Er du i tvivl, hvor meget du skal spare op til pension hver måned? Her dykker vi ned i, hvor meget man bør spare op til pension, så man på den ene side har nok til sig selv som pensionist, men på den anden side også undgår at spare for meget op.
Resume 💡
- Hvis indbetalingerne sker via en arbejdsmarkedspension, vil de ofte udgøre mindst 12 pct. af lønnen. Men i stedet for at stirre sig blind på de månedlige kan man bruge tommelfingerregler som at spare op til ca. 80 pct. af ens nuværende lønindkomst eller have sparet op til ca. 7-10 gange ens årsindkomst ved pensionsalderen.
- Imidlertid er pensionsopsparing meget individuelt og afhænger bl.a. af den livsstil, man ønsker at have som pensionist, og om man har opsparing i frie midler og i aktiver, såsom bolig.
Månedlig opsparing til pension
Tænker du af og til, hvor meget du egentlig bør spare op til din pension hver måned? Og er du usikker på, om du sparer tilstrækkeligt op til at kunne nyde din pensionisttilværelse uden bekymringer?
Det kan være en udfordring at finde ud af, hvor meget man bør spare op til sin pension, og det afhænger af flere faktorer. Her giver Pengejournalen en række retningslinjer og gode råd til, hvor meget du bør spare op til pension hver måned, så du kan være godt forberedt til din fremtidige pensionisttilværelse.
Så meget sparer du op igennem arbejdsmarkedspension
Hvis man er ansat på en arbejdsplads, vil man ofte have en arbejdsmarkedspension, som er en pensionsordning, der er knyttet til ens arbejde. Man har typisk ikke indflydelse på, hvilket pensionsselskab man sparer op hos, da det typisk er en beslutning, som arbejdsgiveren har taget, eller er det aftalt gennem overenskomsten.
Generelt er det sådan med en arbejdsmarkedspension, at man selv skal indbetale minimum 4 pct. af ens løn til sin arbejdsmarkedspension, mens arbejdsgiveren skal indbetale minimum 8 pct. Sådan er det på mange arbejdspladser, men det kan variere afhængigt af branche og overenskomst.
I nogle tilfælde, eksempelvis i flere fagforeninger, i staten og kommunerne, kan pensionsbidraget være større, så man samlet set automatisk sparer op imod 20 pct. af ens løn op hver måned til pension.
Det er åbenlyst, at de pensionskunder, der sparer 20 pct. op til pension hver måned – alt andet lige – har udsigt til en større pensionsopsparing, end dem der sparer 12 pct. op om måneden.
Men de månedlige indbetalinger skal ikke vurderes isoleret set. De skal måles op imod, hvor meget man har udsigt til at have sparet op til pension, når man går på pension.
Tommelfingerregler for pensionsopsparing
Når det kommer til pensionsopsparing, er det altså ikke blot et spørgsmål om, hvor meget man bør spare op hver måned.
En tommelfingerregel siger, at man skal have sparet op, hvad der svarer til ca. 80 pct. af ens nuværende lønindkomst, når man går på pension. Det vil give en god chance for at opretholde en tilsvarende levestandard som pensionist, selvom man ikke længere har sin faste indkomst.
En anden tommelfingerregel er, at man ved pensionsalderen skal gå efter at have skabt en pensionsformue, der svarer til ca. 8-10 gange ens årsindkomst. I så fald har man en god buffer, der kan sikre, at man har den ønskede økonomiske frihed som pensionist.
Hvis man ønsker at vurdere, om ens nuværende månedlige indbetalinger er nok, kan man benytte pensionsselskabernes pensionsberegnere for at se, hvad en given indbetaling i gennemsnit vil føre til af pensionsudbetalinger, når man går på pension, ligesom man kan se, hvad man ens samlede forventede pensionsopsparing har udsigt til at blive ved en given indbetalingsstørrelse.
Lave udgifter som pensionist er et plus
Det er også vigtigt at tage højde for bl.a. ens fremtidige faste udgifter og forbrug som pensionist. Som pensionist har man således ikke de samme udgifter, der er forbundet med at varetage et arbejde, herunder udgifter til transport. Desuden kan det være, at ens boligudgifter som pensionist er lavere, hvis man eksempelvis ejer fast ejendom og har betalt sit boliglån ud.
Men hvis man omvendt ønsker eksempelvis at rejse mere meget som pensionist – eller generelt blot have en livsstil, der indebærer høje udgifter som pensionist – så vil man have brug for en større pensionsopsparing.
Dertil kommer, at man som pensionist har adgang til en række offentlige pensionsydelser, såsom folkepension. I hvert fald som situationen er i dag. Offentlige ydelser er dog næppe noget, man skal tage for givet, hvis der er mange år til ens forventede pensionsalder.
Udover selve pensionsopsparingen er det nødvendigt at inddrage ens øvrige aktiver, når man tænker på sin samlede opsparing. Hvis man har en stor opsparing i frie midler, eksempelvis i form af investeringer, og man derudover har en væsentlig opsparing i fast ejendom eller andre aktiver, betyder det, at man har brug for en mindre pensionsopsparing, end hvis man ikke havde andre midler ved siden af.
En fordel ved frie midler er, at de er langt mere fleksible end pensionsopsparinger. Man kan til enhver tid trække penge ud af frie midler, hvis man har brug for dem, mens pensionsopsparingen som regel er låst fast indtil pensionstidspunktet.
Beskatning af pensionsafkast
En fordel ved at spare op til pension er den lave beskatning på pensionsafkast. Skatten på pensionsafkast – den såkaldte PAL-skat – er på 15,3 pct. Afkastet bliver lagerbeskattet, hvilket vil sige, at skatten afregnes hvert år, hvis der har været afkast.
Skatten på pension er lavere end aktiebeskatningen på 27 pct. på afkast op til 117.800 kr. og 42 pct. derudover. Til gengæld kan man investere frie midler til en attraktiv skattesats med en aktiesparekonto, hvor loftet for indbetalinger hæves til 135.000 kr. frem mod 2026.
En aktiesparekonto, som du f.eks. kan oprette gratis hos investeringsplatformen Nordnet, er altså et godt supplement til en pensionsopsparing, da det giver en større råderet over pengene end på en pensionsopsparing, hvor det er forbundet med et strafgebyr at hæve pengene før ens offentligt fastsatte pensionsalder.
Opsummerende er det altså nødvendigt at se på hele ens samlede økonomi, herunder også inddrage frie midler, når man planlægger sin pensionsopsparing. Og det er nødvendigt at inddrage en lang række andre faktorer end alene ved at se på ens månedlige pensionsandel.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Her kan du læse mere om, hvor meget man skal have sparet op for at kunne gå på pension
- Her kan du læse mere om reglerne for og beskatningen af alderspension
- Her kan du blive klogere på, hvor længe man kan holde sig kørende for 1 pensionsmillion
- Her kan du læse mere om de største pensionsselskaber i Danmark
- Her kan du blive klogere på, hvad man får i pension i det offentlige
Konklusion👇
- Det kan være en udfordring at finde ud af, hvor meget man bør spare op til sin pension hver måned, da det afhænger af flere faktorer. Det er vigtigt at tage højde for ens fremtidige faste udgifter og forbrug som pensionist, og man kan bruge tommelfingerregler som at spare op til ca. 80 pct. af ens nuværende lønindkomst eller have sparet op til ca. 7-10 gange ens årsindkomst ved pensionsalderen.
- Det er også vigtigt at inddrage ens øvrige aktiver, når man tænker på sin samlede opsparing. Frie midler kan være en fordel, da de er mere fleksible end pensionsopsparinger, men pensionsopsparinger har den fordel, at de beskattes lavere end frie midler.
