Obligationer har i de seneste år fået fornyet opmærksomhed som en attraktiv investeringsmulighed, især i lyset af de stigende renter. Men hvad er obligationer, og hvordan kan man tjene penge på dem? Her dykker vi ned i disse spørgsmål og give en dybdegående forståelse af obligationer som en investeringsmulighed.

Sådan kan man tjene penge på obligationsinvestering

Er du på jagt efter en investering, der kan tilføje stabilitet til din portefølje, især i urolige økonomiske tider? Har obligationer fanget din opmærksomhed, men du er usikker på, hvordan man investerer i obligationer?

Her dykker vi ned i obligationsinvestering, som på få år er blevet langt mere interessant som følge af de kraftige rentestigninger. Inflationen har således også skubbet obligationsrenterne i vejret og dermed forøget det forventede afkast på obligationsinvestering.

Hvad er en obligation?

En obligation er i al sin enkelthed et lån. Når du investerer i en obligation, låner du penge til eksempelvis en stat, en virksomhed eller et realkreditinstitut. For at gøre det modtager du rentebetalinger over en nærmere fastsat periode.

Typer af obligationer:

1. Statsobligationer: Udstedt af stater for at finansiere offentlige udgifter.
2. Virksomhedsobligationer: Udstedt af virksomheder for at finansiere forskellige forretningsbehov.
3. Realkreditobligationer: Udstedt af realkreditinstitutter på vegne af boligejere.

Sådan investerer du i obligationer

Investering i obligationer kan gøres direkte ved at købe individuelle obligationer eller indirekte gennem obligationsfonde. Mange investorer vælger at handle obligationer gennem deres bank eller via online handelsplatforme.

Disse platforme giver adgang til et bredt udvalg af obligationer fra forskellige udstedere, både nationale og internationale. Når man handler gennem en bank eller en handelsplatform, er det vigtigt at være opmærksom på de omkostninger, der kan være forbundet med handlen.

Hvis man ønsker en yderligere diversificering i sin portefølje, kan man vælge at investere i forskellige typer obligationer for at sprede risikoen. For dem, der ønsker diversificering inden for obligationer, findes der således fonde, der kombinerer forskellige typer af obligationer.

Disse kan inkludere en blanding af realkreditobligationer, statsobligationer og virksomhedsobligationer. Fordelen ved sådanne fonde er, at de giver en balanceret eksponering mod forskellige segmenter af obligationsmarkedet, hvilket kan hjælpe med at sprede risikoen yderligere.

Risici ved obligationsinvestering:

1. Udstederrisiko: Risikoen for, at udstederen ikke kan betale tilbage. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at virksomheden går konkurs, hvis du har investeret i en virksomhedsobligation.
2. Kursrisiko: Risikoen for, at kursen på din obligation falder. Det sker typisk, hvis renten stiger. Kursrisiko er et ikke problem, hvis man holder obligationen, indtil den udløber.
3. Valutarisiko: Risikoen ved at investere i obligationer i en anden valuta end kroner. På samme måde som aktieinvestering indebærer investering i værdipapirer i andre valutaer end danske kroner en risiko, hvis den pågældende valuta falder over for kroner.

Hvordan tjener man penge på obligationer?

Når du investerer i obligationer, tjener du penge på to primære måder:

1. Renteindtægter: Dette er de regelmæssige betalinger, du modtager fra udstederen af obligationen. Når du investerer i en obligation, indgår du i princippet en aftale med udstederen om, at de vil betale dig en fast rente over en bestemt periode – fx 10 år. Renten på obligationen kaldes også for kuponrenten. Så hvis du køber en obligation med en værdi på 10.000 kr. og en kuponrente på 5 pct., vil du modtage 500 kr. årligt i renteindtægter, indtil obligationen forfalder. Hvis du køber obligationer gennem en fond, er rentebetalingerne indlejret i det samlede afkast, du modtager.
2. Kursgevinster: Hvis du sælger en obligation til en højere kurs, end du købte den for, opnår du en kursgevinst. Eksempelvis svinger kurserne på realkreditobligationer i takt med ændringer i renteniveauet. Hvis renterne falder, vil kursen på din obligation stige. Så hvis du køber en obligation til en bestemt kurs og senere sælger den til en højere kurs, opnår du en kursgevinst. Køber du eksempelvis en obligation til kurs 85 og senere sælger den i kurs 99, har du opnået en kursgevinst på knap 15 pct.

Generelt forholder det sig sådan, at jo større risiko der er ved eksempelvis en virksomhedsobligation, desto højere er renten også. Forestil dig, at du overvejer at låne penge til to venner. En har altid betalt dig tilbage til tiden, mens den anden tidligere har haft problemer med at tilbagebetale lån. Du vil sandsynligvis kræve en højere rente fra den ven, der tidligere har haft betalingsproblemer, for at kompensere for den øgede risiko. På samme måde vil investorer kræve en højere rente for at kompensere for den øgede risiko ved at investere i obligationer fra udstedere, der anses for at være mindre kreditværdige.

Hvor får man det højeste afkast: Aktier vs. obligationer?

Når man ser udviklingen i et længere historisk perspektiv, har aktier generelt haft en tendens til at give højere afkast end obligationer, som Pengejournalen tidligere har beskrevet. Men hvorfor er det sådan, og hvad betyder det for investorer?

Aktier repræsenterer ejerskab i en virksomhed. Når en virksomhed klarer sig godt, kan dens aktiekurs stige betydeligt, hvilket giver aktionærerne mulighed for at drage fordel af denne vækst. Derudover kan aktionærer også modtage udbytte, som er en andel af virksomhedens overskud. På den anden side, når en virksomhed står over for udfordringer, kan aktiekurserne falde, hvilket kan resultere i tab for aktionærerne.

Obligationer, derimod, er gældsbeviser. Når man køber en obligation, låner man penge til udstederen, som forpligter sig til at betale en fast rente over en bestemt periode og til sidst returnere det oprindelige lånebeløb. Dette gør obligationer til en mere forudsigelig investering sammenlignet med aktier. Men denne forudsigelighed kommer med en pris: generelt lavere afkast.

Hvorfor have obligationer i porteføljen?

Obligationer har længe været betragtet som en central komponent i en diversificeret investeringsportefølje, ikke kun for deres evne til at generere regelmæssige renteindtægter, men også for deres rolle som en stabiliserende kraft i turbulente tider. Dette skyldes i høj grad, at obligationer generelt er negativt korreleret med aktier, dvs. obligationer generelt bevæger sig i modsat retning af aktier.

Når aktiemarkederne oplever volatilitet og usikkerhed, søger investorer ofte sikkerhed i mere stabile aktiver, og her kommer obligationer ind i billedet. Historisk set, når aktiemarkederne har oplevet betydelige fald, har obligationer altså ofte haft en tendens til at bevare eller endda øge deres værdi. Det negative korrelationsforhold mellem aktier og obligationer kan hjælpe med at dæmpe den samlede volatilitet i en portefølje.

Men vi har også set eksempler på, at både aktier og obligationer er faldet i værdi på samme tid. Det skete seneste i 2022. Derfor skal man være opmærksom på de forskellige risici, når man investerer i obligationer.

Hvis man ikke ønsker at løbe nogen risici, men samtidig er interesseret i et renteafkast, kan man overveje at indsætte pengene på en opsparingskonti.

Hvis du vil vide mere… 📖

• I denne artikel af Pengejournalen kan du blive klogere på, hvilke aktiver som har klaret sig bedst henover de seneste 30 år, mens du i denne artikel kan læse mere om, hvad aktier i gennemsnit har leveret i aktier de seneste 30 år.

• Ønsker du at læse mere om, hvordan man bedst investerer i tider med høj inflation, så anbefaler vi, at du dykker ned i denne artikel af Pengejournalen. Og vil du gerne at blive klogere på, hvor meget du skal have sparet op for at kunne gå på pension, så kan du med fordel læse denne artikel af Pengejournalen.

• Har du en 1 mio. kr., som du gerne vil investere, så kan du tjekke ud i denne artikel af Pengejournalen, hvordan man bedst investerer den afhængig af ens risikoprofil.

• I denne artikel af Pengejournalen ser vi nærmere på, hvilke forskellige investeringsmuligheder man har, herunder aktier, obligationer, guld, mv., og hvordan disse aktiver traditionelt har klaret sig.

• Er du interesseret i at vide, hvor langt en given pensionsformue rækker – f.eks. på 3 mio. kr. – så kan du læse mere om emnet i denne artikel af Pengejournalen.

• Hvis du er interesseret i at øge dit forventede afkast i din pensionsordning, så får du i denne artikel af Pengejournalen en række gode råd til, hvordan din pensionsordning kan blive forvaltet mest effektivt, hvilket kan betyde, at du i sidste ende kan gå op til flere år tidligere på pension.

Konklusion👇

• Obligationer kan være en vigtig del af en diversificeret investeringsportefølje. Selvom obligationer generelt betragtes som mindre risikofyldte end aktier, er det vigtigt at forstå de forskellige risici forbundet med obligationsinvestering.