Hvor meget skal man have sparet op for at kunne gå på pension?

You are currently viewing Hvor meget skal man have sparet op for at kunne gå på pension?

Går du og tænker på, om du sparer nok op til pension? Her ser vi nærmere på, hvor meget man som tommelfingerregel skal have sparet op for at kunne gå på pension.

Resumé 💡

  • Som tommelfingerregel skal man have sparet 7-10 gange sin årsindtægt før skat op i pension, når man rammer pensionsalderen. Ønsker man at forlade arbejdsmarkedet før, kræver det typisk yderligere opsparing eller supplerende ydelser fra det offentlige.

Pensionsopsparing – hvor stor skal den være?

Der er dem, der elsker at deres arbejde, og som næppe har travlt med at tænke på, hvornår man regner med at gå på pension. Så er der dem, som ikke kan vente med at få frie tøjler til at gøre, hvad der passer en.

Under alle omstændigheder – og uagtet hvilken kategori man tilhører, herunder en gruppe et sted i mellem de to poler – så kræver det en opsparing af en vis størrelse, når man drosler ned eller helt stopper med at arbejde.

Hvor stor en pensionsopsparing man i sidste ende behøver, når man ønsker at gå på pension, afhænger af en række forhold, herunder:

  • Forventet levealder – hvor gammel regner du med at blive?
  • Pensionstidspunktet – hvornår ønsker du at gå på pension? Jo tidligere pensionstidspunkt desto større krav til opsparingen.
  • Familiær status – er du f.eks. gift, påvirker det din partners økonomiske forhold din pension
  • Forbrugsmønstrer og udgifter – hvor mange penge ønsker du at have til dig selv om måneden, når dine faster udgifter er betalt?
  • Investerings- og risikoprofil – hvordan er din pensionsformue investeret, og hvad er det forventede afkast og udsving i ordningen?
  • Øvrig opsparing i frie midler og bolig – har du opsparing i frie midler og eksempelvis en ejerbolig, hvor lånet er betalt ud?
  • Supplerende ordninger fra det offentlige – hvilke – og hvor store – pensionsydelser har du udsigt til at kunne modtage fra det offentlige, herunder Folkepension, ATP, Arne-pension, efterløn, etc.?

Tommelfingerregler for pensionsopsparinger

Med alle disse variable bliver det altså hurtigt et meget individuelt spørgsmål, hvor meget man skal have sparet op til pension. Har man eksempelvis meget lave udgifter og boliglånet betalt ud, kræver det en mindre opsparing, end hvis man regner med et stort forbrug som pensionist, herunder til en høj husleje.

Men lad os prøve at komme spørgsmålet en anelse nærmere, så du kan få et fingerpeg af, hvor mange penge du skal have sparet op, når du ønsker at gå på pension.

Som Pengejournalen tidligere har beskrevet, så viser et estimat udarbejdet af Finanstilsynet ifølge pensionskassen ATP, at én pensionsmillion svarer til cirka 4.800 kr. før skat hver måned resten af livet, hvis man beregner det ud fra Finanstilsynets levetidsforventninger og forsikrings- og pensionsbranchens langsigtede forventninger til afkast på formuen.

Med andre ord svarer en pensionsopsparing på 4 mio. kr. til cirka 19.200 kr. før skat hver måned resten af livet. Dertil kommer supplerende pensionsydelser fra offentlige, herunder folkepensionen, hvor alene grundbeløbet i gennemsnit vil udgøre 1 mio. kr. ifølge Finanshuset i Fredensborg.

Unge i dag skal ikke regne med, at de kan modtage folkepension, før de er godt oppe i 70’erne, fordi pensionsalderen hele tiden udskydes, som Pengejournalen tidligere har beskrevet. Men hvis har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet, kan man desuden have ret til Arne-pension, som Pengejournalen også tidligere har beskrevet. Fælles for alle disse offentlige pensionsydelser er dog, at der ingen garanti er for, at de eksisterer, hvis man f.eks. først skal på pension om 10-20 år.

Opsparing på 7-10 gange din årsindkomst

En anden tommelfingerregel angår, at man skal have sparet 7-10 gange af sin årsindtægt op i pension på pensionstidspunktet, dvs. ved ens officielle (folke)pensionsalder. Så hvis man tjener 35.000 kr. før skat om måneden, dvs. 420.000 kr. om året, så skal ens pensionsopsparing minimum være 2.940.000 kr., altså knap 3 mio. kr.

Men der er stor usikkerhed forbundet med sådan en beregning, da den ikke tager højde for eksempelvis friværdi i boligen, den enkeltes udgifter, mv.

Som pensionist bruger man typisk færre penge, da man ikke har de samme udgifter til eksempelvis transport og boligudgifter (hvis f.eks. huset er betalt ud). Jo mindre et forbrug man har, jo færre krav er der til størrelsen af ens pensionsordning.

En tredje tommelfingerregel er, at man skal sigte efter at kunne få udbetalt 80 pct. af sin nuværende indkomst i pension. Det betyder, at man hvis man tjener 35.000 kr. om måneden før skat i sit job på arbejdsmarkedet, skal man sigte efter at kunne få 28.000 kr. udbetalt som pensionist. Igen skal man dog have eventuelle supplerende ordninger fra det offentlige med i det billede.

Tidlig pensionering

Hvis man ønsker at forlade arbejdsmarkedet meget tidligere end normalt, kræver det en opsparing af en anden størrelse. Pengejournalen har i andre artikler belyst, hvad det kræver i opsparing at kunne forlade arbejdsmarkedet som 50-årig og 60-årig. Mens det næppe er urealistisk for de fleste at trække stikket som 60-årig, så kræver det en meget stor opsparing at kvitte sit faste job som 50-årig.

Hvis man ønsker at forlade arbejdsmarkedet så tidligt, kan man tage udgangspunkt i den såkaldte 4 procentsregel. Det er en metode til at opgøre, hvornår man er økonomisk uafhængig, og den indebærer, at man henover en 30-årig periode – justeret for inflation – hvert år kan trække 4 pct. ud af sin opsparing uden at løbe tør for penge. Man kan altså leve af sin opsparing i 30 år, så længe ens udtræk fra opsparingen ikke overstiger de 4 pct.

Med andre ord: Hvis ens årlige forbrug eksempelvis udgør 300.000 kr., så skal man altså have sparet 7,5 mio. kr. op efter skat -ifølge 4-procentreglen – for at kunne leve af den formue i 30 år.

Metoden blev lanceret af finansrådgiveren William Bengen, der tog udgangspunkt i en klassisk 60/40-portefølje med 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer. Den skal dog tilpasses i en dansk skattemæssig kontekst, hvilket ovenstående beregninger ikke gør. 4 procentsreglen kan dog give en indikation af, hvor stor en formue man skal have, hvis man ønsker at forlade arbejdsmarkedet som eksempelvis 50-årig.

Hvis du vil vide mere… 📖

Er du interesseret i at vide, hvor langt en given pensionsformue rækker – f.eks. på 3 mio. kr. – så kan du læse mere om emnet i denne artikel af Pengejournalen.

Hvis du er interesseret i at øge dit forventede afkast i din pensionsordning, så får du i denne artikel af Pengejournalen en række gode råd til, hvordan din pensionsordning kan blive forvaltet mest effektivt, hvilket kan betyde, at du i sidste ende kan gå op til flere år tidligere på pension.

Og i denne artikel af Pengejournalen kan du blive klogere på, hvor stor indflydelse du har på din egen pensionsopsparing.

Her hos Pengejournalen vil vi også gerne henvise til vores artikel om, hvordan man som nybegynder kan komme i gang med at investere på en fornuftig og simpel måde, som ikke indebærer køb af enkeltaktier.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvilke pensionsselskaber som har skabt det højeste afkast til deres kunder i de seneste 10 år, men du kan også læse mere om, hvilke typer af pensionsordninger der findes, samt hvilken pensionsordning du bør vælge.

Sidst men ikke mindst kan du i denne artikel af Pengejournalen blive klogere på, hvordan du kan samle dine pensionsordninger, hvilket kan spare dig for en masse dumme gebyrer.

Konklusion👇

  • Man skal som tommelfingerregel have man have sparet 7-10 gange sin årsindtægt før skat op i pension, når man rammer pensionsalderen. Ønsker man at forlade arbejdsmarkedet før, kræver det typisk yderligere opsparing. Her er et godt råd at tage udgangspunkt i den såkaldte 4 procentsregel.