Rentestigningerne er ikke udelukkende et problem for privatøkonomien. Således betyder det også, at indlånsrenterne er steget, så man ikke længere skal betale penge for at placere sine penge i banken. Her ser vi nærmere på, hvornår og hvorfor indlånsrenten har udsigt til at stige yderligere. Artiklen opdateres løbende på baggrund af de aktuelle rentesatser.

Resumé💡

Renterne på indlån i de danske banker stiger, i takt med at Den Europæiske Centralbank hæver renterne. Hvis man er parat til at binde sine penge over en årrække, kan man få flere procent i positiv rente på sit indestående. Men man kan også få en positiv rente på almindeligt bankindskud, som løbende kan hæves.

Bedste rente til opsparing i bankerne

Rentestigningerne gør ondt på især mange danske boligejere, som har valgt variabelt forrentede lån, så renten løbende tilpasses det generelle renteniveau. Men rentestigningerne er ikke udelukkende dårligt nyt.

Således blev 2022 året, hvor vi gik fra negative indlånsrenter til positive indlånsrenter. Og der er udsigt til, at indlånsrenterne vil stige yderligere. Kort sagt får man altså igen penge for at spare op i banken.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvor meget man kan få i rente på sin opsparing, og hvad rentestigningerne skyldes.

Højeste rente på opsparing uden binding

Hvis man ønsker et hurtigt overblik over de højeste indlånsrenter, kan man f.eks. bruge Mybankers sammenligningstjeneste. Hvis man sorterer efter variable indlånssatser, der ikke kræver en binding af ens formue, så er de højeste satser ifølge Mybanker samt Pengejournalens egen research følgende:

Højeste variable indlånsrenter i banker på det danske marked uden krav om bindingsperiode:

Placering	Banker	Indlånsrente uden krav om binding
1.	Santander Bank	1,55 pct
2.	Bank Norwegian	1,5 pct.
3.	Lunar Bank	1,25 pct.
4.	Ringkjøbing Landbobank	1,16 pct.
5.	Sparekassen Danmark	0,9 pct.
6.	Nykredit Bank	0,9 pct.
7.	Djurslands Bank	0,85 pct.
8.	Skjern Bank	0,82 pct.
9.	Arbejdernes Landsbank	0,8 pct.
10.	Danske Bank	0,8 pct.

De højeste rentesatser får man, som man kan se af listen, hos Santander Bank, hvor rentesatserne på traditionelle bankindlån er 1,55 pct.

Det er værd at bemærke, at rentesatserne er en spids mindre, end hvad bankerne kan få ved at placere danske kroner i Nationalbanken, hvor den styrende rente er 2,1 pct. Dermed kan bankerne altså i princippet tjene på at tage imod indlån af danske privatkunder og tilsvarende placere deres egne overskudslikviditet i Nationalbanken til en lidt højere rente.

Når det ikke er alle banker, som ønsker at hæve indlånsrenterne helt så meget, er det, fordi de ønsker at have det, man i banksprog kalder en indlånsrentemarginal eller blot indlånsmarginal.

Det er forskellen på den rentesats, som bankerne tilbyder kunderne i indlånsrente, og den sats som bankerne kan placere pengene til i Nationalbanken eller mere eller mindre risikofrit på pengemarkedet. En indlånsmarginal er altså et indtjeningsben i bankerne forretninger.

Ønsker man at binde sine penge over en længere tidsperiode, kan man imidlertid få et højere afkast på sin opsparing. Santander Bank tilbyder ifølge Mybanker eksempelvis 2,75 pct. i fast årlig rente, hvis man binder sine penge i to år.

Banker med positiv rente

Som følge af ECB’s renteforhøjelser er der ikke længere nogen danske banker, som kører med negativ rente over for deres privat- og erhvervskunder. Dermed er renten som minimum 0 pct. Hvor høj renten er på indlån, afhænger af, hvilken bank man har, og hvilken type kunde man er i banken.

For at tilbyde positiv rente er der således nogen banker, der kræver, at man er en såkaldt fordelskunde, hvilket typisk vil sige, at man skal samle sin økonomi banken eller have hovedparten af sin økonomi i den pågældende bank.

Hvorfor stiger indlånsrenterne i bankerne?

Renterne er allerede steget i de danske banker. I begyndelsen af 2022 var renterne i alle landets banker negative, men i takt med renteforhøjelserne af Den Europæiske Centralbank, så har landets banker også hævet indlånsrenterne.

Det skyldes, at Danmark fører en fastkurspolitik over for euroen. Det vil sige, at når den Europæiske Centralbank (ECB) hæver renterne, så følger Nationalbanken mere eller mindre trop for at holde kronekursen stabil over for euroen.

Den toneangivende rentesats hos ECB, som bankerne i eurozonen kan placere overskydende likviditet til, er i øjeblikket 2,5 pct., mens den toneangivende rentesats hos Nationalbanken, også kaldet diskontoen, nu er 2,1 pct.

Forskellen skyldes, at den danske kroner pt. er stærk over for euroen, og derfor gør Nationalbanken det enkelt forklaret mindre attraktivt at placere penge i danske kroner for at undgå, at kronen ikke bliver for stærk og bryder ud af båndet til euroen.

Når centralbankerne hæver renten, så vil bankerne typisk også hæve deres indlånsrenter for at blive konkurrencedygtige over for kunderne. Eftersom ECB har bebudet endnu flere renteforhøjelser, er der altså også udsigt til, at indlånsrenterne vil stige i de danske banker henover de kommende måneder.

Hvis du vil vide mere… 📖

• Vil du gerne læse mere om, hvorfor renten også stiger på studielån, så kan du fortsætte læsningen i denne artikel hos Pengejournalen.

• Ønsker du at søge et fast arbejde? I denne artikel af Pengejournalen kan du blive klogere på “nemme jobs”, der giver en god løn.

• Benzin- og dieselpriserne er steget kraftigt i den seneste tid. I denne artikel giver Pengejournalen en række gode råd til, hvordan du kan finde billigere benzin og spare penge på benzin og diesel, så brændstof ikke ødelægger din privatøkonomi

• Er du på udkig efter billigere el, så kan du i denne opgørelse af Pengejournalen blive klogere på, hvordan du kan spare penge ved at benytte det billigste el-selskab.

• Her ser vi nærmere på, hvad det koster at betale med kort i udlandet, og hvordan man undgår at høje gebyrer ved kortbetalinger i udlandet.

• Er du interesseret i at vide mere om, hvordan man kan spare penge på sit madbudget, så har Pengejournalen skrevet en guide med 10 gode råd.

Konklusion👇

• Renterne på indlån i de danske banker stiger, i takt med at Den Europæiske Centralbank hæver renterne. Men bankerne hæver ikke nødvendigvis indlånsrenterne i helt samme takt som centralbanken. Hvis man er parat til at binde sine penge over en årrække, kan man få flere procent i positiv rente på sit indestående.