Inflation og renter er to centrale begreber i økonomien, der er tæt forbundne. Når inflationen stiger, får det ofte en direkte indvirkning på renteniveauet. Men hvorfor er det sådan? Her ser vi nærmere på, hvad inflation og renter er, og hvorfor renterne typisk stiger ved inflation.

Sådan hænger inflation og renter sammen

“Inflation” har været et ord, der har været på manges læber i den senere tid. Heldigvis er inflationen begyndt at falde, men inflationen er stadig højere i Europa, end Den Europæiske Centralbank (ECB) sigter efter.

Men selvom inflationen er faldende, så ligger renterne stadig på et højt niveau. Det kan man mærke som dansk boligejer, da boligrenterne herhjemme – særligt på variabelt forrentede lån – i høj grad bliver påvirket af renteniveauet hos ECB.

Men hvordan fungerer samspillet mellem renter og inflation egentlig? Hvordan kan en ændring i centralbankernes renter hjælpe med at kontrollere inflationen, og hvorfor er det så vigtigt for vores økonomi?

Alle de spørgsmål ser vi nærmere på her.

Hvad er inflation?

Inflation er en generel stigning i priserne på varer og tjenesteydelser over tid. Når inflationen stiger, betyder det, at købekraften for hver krone falder, fordi man for hver krone kan købe mindre, end man kunne tidligere.

Konkret bliver inflationen opgjort som en procentuel ændring på 12 måneders sigt ved at sammenligne prisniveauet i en given måned med priserne i samme måned året før. I maj 2023 var inflationen 2,9 pct. i Danmark. Det vil sige, at prisniveauet herhjemme generelt var 2,9 pct. højere end i samme periode året før.

Det er centralbankernes opgave at styre inflationen. Herhjemme i Danmark er vi særligt afhængige af pengepolitikken hos ECB, da Danmark fører en fastkurspolitikken, så kronekursen skal følge udviklingen i euroen inden for et nærmere fastsat interval.

Hvad er renter, og hvem styrer renterne?

Renter er omkostningerne ved at låne penge. Når du låner penge, betaler du renter til långiveren som en form for kompensation for, at de stiller deres penge til rådighed for dig i en given periode.

Når du sætter penge i banken, betaler banken dig renter for, at du stiller dine penge til rådighed for banken. Når renterne er lave, er det billigt at låne penge, mens det er dyrere at låne penge, når renterne stiger.

Man skelner groft sagt mellem de korte og lange renter. De korte renter styrer centralbankerne. Og i en dansk optik er det Nationalbanken, som styrer de korte renter herhjemme. Nationalbankens rentesatser er dog i meget høj grad styret af, hvad rentesatserne er hos ECB, da kronekursen som nævnt er sat til at følge udviklingen i euroen.

Jo længere du skal låne pengene, desto højere vil renten alt andet lige være, fordi långiveren skal have en kompensation for at låne pengene til dig over en længere periode. Men i særlige situationer kan den såkaldte rentekurve være inverteret, hvilket vil sige, at de korte renter, fx en 2-årig statsobligation, er højere end de lange renter, fx en 10-årige statsobligation.

Sådan en særlig situation står vi faktisk i i øjeblikket i både Danmark, USA og flere europæiske lande, herunder Tyskland. En inverteret rentekurv er ofte et forvarsel på en recision, altså en økonomisk opbremsning eller ligefrem krise, men krisen er ikke for alvor indtruffet endnu.

Hvad er rentesatserne hos ECB og Nationalbanken lige nu?

ECB og Nationalbanken fastsætter ikke blot én rentesats, men en lille håndfuld. Disse rentesatser varierer typisk, men peger overordnet i samme retning. Her vil vi nøjes med at fokusere på den rentesats, som de kommercielle banker – som f.eks. Danske Bank og Nordea – skal betale for at placere pengene i centralbanker, der kort fortalt skal ses som bankernes bank.

Den rentesats, som bankerne kan placere penge til i en centralbank, er kendt som foliorenten i Nationalbanken og “deposit facility” hos ECB. Se de aktuelle rentesatser her:

Deposit facility hos ECB i juli 2023: 3,5 %

Folierenten hos Nationalbanken i juli 2023: 3,1 %

Når der er en lille forskel på de to rentesatser, skyldes det, at den danske krone i øjeblikket er stærk. Så for at undgå at styrke kronen yderligere og dermed omvendt understøtte, at kronen holder sit spænd over for euroen, gør Nationalbanken det relativt set mindre attraktivt at købe kroner som følge af den lidt lavere rentesats sammenlignet med ECB’s rentesats.

Hvad er sammenhængen mellem renter og inflation?

ECB arbejder ud fra en inflationsmålsætning på 2 pct. Gennem det seneste år har inflationen imidlertid været markant højere i Europa. Derfor har ECB set sig nødsaget til at hæve renterne for at bekæmpe den stigende inflation.

Rentestigningerne gør det dyrere at låne penge i eurozonen – samt i Danmark pga. fastkurspolitikken. Og det påvirker især de boligejere, som har variabelt forrentede lån, fordi deres udgifter til at servicere gælden på deres boliglån stiger. Samtidig bliver det dyrere for virksomheder at finansiere nye investeringer i f.eks. maskiner, udvidelser, mv.

Så hvis rentestigningerne er tilstrækkeligt høje, lægger det til sammen en dæmper på forbruget, hvilket igen mindsker virksomhedernes incitament til at fortsætte med at hæve priserne, og på den måde kan inflationen komme under kontrol.

Hvis rentestigningerne gør tilstrækkeligt ondt på private forbrugere og virksomheder, kan man ligefrem havne i en situation, hvor priserne falder. Det kaldes deflation, når priserne generelt falder over en 12 måneders periode.

Hvorfor stiger renterne på realkreditlån?

Stigningen i renterne på variabelt forrentede lån skyldes ECB’s renteforhøjelser, som i høj grad styrer udviklingen i de korte boligrenter. ECB har hævet renterne for at komme inflationen til livs.

Stigningen i de lange boligrenter, dvs. boliglån med faste renter i 20-30 år, skyldes også primært udviklingen i inflation og forventningerne til den fremadrettede inflation. Mens de korte boligrenter er direkte afhængig af ECB’s rentesatser, sættes lange boligrenter primært i markedet.

Med andre ord er de investorer, som køber de bagvedliggende obligationer på danske realkreditlån, ikke overbevist om, at de boligrenterne generelt vil falde lige foreløbig.

Hvorfor er renterne stadig høje, selvom inflationen falder?

Som nævnt er inflationen faldende i Europa, og i Danmark er den nu 2,9 pct., mens den er 6,1 pct. i eurozonen. Når renterne stadig er høje, skyldes det altså primært, at inflationen ikke er kommet ned omkring de 2 pct., som er ECB’s målsætning.

Måned	Inflation i Danmark i pct.
april 2022	6,7
maj 2022	7,4
juni 2022	8,2
juli 2022	8,7
august 2022	8,9
september 2022	10,0
oktober 2022	10,1
november 2022	8,9
december 2022	8,7
januar 2023	7,7
februar 2023	7,6
marts 2023	6,7
april 2023	5,3
maj 2023	2,9

Samtidig er det vigtigt at skelne mellem de korte og lange renter. De korte renter i eurozonen og Danmark er i høj grad styret af ECB’s rentesatser, mens de lange renter, fx 20-30 årige statsobligationsrenter og boligrenter, sættes i markedet, dvs. de er et udtryk for det finansielle markedets forventning til det generelle renteniveau de næste 20-30 år.

Hvis de lange renter skal falde, herunder renten på et 30-årigt dansk realkreditlån, skal de investorer, der køber de bagvedliggende obligationer, altså blive overbevist om, at det gennemsnitlige renteniveau på lang sigt ikke vil være så højt, som det er nu. Her kan faldende forventninger til den fremtidige inflation i høj grad medvirke til, at de lange boligrenter måtte falde.

Omvendt er de korte renter en funktion af ECB’s officielle renter. Så hvis ECB henad vejen kan se, at inflationen kommer under kontrol, og centralbanken føler sig overbevist om, at inflationen ikke har udsigt til at stige igen, så kan man vælge at sænke renterne igen.

Det kan ske både hurtigt eller gradvist afhængig af den økonomiske situation. I så fald vil det medføre lavere renter på variabelt forrentede boliglån, men også lavere renter på indlånskonti i de danske banker.

Hvis du vil vide mere… 📖

• Her kan du læse mere om inflationsudviklingen i Danmark, mens du her kan læse, hvorfor priserne er steget i Danmark og Europa.

• Her kan du blive klogere på, om renten har udsigt til at stige i løbet af de næste 5 år, mens du her kan læse om, hvordan renten har udsigt til at udvikle sig næste år.

• Her kan du læse mere om de største realkreditinstitutters aktuelle renteprognoser.

• Er du interesseret i at blive klogere på, hvordan realkreditmarkedet fungerer, så kan du læse denne artikel med fokus på realkreditinstitutterne i Danmark.

• Her kan du læse om, hvornår det kan betale sig at omlægge realkreditlån.

• De helt korte boliglån i Danmark er styret af den såkaldte Cita 6-rente, som du kan læse mere om i denne artikel med fokus på Cita 6-rentens udvikling.

• Er du i tvivl, om du skal vælge fast eller variabel boligrente, gør vi dig i denne artikel klogere på spørgsmålet med fokus på fordele og ulemper ved fast og variabel rente.

Konklusion👇

• Inflation og renter er to tæt forbundne størrelser i en samfundsøkonomi. Når inflationen stiger, reagerer centralbankerne ofte ved at hæve renterne for at dæmpe inflationen. Dette får konsekvenser for både private forbrugere og virksomheder, da det bliver dyrere at låne penge.
• Selvom inflationen er faldende, er renterne stadig relativt høje, da inflationen endnu ikke er kommet ned på ECB’s målsætning på 2 pct.