Så meget kan boligejerne skære af restgælden

You are currently viewing Så meget kan boligejerne skære af restgælden

Over 10 pct. kan danske boligejere med fastforrentede lån i gennemsnit skære af deres restgæld, viser nye tal fra Nationalbanken.

Resume

  • Det seneste års rentestigninger har bragt boligejere med fastforrentede lån i en situation, hvor de kan skære en stor luns af restgælden.
  • Danske boligejere med fastforrentede realkreditlån kan i gennemsnit skære 11 pct. af restgælden ved at opsige eller konvertere deres lån, viser nye tal fra Nationalbanken.

Mulighed for nedbringelse af boliglånet

Siden coronakrisen er renterne steget over en bred kam, og det har fået kurserne på eksempelvis boliglån til at falde. Det åbner muligheden for, at mange boligejere med et fastforrentet lån kan skære en betydelig del af sin restgæld.

Ifølge nye tal fra Nationalbanken var kursværdien af de 30- årige fastforrentede realkreditobligationer ved udgangen af marts 2022 134 mia. kr. lavere end den nominelle værdi. Og ifølge Nationalbanken betyder det, at låntagere med fastforrentede realkreditlån potentielt kan skære 134 mia. kr. eller 11 pct. af restgælden ved at indfri deres realkreditlån før tid.

Hvis man indfrier sit lån, vil mange boligejere dog typisk være nødsaget til at optage et nyt lån, da de færreste har penge nok stående på bankkontoen til at indfri et boliglån. Her kan man enten vælge at gå op i rente, hvilket hedder en opkonvertering. Hvis man gør det, skal man satse på, at renten falder igen, så man kan konvertere ned i rente, for ellers vil reduktionen af boliggælden ved konverteringen i det lange løb typisk blive ædt op af de højere rentebetalinger.

Skrå konvertering er en mulighed

Alternativt kan man vælge en såkaldt skrå konvertering, hvor man opsiger sit fastforrentede lån for at vælge et variabelt forrentet lån. Så man kan potentielt få en lavere rente, samtidig med at man reducerer sit boliglån markant.

Udfordringen ved den løsning er blot, at man ændrer sin risikoprofil, eftersom at renten i så fald kun er låst fast i en kortere periode fra et halvt år og typisk op til 5 år.

Pengejournalen har i denne artikel beskrevet, hvordan man som boligejer kan foretage en skrå konvertering. Som Pengejournalen er inde på i artiklen, er det imidlertid en risikabel manøvre, der kan gøre ondt i privatøkonomien, hvis de korte renter stiger yderligere.

Hvis du vil vide mere… 📖

Har du behov for at vide mere om, hvor meget det koster at låne penge til en bolig, kan du læse mere på Pengejournalen her.

Eller er du interesseret i at vide mere om, hvordan boligpriserne har udviklet sig på landsplan i den senere tid, kan du læse mere her hos Pengejournalen.

Eller står du og skal til at købe bolig for første gang, kan du med fordel læse Pengejournalens guide til førstegangskøbere.

Ønsker du at blive klogere på forskellige typer af lånekonverteringer, kan du bl.a. læse om, hvad skrå og lodrette konverteringer af realkreditlån er i denne artikel hos Pengejournalen.

Konklusion

  • Rentestigningerne har givet mange boligejere med fastforrentede lån gode muligheder for at hugge store dele af restgælden. I gennemsnit kan danske boligejere med fastforrentede lån skære cirka 11 pct. af restgælden.
  • Men den manøvre har også potentielle ulemper. Ved opkonverteringer skal man satse på faldende renter, og ved skrå konverteringer skal man omvendt satse på, at renterne ikke stiger yderligere.