I en tid, hvor Nationalbankens rente er over 3 pct., kan det undre, at indlånsrenterne hos mange banker stadig ligger på 0 pct. Hvorfor egentlig det? Det skyldes en række faktorer, som vi dykker ned i her.
Resume 💡
- På trods af en rente på over 3 pct. i Nationalbanken tilbyder mange banker stadig 0 pct. i indlånsrente. Dette skyldes flere faktorer, herunder bankernes valg om at hæve renterne på opsparingskonti i stedet for almindelige lønkonti, og samtidig har bankerne genindført en indlånsmarginal, som har skabt en større indtjening i bankerne.
Hvad sker der med indlånsrenten?
Er du forvirret over, hvorfor din bank ikke tilbyder højere indlånsrenter, selvom boligrenterne banker i vejret, og Nationalbankens rente har oversteget 3 pct.? Forstår du dynamikken bag bankernes rentestrategier, og hvordan den påvirker din opsparing? Her ser vi nærmere på de mekanismer, der påvirker indlånsrenten og hjælper dig med at forstå, hvordan du potentielt kan maksimere din opsparing.
Hvad er indlånsrenten?
Indlånsrenten er den rente, som bankerne tilbyder deres kunder for at have penge stående på en konto i banken. Denne rente kan variere meget fra bank til bank og er afhængig af det generelle renteniveau samt den enkelte banks strategi på området.
Hos mange af landets banker er indlånsrenten stadig 0 pct. – eller tæt på – på almindelige lønkonti, mens det er muligt at få forrrentet sin opsparing på forskellige typer af opsparingkonti i bankerne.
Den rente, som bankerne kan placere penge til hos ECB, er i øjeblikket 3,75 pct., mens den er 3,35 pct. hos Nationalbanken.
Hvorfor er indlånsrenterne ikke højere?
Der er flere grunde til, at indlånsrenterne på almindelige lønkonti ikke er højere, selvom Nationalbankens rente er over 3 pct., hvor bankerne kan placere deres overskydende likviditet.
Overordnet set har mange banker valgt at hæve renterne på opsparingskonti i stedet for almindelige lønkonti. Det kræver altså, at man får oprettet en særlig type opsparing i mange banker, før man kan få glæde af rentestigningerne. Alternativt kan man oprette en konto i en bank med høje renter på almindelige konti. Den højeste rente fra første indlånskrone kan man i øjeblikket få hos Bank Norwegian, hvor renten pt. er 2,25 pct.
Men ved større beløb har Saxo Bank den højeste rentesats. Her kan man få op til 2,8 pct. i rente. Her kan du se, hvad du aktuelt kan få i rente hos Saxo Bank.

Grundlæggende har bankerne indført det, man i banksprog kalder en indlånsrentemarginal. Det er forskellen mellem den rentesats, som bankerne tilbyder kunderne i indlånsrente, og den sats, som bankerne kan placere pengene til risikofrit i Nationalbanken. Indlånsmarginalen er blevet et solidt indtjeningsben i bankernes forretninger.
Bankerne ønsker altså at tjene på forskellen mellem den rente, de betaler til deres kunder, og den rente, de kan få ved at placere pengene i Nationalbanken.
Da der omvendt var negative renter for få år tilbage overvæltede bankerne kun i et begrænset omfang deres udgifter over på privatkunderne. Her var indlånskonti altså ikke en god forretning for bankerne, men det er det blevet igen.
Hvordan påvirker ECB’s renteforhøjelser indlånsrenterne?
ECB’s renteforhøjelser i 2022 og 2023 er grundlaget for, at bankerne på det danske marked igen tilbyder positive indlånsrenter. Det skyldes, at Danmark fører en fastkurspolitik over for euroen, hvilket betyder, at når ECB hæver renterne, følger Nationalbanken mere eller mindre trop for at holde kronekursen stabil over for euroen.

Disse renteforhøjelser har også haft en indirekte indflydelse på indlånsrenterne i de kommercielle banker. Når ECB og Nationalbanken hæver renterne, får bankerne mere i rente for at placere deres penge der, hvilket igen kan få bankerne til at hæve deres egen indlånsrentesatser over for kunderne. Men som nævnt har bankerne ikke hævet indlånsrentesatserne i samme omfang som centralbankerne.
Hvor får man den højeste indlånsrente?
På det danske marked tilbyder nichebankerne Santander Bank og Bank Norwegian den højeste rente på 1,95 pct. på konti, hvor pengene løbende kan hæves. Er du villig til at binde dine penge over en længere periode, er det muligt at opnå endnu højere positiv rente på dit indestående.
Renterne på danske opsparingskonti er gradvist steget i kølvandet på renteforhøjelser fra ECB og Nationalbanken, hvor begge nu har en toneangivende rente over 3 pct. Dog har indlånsrenterne i de danske banker som nævnt ikke fulgt trop i samme takt.
Det er på kort tid, at det generelle renteniveau er steget kraftigt. I begyndelsen af 2022 var mange af rentesatserne i alle landets banker negative, men i takt med renteforhøjelserne fra ECB, er der ikke længere negative renter i landets banker.
Bankerne har en interesse i at holde indlånsrenterne på et niveau, der gør det attraktivt for kunderne at placere deres penge i banken, men samtidig også på et niveau, der gør det rentabelt for banken. Det er en delikat balance, som bankerne konstant skal navigere i.
Som kunde kan overveje at binde sine penge over en længere tidsperiode for at opnå en højere rente. Det kan være en god mulighed, hvis man ikke ønsker at løbe en risiko med sine penge, og man samtidig ikke står og skal bruge dem her og nu. Indlån op til 750.000 kr. kan man risikofrit placere på en opsparingskonti eller som almindeligt indlån i banker på det danske marked, da beløb op til 750.000 kr. er garanteret af Garantiformuen.
Indsætter man flere penge, er der en risiko for at miste pengene, hvis den pågældende bank går konkurs.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Her kan du læse mere om de højeste renter på opsparingskonti, hvor du løbende kan hæve pengene.
- Her kan du læse mere om, hvor du får den højeste rente på opsparing i landets 10 største banker.
- Her kan du læse mere om, hvor du kan få den højeste indlånsrente, hvis du binder dine penge mellem 1-3 år.
- Vil du gerne læse mere om, hvorfor renten også stiger på studielån, så kan du fortsætte læsningen i denne artikel hos Pengejournalen.
- Ønsker du at søge et fast arbejde? I denne artikel af Pengejournalen kan du blive klogere på “nemme jobs”, der giver en god løn.
- I denne artikel giver Pengejournalen en række gode råd til, hvordan du kan finde billigere benzin og spare penge på benzin og diesel, så brændstof ikke ødelægger din privatøkonomi
- Er du på udkig efter billigere el, så kan du i denne opgørelse af Pengejournalen blive klogere på, hvordan du kan spare penge ved at benytte det billigste el-selskab.
- Her ser vi nærmere på, hvad det koster at betale med kort i udlandet, og hvordan man undgår at høje gebyrer ved kortbetalinger i udlandet.
Konklusion👇
- Selvom Nationalbankens rente er over 3 pct., er indlånsrenterne i landets bankerne på ingen måde steget tilsvarende. Overordnet set har bankerne valgt at hæve renterne på opsparingskonti i stedet for almindelige lønkonti, ligesom bankerne har genindført en indlånsrentemarginal.
Er du træt af 0 pct. i rente i banken?
Hos Saxo Bank kan du få op til 2,8 pct. i rente på dit indlån, uden du skal binde dine penge. Det er den højest mulige rente på det danske marked. Renten afhænger af dit indlåns størrelse.