Ønsker du at tjene lidt flere penge, og vil du samtidig gerne bidrage til, at det danske retssytem fungerer, kan du overveje at blive lægdommer. Her dykker vi ned i, hvad det kræver at blive lægdommer, og hvor meget man kan tjene som lægdommer.

Resumé💡

Som lægdommer og domsmand tjener du 1.100 kr. om dagen, og dertil modtager man 120 kr. for hver nat, man er væk fra sit hjem i forbindelse med hvervet. Hvis man bor længere end 3 km. væk fra retten, får man dækket sine udgifter, oplyser Danmarks Domsstole.

Løn, krav og begrundelse for at blive lægdommer

Leder du efter et job, hvor du kan tjene fornuftige penge, samtidig med at du bidrager til, at det danske retssystem fungerer? Og har du i den forbindelse overvejet at blive lægdommer? I denne artikel ser vi nærmere på, hvor meget man kan tjene som domsmand i Danmark, og hvad der skal til for, at man kan komme i betragtning til at blive lægdommer.

Hvad tjener man som lægdommer og domsmand?

Som lægdommer, også kendt som domsmand, tjener man 1.100 kr. om dagen, og derudover får man 120 kr. for hver nat, man er væk fra sit hjem i forbindelse med hvervet. Bor man længere end 3 km. væk fra retten, får man dækket sine udgifter, oplyser Danmarks Domsstole.

Konkret så bliver beløbet beskattet som A-indkomst, og man får pengene indsat på sin NemKonto 4-6 uger, efter at man har arbejdet som lægdommer.

Hvis du gerne vil tjene en ekstra skilling og samtidig gerne bidrage til det danske retssystem, er det en overvejelse værd at blive lægdommer.

Hvor mange gange man bliver indkaldt om året, afhænger af den kommune, man bor i. Hos Københavns Kommune skal man eksempelvis regne med at blive indkaldt fire gange om året, fremgår det af kommunens hjemmeside.

Hvad er en lægdommer og domsmand?

At være lægdommer, også kendt som en domsmand, er en vigtig del af det danske retssystem, da man er med til at afgøre straffesager og træffe beslutninger, som har stor betydning for både enkeltpersoner og samfundet som helhed.

Lægdommere er en samlet betegnelse for domsmænd og nævninger, og der er ifølge de danske domsstole i dag over 12.000 danske borgere, der er udpeget til at kunne dømme i straffesager på lige fod med dommere. Tanken er, at lægdommerne skal afspejle samfundet og være med til at træffe beslutninger i straffesager, så det ikke er en lille elite, som træffer beslutninger i straffesager.

Lægdommere indgår på lige fod med dommerne i straffesager, selvom det på ingen måde er noget krav, at man har en juridisk baggrund.

Man behøver således ikke have særlige juridiske kvalifikationer for at blive lægdommer. Tværtimod er tanken, at lægdommere skal rekrutteres, som folk er flest, så de udgør et bredt udsnit af den danske befolkning.

For at give dig en grundig introduktion og en tryg start, vil du som ny lægdommer automatisk blive inviteret til et introduktionsmøde arrangeret af den lokale byret i dit område. Her vil du få mulighed for at få en dybere forståelse for, hvad det vil sige at være lægdommer, og du vil blive klædt på til at udføre dit job på en professionel måde.

At være lægdommer er et såkaldt borgerligt ombud, hvor man har pligt til at møde op, og hvor man kan få fri fra sit normale arbejde for at passe jobbet.

Konkret bliver man valgt som lægdommer for en fireårig periode, hvor man som udgangspunkt skal stille op, når der er brug for en. Det er et såkaldt “borgerligt ombud,” hvorfor man dermed har ret til at få fri fra arbejde.

Hvordan bliver man lægdommer (domsmand)?

De fleste kan har som udgangspunkt mulighed for at ansøge om at blive lægdommer (domsmand). Der er pt. kun cirka 12.000 lægdommere i Danmark, og man har ikke ret til at blive det, blot fordi man ansøger. I mange kommuner skal man først ansøge om at blive en del af en grundliste, hvorfra lægdommere så efterfølgende udvælges.

Hvis man ønsker at blive lægdommer, skal man findes egnet til det, og det betyder, at man ikke tidligere må være blevet straffet for alvorlig kriminalitet, skriver Danmarks Domstole. Derudover skal man have valgret til Folketinget, dvs. være dansk statsborger og være fyldt mindst 18 år. Endvidere er det typisk et krav, at man er i stand til at tale og forstå det danske sprog.

Ansøgningen til at blive lægdommer foregår via ens kommune, og man vælges for en periode på fire år ad gangen.

Hvad er forskellen på nævning og domsmand?

Lægdommer er en fællesbetegnelse for nævninge og domsmænd.

I Danmark afgøres mange sager både i byretten og landsretten af både juridiske dommere og domsmænd. I byretten består dommeren af to domsmænd og en juridisk dommer, mens landsretten består dommeren af tre juridiske dommere og tre domsmænd.

Nævninger er en særlig type af lægdommer, der kun indgår i sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller sager, hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse.

Hvis du vil vide mere… 📖

Her kan du læse mere om jobs med gode og fleksible arbejdstider, mens du her kan læse mere om “nemme” jobs med en god løn.

Her kan du læse mere om, hvad en god løn er, dvs. hvornår man tjener godt.

Pengejournalen sætter løbende fokus på lønforholdene for en lang række stillinger. Her kan du læse mere om, hvad en pædagog i gennemsnit tjener.

Benzin- og dieselpriserne er steget kraftigt i den seneste tid. I denne artikel giver Pengejournalen en række gode råd til, hvordan du kan finde billigere benzin og spare penge på benzin og diesel, så brændstof ikke ødelægger din privatøkonomi

Her kan du læse mere om forskellige typer af jobs uden menneskekontakt, og hvorfor sådanne jobs kan være en mulighed, hvis man er indadvendt

Er du på udkig efter billigere el, så kan du i denne opgørelse af Pengejournalen blive klogere på, hvordan du kan spare penge ved at benytte det billigste el-selskab.