Eftersom renterne er steget, er der kommet stigende opmærksom på obligationer som investeringsaktiv. Her ser vi nærmere på, hvad en obligation er, og hvorfor det kan være en god idé at have obligationer i sin investeringsportefølje.

Resumé💡

Obligationer er en form for lån, som man kan investere i. Obligationer er et fornuftigt investeringsaktiv, hvis man ønsker at sprede risikoen i sin portefølje.

Sådan investerer du i obligationer

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

De stigende renter i forlængelse af inflationskrisen har gjort ondt på mange danske boligejere med rentetilpasningslån. Men renteforhøjelserne betyder samtidig, at et investeringsaktiv, som ellers ikke har nydt stor opmærksomhed i de senere år, igen er kommet på mode: Obligationer.

Her ser vi nærmere på, hvad obligationer er for en størrelse, og hvorfor det kan være fornuftigt at have obligationer i en investeringsportefølje.

Hvad er en obligation?

En obligation er dybest set et lån, og selve obligationen er så det lånebevis, der bestemmer reglerne for, hvordan pengene skal betales tilbage fra låntageren til investoren. Der findes forskellige former for obligationer:

• Statsobligationer, dvs. når en stat udsteder gæld
• Virksomhedsobligationer, dvs. når en virksomhed udsteder gæld
• Realkreditobligationer, dvs. når et realkreditinstitut på vegne af boligejere udsteder gæld

Hvad er sammenhæng mellem renten og kursen på en obligation?

Enhver obligation har en kurs, ligesom man kender det fra aktieinvestering. Det kan man kalde prisen på obligationen, og kursen på obligationerne svinger løbende, akkurat som man kender det fra aktieinvestering. Derudover har en obligation en pålydende rente.

Det er den rente, som man som investor modtager fra obligationsudstederen (fx boligejeren, virksomheden eller staten). Den pålydende rente er fastsat for en given tidsperiode. Den periode, der fastsætter, hvor lang tid lånet betales tilbage over, kaldes obligationens løbetid. Den kan være alt fra ned til nogle få år eller måneder og op til fx 100 år, alt efter om der er tale om en statsobligation, virksomhedsobligation eller realkreditobligation.

Sammenhængen mellem obligationskursen og den pålydende rente er, at obligationskurserne falder, hvis renterne stiger og vice versa. Hvis man eksempelvis har investeret i en 30-årig realkreditobligation med en pålydende på 3 pct., og de lange boligrenter stiger til 5 pct., så vil kursen på 3 pct.-realkreditobligationen falde.

Det skyldes, at obligationsinvestorerne kræver rabat på realkreditobligationer med lavere renter, fordi det nu er muligt at få en højere rente på obligationerne.

Lad os sige, at kursen på den 30-årige realkreditobligation med 3 pct. i pålydende rente falder til kurs 85, så betyder det, at boligejere, som vælger det lån, får et kurstab på 15 pct., når de optager lånet, og obligationsinvestoren får en kursgevinst på 15 pct., når man investerer i denne obligation. Det er altså en rabat for obligationsinvestoren for at investere i en obligation med en lavere pålydende rente, end den toneangivende boligobligation med den pålydende rente på 5 pct.

Hvad er den effektive rente?

For at kunne sammenligne obligationer med forskellige pålydende renter og kurser opererer man med et begreb, der hedder den effektive rente. Det tal kan man f.eks. aflæse, når man sammenligner boliglån på realkreditinstitutternes hjemmesider.

Den effektive renter fortæller os noget om forholdet mellem den pålydende rente og kursen på obligationen. Konkret er den effektive rente et udtryk for de samlede låneomkostninger, som obligationsudstederen har på lånet, og omvendt også et udtryk for det samlede renteafkast, som investoren opnår ved at investere.

Hvis der på en given obligation f.eks. er en relativ høj pålydende rente – altså en rente der er højere end den toneangivende rente for det givne lån – vil det være afspejlet i kursen, der er tilsvarende lavere.

Eksempel på kurser og effektiv rente: For at give et konkret eksempel kan man nedenfor se aktuelle kurser samt den effektive rente på 30-årige boliglån hos Totalkredit – med afdrag. Som man kan se af tabellen, får man den laveste effektive rente på et 2-procentlån med afdrag.

Her er den effektive rente 3,9 pct., og den pålydende rente er 2 pct. Men omvendt er kursen 78,25, og det betyder, at man som boligejer får et kurstab på over 20 pct., når man optager det lån. Sagt anderledes skal man optage et lån, der er markant større, end det man skal bruge til at finansiere sin bolig, for at få lov til at betale en pålydende rente på 2 pct. med afdrag.

I praksis er det de færreste boligejere, som optager et lån med så stort et kurstab, fordi det er de færreste, som holder det samme boliglån gennem hele dets løbetid – f.eks. på grund af flytning, optimering ved låneomlægning, etc. – og derfor er kurstabet alt for stort.

Realkreditlån (Totalkredit)	Aktuel kurs	Effektiv rente
5% 2053 med afdrag	95,2	5,41
4% 2053 med afdrag	91,2	4,72
3,5% 2053 med afdrag	88,05	4,48
3% 2053 med afdrag	84,4	4,28
2,5% 2053 med afdrag	81,3	4,07
2% 2053 med afdrag	78,25	3,9

Hvorfor falder kursen på obligationer?

Obligationskurserne falder, i takt med at renterne stiger, og når renteniveauet falder, stiger obligationskurserne. Det skyldes, at når renterne enten falder eller stiger, så kan det blive mere eller mindre attraktivt at investere i obligationer med de pålydende renter, som var toneangivende, før at renten steg eller faldt.

Hvad er forskellen på aktier og obligationer?

Forskellen mellem aktier og obligationer er, at når du køber en aktie, bliver du konkret medejer af den virksomhed, som du har købt en aktie i. Aktien repræsenterer altså en del af virksomhedens samlede værdi. Når man køber en obligation, får man ikke medejerskab, da der er tale om et lån. Man får altså ikke medejerskab i en bolig, stat eller virksomhed, når man investerer i henholdsvis en realkreditobligation, statsobligation eller virksomhedsobligation.

En anden forskel er, at når man investerer i aktier, så kan værdien af ens aktie teoretisk stige uendeligt, altså er der ikke en teoretisk øvre grænse for, hvad aktien kan stige til. Men det er vigtigt at huske på, at aktieudviklingen selvfølgelig i det lange løb vil afspejle sig i virksomhedens underliggende udvikling. Derudover skal man have for øje, at man kan tabe 100 pct. af ens aktieinvestering, hvis virksomheden går konkurs.

Ved en obligation er det på forhånd fastsat, hvad ens afkast er. Det er således den pålydende rente, som man opnår ved at investere plus en eventuel kursgevinst, og dermed er der en øvre grænse for, hvor meget man kan tjene på en obligation. Man kan dog også godt tabe alle de midler, man har anbragt i obligationer – som ved aktieinvestering.

Kan man tabe penge på obligationer?

Ja, som ved alle andre typer af investeringer er der risici og ulemper forbundet med at investere i obligationer. Ved obligationsinvestering taler man typisk om tre typer af risici:

• Udstederrisici, dvs. hvis f.eks. realkreditinstituttet (boligejerne på et generelt plan), staten eller virksomheden går konkurs og ikke kan betale tilbage
• Kursrisiko, dvs. hvis kursen på din obligation falder. Det er dog kun et problem, hvis du vil sælge din obligation inden udløb, da du så vil få færre penge for den, end du har betalt. Omvendt kan du sælge en obligation med en kursgevinst, hvis renten efterfølgende er faldet. Men det korte af det lange er, at hvis du holder obligationen til udløb, er der ikke nogen kursrisiko.
• Valutarisiko er aktuelt, hvis du har investeret i obligationer i en anden valuta end danske kroner/euro. Så er der en valutarisiko, akkurat som når man investerer i udenlandske aktier. Det sker, hvis den udenlandske valuta – man har købt for at investere i den givne obligation – falder i forhold til danske kroner/euro.

Når f.eks. finansielle aktører udsteder obligationer, får obligationen typisk en risikovurdering – også kaldet en rating – af ratingbureauer som f.eks. Standard & Poors og Moody’s. Typisk vil der være en sammenhæng mellem ratingen af obligationen og den rente, som man kan få som investor. Alt andet lige vil man få en højere rente, desto større risiko man er parat til at løbe.

Man skal dog ikke stole blindt på ratings. Op til finanskrisen i 2008 så man, at ratingbureauerne stemplede boligobligationer (der seneste viste sig at have en meget høj risiko) som relativt sikre værdipapirer. Af den årsag led tilliden til disse ratingbureauer et ordentligt knæk.

Er det godt at investere i obligationer?

Som Pengejournalen tidligere har beskrevet, så har afkastet på obligationer over en længere tidsperiode været lavere, end afkastet på aktier generelt har været.

Afkast på obligationer: Havde man f.eks. investeret 10.000 kr. i lange amerikanske statsobligationer for 30 år siden, så havde man i dag stået med cirka 61.700 kr. for investeringen i lange amerikanske statsobligationer, mens en investering i amerikanske aktier til sammenligning havde vokset sig til hele 160.000 kr.

Omvendt så er investering i obligationer i dette tilfælde mindre risikofyldt, hvis man måler det ud fra standardafvigelsen – et begreb, der fortæller noget om udsvingene undervejs. Konkret er standardafvigelsen afvigelsen fra det gennemsnitlige afkast. Her har standardafvigelsen været knap 15 pct. for amerikanske aktier og 10 pct. i de lange amerikanske statsobligationer. Udsvingene undervejs har altså været mindre for obligationerne.

Aktivklasse	Startbeløb	Slutbeløb	Gns. årligt afkast over 30 år	Standardafvigelse (dvs. afvigelse fra det gennemsnitlige afkast)
Lange amerikanske statsobligationer	10.000 kr.	61.700 kr.	6.15%	10.33%
Amerikanske aktier	10.000 kr.	160.000 kr.	9.52%	14.96%

Her kan du se, hvilke afkast danske obligationsfonde har leveret gennem de seneste år.

Hvorfor er det godt at have obligationer i sin portefølje?

Det bringer os frem til, hvorfor det kan være fornuftigt at have obligationer i sin investeringsportefølje. En fordel ved obligationer er således, at obligationer kan nemlig være med til at udjævne udsvingene i porteføljen, fordi de generelt ikke er så risikofyldte som aktier. Man kan dog finde meget risikofyldte obligationer, så bemærk at der er tale om en alt andet lige-betragtning.

Historisk har det desuden forholdt sig sådan, at obligationer og aktier ofte har været negativt korreleret. Hvilket vil sige, at når aktier er steget meget, er obligationerne typisk faldet – og den anden vej rundt. Det har også været med til at skabe mere stabile afkast i portefølje, som både har haft aktier og obligationer.

Det er dog ikke altid, at det forholder sig sådan, og i 2022 er både aktiekurserne og obligationskurserne faldet markant.

Hvordan kan man investere i obligationer?

Som med al anden investering er det godt at have en god spredning, når man investerer, så ens økonomi ikke bliver ramt hårdt, hvis eksempelvis en given virksomhed, man har investeret i, går konkurs. Det samme gælder med obligationsinvestering. En smart måde at sprede sin risiko på er at investere i store obligationsfonde – det kan fx være store fonde, som dækker over udviklingen på de globale obligationsmarkeder eller inden for bestemte typer af obligationer, såsom statobligationer, realkreditobligationer eller virksomhedsobligationer.

Pengejournalen har tidligere sat fokus på, hvordan man kan sammensætte en veldiversificeret investeringsportefølje bestående af en række forskellige investeringsaktiver. Den artikel kan du læse her.

Hvis du vil vide mere… 📖

• I denne artikel af Pengejournalen kan du blive klogere på, hvilke aktiver som har klaret sig bedst henover de seneste 30 år, mens du i denne artikel kan læse mere om, hvad aktier i gennemsnit har leveret i aktier de seneste 30 år. Og vil kende mere til baggrunden for de store aktiefald i 2022, så kan du forsætte læsningen hos Pengejournalen her.

• Ønsker du at læse mere om, hvordan man bedst investerer i tider med høj inflation, så anbefaler vi, at du dykker ned i denne artikel af Pengejournalen. Og vil du gerne at blive klogere på, hvor meget du skal have sparet op for at kunne gå på pension, så kan du med fordel læse denne artikel af Pengejournalen.

• Har du en 1 mio. kr., som du gerne vil investere, så kan du tjekke ud i denne artikel af Pengejournalen, hvordan man bedst investerer den afhængig af ens risikoprofil.

• I denne artikel af Pengejournalen ser vi nærmere på, hvilke forskellige investeringsmuligheder man har, herunder aktier, obligationer, guld, mv., og hvordan disse aktiver traditionelt har klaret sig.

• Er du interesseret i at vide, hvor langt en given pensionsformue rækker – f.eks. på 3 mio. kr. – så kan du læse mere om emnet i denne artikel af Pengejournalen.

• Hvis du er interesseret i at øge dit forventede afkast i din pensionsordning, så får du i denne artikel af Pengejournalen en række gode råd til, hvordan din pensionsordning kan blive forvaltet mest effektivt, hvilket kan betyde, at du i sidste ende kan gå op til flere år tidligere på pension.

Konklusion 👇

• Obligationer er et lånebevis, som man kan investere i, og man kan investere i både realkreditobligationer, statsobligationer og virksomhedsobligationer. Obligationer er en overvejelse værd, hvis man ønsker at sprede risikoen i sin portefølje.