Løn over et helt liv: Se livstidsindkomst for uddannelsestyper

You are currently viewing Løn over et helt liv: Se livstidsindkomst for uddannelsestyper

Hvor meget tjener man egentlig i gennemsnit over et helt liv, afhængig af hvilken type uddannelse man har taget? Det ser vi nærmere på i denne artikel, som vidner om store forskelle i den gennemsnitlige livstidsindkomst på tværs af uddannelsestyper.

Resumé💡

Generelt har uddannelse en stor indflydelse på, hvor meget en gennemsnitlig dansker tjener over et helt liv. Over et helt liv tjener ufaglærte i Danmark i gennemsnit 13 mio. kr., mens man med en lang videregående uddannelse i gennemsnit vil tjene 27,4 mio. kr., viser en opgørelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hvad tjener man i gennemsnit gennem et helt liv?

Er du interesseret at vide, hvordan din livstidsindkomst kan variere afhængigt af dit uddannelsesvalg? Og har du overvejet, hvor meget din nuværende eller potentielle fremtidige uddannelse kan påvirke din økonomiske fremtid?

Og ja, mange penge har man du egentlig udsigt til at tjene gennem et helt liv, dvs. lige fra man kommer rigtigt ud på arbejdsmarkedet og indtil man går på pension. Det er et godt spørgsmål, og der er heldigvis dygtige folk, som har regnet på det.

Helt grundlæggende så er der stor forskel på, hvad man har udsigt til at tjene henover et helt liv afhængig af, hvilken type uddannelse man vælger. Det viser en analyse, som tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet. Tænketanken har taget udgangspunktet i indkomstdata fra 2015, som er fremskrevet til 2022-niveau.

Konkret har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd så bl.a. dykket ned i, hvad forskellige uddannelsestyper i gennemsnit fører til af disponibel livstidsindkomst, dvs. den indkomst man har udsigt til at indtjene gennem et helt liv efter skat.

(Artiklen fortsætter efter billedet…)

opsparing 100.000 kr.
Jo længere videregående uddannelse, desto højere løn har man i gennemsnit udsigt til at tjene gennem et helt liv.

Hvad er livstidsindkomsten for ufaglærte, korte og mellemlange uddannelser?

Som man kan se af nedenstående tabel, så har har ufaglærte udsigt til at tjene i omegnen af 13 mio. kr. efter skat gennem et helt liv. Har man en erhvervsuddannelse, så stiger den forventede gennemsnitlige disponible livstidsindkomst til 16 mio. kr., mens en kort videregående uddannelse og en mellemlang uddannelse fører til en forventet livstidsindkomst på henholdsvis 18,7 mio. kr. og 19,3 mio. kr. efter skat.

Hvor meget kan man tjene i livstidsindkomst med en lang videregående uddannelse?

Hele 27,4 mio. kr. har man i gennemsnit udsigt til at tjene med en lang videregående uddannelse.

Den enkelte uddannelsestype har dog store variationer i den forventede livstidsindkomst afhængig af, hvilken uddannelse man konkret vælger. Som Pengejournalen tidligere har beskrevet, så er det især uddannelser inden for økonomi, matematik og naturvidenskab, som i gennemsnit fører til den højeste løn efter endt uddannelse.

(Artiklen fortsætter efter grafikken…)

UddannelseLivstidsindkomst efter skat i 2022-priser (18-80 år)
Ufaglært13 mio. kr.
Erhvervsuddannelse16 mio. kr.
Kort videregående uddannelse18,7 mio. kr.
Mellemlang videregående uddannelse19,3 mio. kr.
Lang videregående uddannelse27,4 mio. kr.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tabellen viser den disponible livstidsindkomst (dvs. efter skat) for 18-80-årige. Tænketanken har taget udgangspunkt i indkomstoplysninger fra 2015, som er fremskrevet til 2022-niveau.

Hvilke uddannelser fører til den højeste løn?

Nedenstående opgørelse fra CEPOS, som Pengejournalen tidligere har omtalt, så er det personer med en uddannelse i “Forsikringsmatematik,” som har udsigt til at tjene flest penge. Har man den uddannelsesbaggrund, kan man sigte efter en årsløn på hele 1,4 mio. kr.

Det er dog ikke et lønniveau, man skal sigte efter endt uddannelse, da der er tale om et gennemsnit for alle personer og dermed også personer med mange år på arbejdsmarkedet.

PlaceringUddannelseÅrligt gns. bruttoindkomst i kr.
1Forsikringsmatematik, cand.act.1.383.200
2Revisorkandidat, cand.merc.aud.1.105.900
3Matematik-økonomi, cand.scient.oecon.1.102.500
4Mejeribrugsvidenskab, c.lact.1.093.900
5Virksomhedssystemer, cand.polyt.1.092.300
6Statsvidenskab, cand.polit.1.074.300
7Medicin, c.med.1.057.600
8Avanceret økonomi og finansiering, cand.oecon.1.043.900
9Erhvervsøkonomi og matematik, cand.merc.(mat.)954.200
10Jura, cand.jur.952.900
11Kemi, cand.polyt.938.500
12Civilingeniør una899.200
13Tandlæge, cand.odont.891.100
14Erhvervsøkonomi, cand.merc.887.000
15Datalogi, cand.scient.878.600
16Farmaci, c.pharm.876.200
17Information, civilingeniør861.300
18Skovbrugsvidenskab, c.silv.853.600
19Energiteknik, cand.polyt.842.800
20Erhvervsøkonomi og informationsteknologi, cand.merc.(it)862.900
21Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.)799.800
22Landinspektørvidenskab, cand.geom.783300
23Klinisk biomekanik, cand.manu.777.300
24Statistik, c.scient.772.400
25Statskundskab, cand.scient.pol.754.600
26Fødevarevidenskab, cand.techn.al.737.400
27Biokemi, cand.scient.730.000
28Humanbiologi, c.scient.723.500
29Kemi, cand.scient.723.500
30Matematik, c.scient.717.500
Kilde: CEPOS (CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre. 2018-tal i 2020-niveauet)

Anm: “Der er kun medtaget uddannelser som har produceret mindst en kandidat i 2017, og har mere end 50 færdige kandidater. Bruttoindkomsten består af lønindkomst inkl. arbejdsmarkedspension, overskud fra egen virksomhed, offentlige overførsler, aktieindkomst, nettorenteindtægter og private pensionsudbetalinger. Bemærk at nogle uddannelser kun har eksisteret i få år, og derfor kun har kandidater med relativ lav anciennitet og løn.” (CEPOS)

Med en lang videregående uddannelse har man i gennemsnit udsigt til at tjene cirka 27 mio. kr. gennem et helt liv. Der kan dog være stor forskel på livstidsindkomsten, afhængig af hvilken type uddannelse der er tale om. I gennemsnit fører uddannelsen Forsikringsmatematik til den højeste årsløn.

Hvis du vil vide mere… 📖

Konklusion 👇

  • Der er stor forskel på, hvad man har udsigt til at tjene henover et helt liv. Det afhænger generelt meget af af, hvilken type uddannelse man vælger. Gennem et helt liv tjener ufaglærte eksempelvis i gennemsnit 13 mio. kr. efter skat, mens personer med en lang videregående uddannelse i gennemsnit vil tjene hele 27,4 mio. kr. efter skat gennem livet.
  • Der er dog tale om et bredt gennemsnit, og derfor afhænger livstidsindkomsten også meget af, hvilken konkret uddannelse man vælger.