Du har helt sikkert lagt mærke til det. Mange ting er blevet dyrere i den senere tid. Det er f.eks. blevet dyrere at tanke benzin til bilen og handle ind i supermarkedet. Men hvorfor egentlig? Hvorfor stiger priserne? Det ser vi nærmere på nu.

Resume💡

• De høje generelle prisstigninger (inflation) skyldes flere ting. Blandt andet den hurtige genåbning efter coronakrisen, en meget lempelig pengepolitik fra centralbankerne og krigen i Ukraine.

Baggrunden for den høje inflation

Næsten alting er blevet dyrere. Det er virkeligheden, vi skal vænne os til. Fænomenet hedder inflation og dækker over generelle prisstigninger i samfundet. Især er der tale om, at priserne på energi og fødevarer er braget i vejret i den senere tid. Men hvorfor egentlig? Og kan vi forklare det hele med krigen i Ukraine?

Hvad er inflation?

Lad os først lige få klarlagt, hvad inflation betyder. Det dækker over generelle stigninger i forbrugerpriserne, dvs. en kurv af en lang række varer, serviceydelser og -tjenester, som vi forbrugere køber. Inflationen måles på 12 måneders basis, og man tager udgangspunkt i den procentvise ændring. Hvis forbrugerpriserne generelt falder, kaldes det deflation, men det er som nævnt det modsatte, at samfundsøkonomien er præget af i øjeblikket.

Det er ikke alting, som vi køber, som medregnes i inflationen. Eksempelvis er prisstigninger på boliger ikke inkluderet i de gængse inflationsmålinger.

Stigning i priser kan være gift for økonomien

Inflation er i sig selv er ikke et problem. Men høj inflation er det. Den Europæiske Centralbank sigter efter, at inflationen, dvs. de generelle prisstigninger, skal være cirka 2 pct. over tid. Når inflationen er forudsigelig, skaber det gode forudsætninger for, at folk kan handle med hinanden, virksomheder kan investere og for, at bankerne kan yde lån til eksempelvis boliger og virksomhedsdrift.

Men når inflationen er høj – og niveauet uforudsigeligt – er det et problem. Det forringer incitamentet til at spare op, fordi vores købekraft bliver forringet. Og det skaber dårligere vilkår for kreditgivning, fordi inflationen udhuler gæld. Det betyder, at långivere og investorer vil kræve en højere rente, og den højere rente kan lægge et låg på virksomheders investeringer, boligkøb mv. og i sidste ende føre til mindre vækst og i værste fald en økonomisk recession, dvs. flere kvartaler i træk med økonomisk tilbagegang.

Men hvorfor er priserne så steget så meget?

Inflationen i USA har nu toppet 9 pct., mens inflationen i Europa og Danmark er over 8 pct., når man ser på prisudviklingen de seneste 12 måneder.

Der er ikke en isoleret grund til, at priserne er steget. Og forskellige eksperter tillægger også årsagerne forskellig betydning.

Først og fremmest står det klart, at inflationen i Danmark i høj grad er præget af udviklingen i Europa. Det skyldes især, at Nationalbanken – og dermed Danmark som land – ikke fører en selvstændig rentepolitik, da vi opererer med en fastkurspolitik over for euroen. Det betyder, at renterne i Danmark – især de korte renter – i høj grad afspejles af den pengepolitik, som Den Europæiske Centralbank fører, da ECB’s rentesats har betydning for, hvilke ind- og udlånssatser banker og realkreditinstitutter herhjemme opererer med.

Mere enkelt sagt, så betyder det, at den danske stat er bundet på hænder og fødder, når det kommer til at bekæmpe inflationen. For modtrækket mod inflation er at hæve renten, men det kan Nationalbanken ikke så længe, vi fører en fastkurspolitik. Meget ansvar ligger således på ECBs skuldre.

ECB selv har bl.a. forklaret prisstigningerne med følgende tre årsager:

• Genåbningen af økonomien er gået hurtigt efter coronakrisen
• Højere energipriser
• Basiseffekter

Genåbning efter corona

Hvis vi tager begrundelserne i deres rækkefølge, så betød genåbningen efter coronakrisen kort fortalt, at mange havde et stort behov for at komme ud at bruge penge igen, da restriktionerne blev lempet og siden fjernet. Mange havde desuden sparet penge op under coronakrisen, da man havde svært ved at bruge dem under nedlukningen, og når efterspørgslen efter bestemte varer stiger markant, så følger priserne som regel med.

Stigende energi- og fødevarepriser

Derudover har prisstigninger på olie, gas og el trukket inflationen markant op. ECB peger på flere forhold, der har bidraget til stigningen i energipriserne.

“Fordi det blæste mindre i Storbritannien, stod vindmøllerne stille, tørke i Brasilien betød mindre vandkraft, og på grund af den kolde vinter sidste år har vi færre olie- og gasreserver,” noterer centralbanken.

Dertil kommer krigen i Ukraine, som har medført stigning i energipriserne. Rusland er således en stor leverandør af navnlig gas til de europæiske lande, og når landet levererer mindre gas til europæiske lande og udbuddet i Europa dermed falder, så er priserne steget. Derudover er priserne på fødevarer i høj grad blæst i vejret, hvilket krigen i Ukraine også har bidraget til. Det skyldes, at Ukraine traditionelt har været en stor eksportør af korn, men den eksport har krigen besværliggjort.

Hvilke madvarer er steget mest i pris?

Ifølge Danmarks Statistik er det især smør, pasta og kød, som er steget henover det seneste år. Se hele listen forneden.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Prisstigninger på fødevarer fra juni 2021 til juni 2022 (Danmarks Statistik)

Smør	32%
Pastaprodukter og couscous	28%
Margarine og andre vegetabilske fedtstoffer	28%
Okse- og kalvekød	28 %
Mælk med lavt fedtindhold, frisk	25 %
Mælk, frisk	24%
Mel og gryn	23%
Kaffe	22%
Æg	21%
Fjerkræ	21%

Hvad angår de basiseffekter, som ECB nævner, henviser det til, at inflationen kun er et øjebliksbillede. For hvis inflationen har været på et meget lavt niveau og pludselig stiger, vil den se høj ud procentuelt, fordi man kommer fra et lavt niveau. Og det var netop kendetegnet før coronakrisen, at inflationen i Europa befandt sig på et lavt niveau – endda det meste af tiden under ECB’s målsætning på 2 pct.

Hvad gør Den Europæiske Centralbank for at undgå inflation?

Et forhold, som ECB imidlertid ikke nævner i sin officielle begrundelse for prisstigningerne, er centralbankens egen ageren. ECB troede indledningsvist, at inflationen var midlertidig, hvilket i øvrigt også var opfattelsen hos Den amerikanske centralbank (FED). Den opfattelse betød, at centralbankerne var for længe om at adressere og håndtere problemet.

Samtidig har centralbankerne ifølge flere eksperter for længe ført en for lempelig pengepolitik, hvilket har øget pengemængden for meget og i sidste ende overstimuleret forbruget.

Nu forsøger både ECB og FED at håndtere inflationen med renteforhøjelser, og indtil videre er det FED som er gået hårdest til værks med flere forhøjelser.

Hvis du vil vide mere… 📖

Ønsker du at læse mere om, hvordan man bedst investerer i tider med høj inflation, så anbefaler vi, at du dykker ned i denne artikel af Pengejournalen.

Vil du gerne blive klogere på baggrunden for de store aktiefald i 2022, så kan du forsætte læsningen hos Pengejournalen her.

Er du interesseret i at nærstudere afkastene på aktiemarkederne de seneste 25 år, så kan du læse mere om det i denne artikel af Pengejournalen.

Hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan man kan investere simpelt via passive fonde, kan du læse Pengejournalens omfattende guide til begyndere, ligesom du i denne artikel af Pengejournalen får gode råd til at komme i gang med at investere.

Konklusion 👇

• Den høje inflation har flere forklaring, herunder genåbningen efter corona, stigende energipriser, bl.a. som følge af krigen i Ukraine, og en for lempelig pengepolitik af centralbankerne.