Hvor meget tjener man egentlig i gennemsnit over et helt liv, afhængig af hvilken type uddannelse man har taget? Det ser vi nærmere på i denne artikel, som vidner om store forskelle i den gennemsnitlige livstidsindkomst på tværs af uddannelsestyper.
Resumé💡
Generelt har uddannelse en stor indflydelse på, hvor meget en gennemsnitlig dansker tjener over et helt liv. Over et helt liv tjener ufaglærte i Danmark i gennemsnit 13 mio. kr., mens man med en lang videregående uddannelse i gennemsnit vil tjene 27,4 mio. kr., viser en opgørelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hvad tjener man i gennemsnit gennem et helt liv?
Er du interesseret at vide, hvordan din livstidsindkomst kan variere afhængigt af dit uddannelsesvalg? Og har du overvejet, hvor meget din nuværende eller potentielle fremtidige uddannelse kan påvirke din økonomiske fremtid?
Og ja, mange penge har man du egentlig udsigt til at tjene gennem et helt liv, dvs. lige fra man kommer rigtigt ud på arbejdsmarkedet og indtil man går på pension. Det er et godt spørgsmål, og der er heldigvis dygtige folk, som har regnet på det.
Helt grundlæggende så er der stor forskel på, hvad man har udsigt til at tjene henover et helt liv afhængig af, hvilken type uddannelse man vælger. Det viser en analyse, som tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet. Tænketanken har taget udgangspunktet i indkomstdata fra 2015, som er fremskrevet til 2022-niveau.
Konkret har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd så bl.a. dykket ned i, hvad forskellige uddannelsestyper i gennemsnit fører til af disponibel livstidsindkomst, dvs. den indkomst man har udsigt til at indtjene gennem et helt liv efter skat.
(Artiklen fortsætter efter billedet…)
Hvad er livstidsindkomsten for ufaglærte, korte og mellemlange uddannelser?
Som man kan se af nedenstående tabel, så har har ufaglærte udsigt til at tjene i omegnen af 13 mio. kr. efter skat gennem et helt liv. Har man en erhvervsuddannelse, så stiger den forventede gennemsnitlige disponible livstidsindkomst til 16 mio. kr., mens en kort videregående uddannelse og en mellemlang uddannelse fører til en forventet livstidsindkomst på henholdsvis 18,7 mio. kr. og 19,3 mio. kr. efter skat.
Hvor meget kan man tjene i livstidsindkomst med en lang videregående uddannelse?
Hele 27,4 mio. kr. har man i gennemsnit udsigt til at tjene med en lang videregående uddannelse.
Den enkelte uddannelsestype har dog store variationer i den forventede livstidsindkomst afhængig af, hvilken uddannelse man konkret vælger. Som Pengejournalen tidligere har beskrevet, så er det især uddannelser inden for økonomi, matematik og naturvidenskab, som i gennemsnit fører til den højeste løn efter endt uddannelse.
(Artiklen fortsætter efter grafikken…)
| Uddannelse | Livstidsindkomst efter skat i 2022-priser (18-80 år) |
| Ufaglært | 13 mio. kr. |
| Erhvervsuddannelse | 16 mio. kr. |
| Kort videregående uddannelse | 18,7 mio. kr. |
| Mellemlang videregående uddannelse | 19,3 mio. kr. |
| Lang videregående uddannelse | 27,4 mio. kr. |
Hvilke uddannelser fører til den højeste løn?
Nedenstående opgørelse fra CEPOS, som Pengejournalen tidligere har omtalt, så er det personer med en uddannelse i “Forsikringsmatematik,” som har udsigt til at tjene flest penge. Har man den uddannelsesbaggrund, kan man sigte efter en årsløn på hele 1,4 mio. kr.
Det er dog ikke et lønniveau, man skal sigte efter endt uddannelse, da der er tale om et gennemsnit for alle personer og dermed også personer med mange år på arbejdsmarkedet.
| Placering | Uddannelse | Årligt gns. bruttoindkomst i kr. |
| 1 | Forsikringsmatematik, cand.act. | 1.383.200 |
| 2 | Revisorkandidat, cand.merc.aud. | 1.105.900 |
| 3 | Matematik-økonomi, cand.scient.oecon. | 1.102.500 |
| 4 | Mejeribrugsvidenskab, c.lact. | 1.093.900 |
| 5 | Virksomhedssystemer, cand.polyt. | 1.092.300 |
| 6 | Statsvidenskab, cand.polit. | 1.074.300 |
| 7 | Medicin, c.med. | 1.057.600 |
| 8 | Avanceret økonomi og finansiering, cand.oecon. | 1.043.900 |
| 9 | Erhvervsøkonomi og matematik, cand.merc.(mat.) | 954.200 |
| 10 | Jura, cand.jur. | 952.900 |
| 11 | Kemi, cand.polyt. | 938.500 |
| 12 | Civilingeniør una | 899.200 |
| 13 | Tandlæge, cand.odont. | 891.100 |
| 14 | Erhvervsøkonomi, cand.merc. | 887.000 |
| 15 | Datalogi, cand.scient. | 878.600 |
| 16 | Farmaci, c.pharm. | 876.200 |
| 17 | Information, civilingeniør | 861.300 |
| 18 | Skovbrugsvidenskab, c.silv. | 853.600 |
| 19 | Energiteknik, cand.polyt. | 842.800 |
| 20 | Erhvervsøkonomi og informationsteknologi, cand.merc.(it) | 862.900 |
| 21 | Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.) | 799.800 |
| 22 | Landinspektørvidenskab, cand.geom. | 783300 |
| 23 | Klinisk biomekanik, cand.manu. | 777.300 |
| 24 | Statistik, c.scient. | 772.400 |
| 25 | Statskundskab, cand.scient.pol. | 754.600 |
| 26 | Fødevarevidenskab, cand.techn.al. | 737.400 |
| 27 | Biokemi, cand.scient. | 730.000 |
| 28 | Humanbiologi, c.scient. | 723.500 |
| 29 | Kemi, cand.scient. | 723.500 |
| 30 | Matematik, c.scient. | 717.500 |
Anm: “Der er kun medtaget uddannelser som har produceret mindst en kandidat i 2017, og har mere end 50 færdige kandidater. Bruttoindkomsten består af lønindkomst inkl. arbejdsmarkedspension, overskud fra egen virksomhed, offentlige overførsler, aktieindkomst, nettorenteindtægter og private pensionsudbetalinger. Bemærk at nogle uddannelser kun har eksisteret i få år, og derfor kun har kandidater med relativ lav anciennitet og løn.” (CEPOS)
Hvis du vil vide mere… 📖
- Ønsker du at sammenligne lønnen i forskellige jobtyper – lige fra pilot til kasseassistent – har Pengejournalen udarbejdet en interessant liste.
- Hvad er egentlig en god månedsløn? Det spørgsmål belyser Pengejournalen i artiklen er 35000 kr. en god månedsløn? (Sammenligning af af løn)
- Pengejournalen har også tidligere beskrevet, hvad alt fra kasseassistenter, sygeplejersker og skolelærere til revovationsarbejder i gennemsnit tjener.
- Er du mere interesseret i at læse om, hvilke uddannelser som i gennemsnit fører til de højeste lønninger, har Pengejournalen udarbejdet en liste over emnet.
- Pengejournalen har også tidligere sat fokus på, hvorfor du bør udregne din timeløn, og hvorfor det er vigtigt at kende den, mens du her kan blive klogere på, hvad danske lønmodtagere i gennemsnit tjener i timen.
- Vi har også beskrevet, hvad mindstelønnen i Danmark er, og hvad top 1 pct. i Danmark tjener.
- Er du jobsøgende, har Pengejournalen også tidligere udarbejdet en liste over “nemme jobs” med en god løn.”
Konklusion 👇
- Der er stor forskel på, hvad man har udsigt til at tjene henover et helt liv. Det afhænger generelt meget af af, hvilken type uddannelse man vælger. Gennem et helt liv tjener ufaglærte eksempelvis i gennemsnit 13 mio. kr. efter skat, mens personer med en lang videregående uddannelse i gennemsnit vil tjene hele 27,4 mio. kr. efter skat gennem livet.
- Der er dog tale om et bredt gennemsnit, og derfor afhænger livstidsindkomsten også meget af, hvilken konkret uddannelse man vælger.
