver, er du nok stødt på ordet før. Rådighedsbeløbet. Det er i hvert fald et begreb, som er vigtigt at kende, hvis man skal låne penge, fx til en bolig, og derfor kan bankerne tvinge dig og din familie til at lave et budget over jeres forbrug og rådighedsbeløb, hvis I fx skal låne penge til en bolig.

Men hvad betyder det egentlig? Og hvorfor er rådighedsbeløbet vigtigt – fx i forbindelse med boligkøb? Det ser vi nærmere på i denne artikel.

Hvad er rådighedsbeløbet?

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage efter at have betalt alle dine faste udgifter og du har afviklet gæld mv. Det er altså det beløb, som du har til rådighed og kan bruge til alt det, du har lyst til, såsom mad, tøj, gaver og ferie. Men også opsparing og investering.

Dit rådighedsbeløb afhænger altså primært af to faktorer, nemlig din indkomst og dine faste udgifter. Hvis du har en høj indkomst og lave faste udgifter, har du et stort rådighedsbeløb – og den anden vej rundt.

Hvad skal rådighedsbeløbet i gennemsnit være for en familie?

Mange banker har en tommelfingerregel for, hvad rådighedsbeløbet bør være for forskelliger typer af familier. Det skyldes, at bankerne skal sikre sig, at man som boligkøber har tilstrækkeligt med penge tilbage til de øvrige udgifter, der kommer i løbet af måneden. Kravet om, hvad rådighedsbeløbet skal være, varierer typisk en smule fra bank til bank.

For eksempel har Vestjysk Bank en tommelfingerregel, der siger, at en familie med to voksne og to børn bør have et rådighedsbeløb på 17.000 kr. om måneden, mens banken vurderer, at for et par uden børn bør rådighedsbeløbet være 12.000 kr. samt 9.500 kr. for en enlig med et barn.

Det er dog vigtigt at huske på, at det kun er en rettesnor, og at det er individuelt fra familie til familie. Hvis man eksempelvis har et meget lavt forbrug, kan rådighedsbeløbet være mindre end folk med et højt forbrug.

Udover rådighedsbeløbet kreditvurderer bankerne også bl.a. deres boligkunder på baggrund af den såkaldte gældsfaktor. Gældsfaktoren siger, at når man låner penge til en bolig, må lånet ikke udgøre mere end fire gange den samlede årsindkomst i husstanden før skat.

Hvis du er usikker ved hele processen med at købe bolig, eller du blot er mest tryg med at have en ekspert med på sidelinjen, kan du overveje at søge rådgivning hos en uafhængig køberrådgiver som eksempelvis Bomae, der bl.a. kan hjælpe med at forhandle boligen ned i pris samt finde den billigst mulige finansiering til boligen ved at tale din sag over for banken.

Hvordan beregner man rådighedsbeløbet?

Du finder rådighedsbeløbet ved at trække dine samlede faster udgifter fra dine samlede månedlige indtægter. Hvis der kommer 20.000 kr. ind på din konto efter skat hver måned, og du har faste udgifter for 13.000 kr. om måneden, så er dit rådighedsbeløb 7.000 kr. Det er det beløb, som du har tilbage til dig selv og kan bruge til forbrug, opsparing og investering.

Hvis du har en partner og familie, finder du jeres fælles rådighedsbeløb ved at lægge alle jeres indtægter sammen og fratrække alle jeres fælles udgifter.

Det kan være en god idé at lave en detaljeret overblik over alle jeres faste udgifter for at finde ud af, hvad jeres rådighedsbeløb er. Start med at lave en liste over faste udgifter, såsom boliglån, el, vand, varme, telefon, internet og og øvrig gæld. Efterfølgende kan I så trække de faste udgifter fra jeres indtægter.

Hvad hvis mit rådighedsbeløb er for lavt til at købe hus?

Hvis dit rådighedsbeløb er for lavt til at kunne låne penge til eksempelvis en bolig, er der to ting at gøre: skære i de månedlige udgifter og forsøge at hæve indtægterne.

Det nemmeste på kort sigt er helt klart at skære i udgifterne. Så har man diverse abonnementer, man ikke bruger til f.eks. streaming, fitness mv., så er det et godt sted at starte.

Derudover kan man begynde at registrere ens forbrug på forskellige kategorier, så man kan se, hvor pengene går hen. Bruger man fx tusindvis af kroner på at spise ude hver måned, kan det også være et sted at skære, hvis det kan gøre, at man får mulighed for at låne penge til drømmeboligen.

Som nævnt kan man også hæve sit rådighedsbeløb ved at øge sine månedlige indtægter fra f.eks. løn. Hvis du skaber stor værdi på din arbejdsplads, kan du tage en lønsamtale med din chef med målet om at få en lønstigning eller stige i graderne. En anden mulighed er at være åben for at skifte til et bedre betalt job i en anden virksomhed eller organisation.

Hvis du vil vide mere… 📖

• Læs mere om, hvordan du finder kurserne på realkreditobligationerne, og hvordan du forstår tallene.

• Læs mere om, hvordan du ved at foretage et ekstraordinært afdrag på visse fastforrentede lån kan opnå en skattefri kursgevinst.

• Læs mere om, hvorvidt det kan betale sig at opkonvertere et fastforrentet boliglån.

• Læs mere om, hvordan man kan skære en stor luns af sit boliglån med en såkaldt skrå konvertering.

• Læs mere om aktuelle renter og kurser på realkreditlån.

• Læs mere om, hvor meget det typisk koster at omlægge sit boliglån.

Konklusion👇

• Helt overordnet, så er rådighedsbeløbet det beløb, du har til rådighed efter at have betalt alle dine faste udgifter. Rådighedsbeløbet kan du bruge til alt det, du har lyst til, såsom mad, tøj, gaver og ferie. Men også opsparing og investering.