Pengejournalen giver dig her et overblik over aktuelle kurser og renter på realkreditlån. Det er eksempelvis nyttigt at vide, hvis man står foran at skulle købe bolig. Og hvis man har et fastforrentet lån, kan det være relevant at undersøge om kursfald eller -stigninger giver muligheder for en låneomlægning.
Resume 💡
- I denne liste af Pengejournalen kan du finde live kurser og renter på realkreditlån
- Du kan også blive klogere på, hvordan man tjekker kurser og renter på forskellige andre sider, f.eks. institutternes hjemmesider. Og sidst men ikke mindst guider vi til, hvordan man skal tolke informationen.
Find renter og kurser på boliglån
Hvad enten du er kunde i Nykredit/Totalkredit, Nordea Kredit, Realkredit Danmark eller Jyske Kredit, så er her en god nyhed. Det er nemt at tjekke, hvad den aktuelle kurs er på dit boliglån.
Særligt hvis man har et fastforrentet lån, er det interessant at følge kursudviklingen. Det skyldes, at både kursfald og -stigninger kan give muligheder for låneomlægninger.
Om det i sidste ende er en god idé at konvertere sit lån, er en anden og mere kompleks diskussion. Det afhænger af den enkeltes boligejers situation og risikoprofil. Her vil vi blot forklare, hvordan man finder de aktuelle kurser og renter på realkreditobligationerne. Dvs. obligationerne bag de boliglån, som realkreditinstitutterne udsteder. Vi vil også belyse, hvordan man skal forstå tallene.

Lad os først se på, hvordan man kan finde kurserne hos landets største realkreditselskab i form af Nykredit/Totalkredit. Totalkredit er et datterselskab under Nykredit. Man samarbejder med en lang række danske banker, som så typisk står for bankfinansieringen, mens Totalkredit yder realkreditlånet, når boligkøbere skal have boligfinansiering.
Kursliste hos Totalkredit
Man kan se aktuelle kurser på fastforrentede lån hos Totalkredit via denne opgørelse, som Pengejournalen har foretaget på baggrund af data fra Fondsbørsen (Nasdaq OMX Nordic). Kurserne på lånene er stort set de samme på tværs af realkreditkoncernerne, men kan variere i mindre grad afhængig af den underliggende efterspørgsel på lånene i det givne realkreditselskab.
Hvis der oplyses forskellige typer af kurser, er det tilbudskursen, man skal tage udgangspunkt i, hvis man eksempelvis står foran at skulle købe bolig. Det er således den kurs, som realkreditinstituttet tager udgangspunkt i, når man afgiver et lånetilbud.
30-årige fastforrentede lån med afdrag hos Totalkredit | Aktuel kurs |
Kuponrente 0,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 1 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 1,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 2 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 2,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 3 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 3,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 4 pct. | Link til kurs |
Udviklingen i kurser
Ved at klikke ind på de enkelte lån kan man også se et overblik over kursudviklingen. Vi kan f.eks. tage udgangspunkt i udviklingen på lånet med en kuponrente på 0,5 pct. hos Totalkredit.
Som man kan se af kursgrafen, var kursen helt oppe omkring kurs 97 i begyndelsen af 2021, mens kursen aktuelt ligger omkring 70. Hvis man var så heldig at optage dette lån i begyndelsen af 2021, kan man altså skære op imod en tredjedel af sin restgæld væk nu.
Totalkredits kursliste kan man også få adgang til på realkreditinstitutters hjemmeside. Som man kan se af listen, får man vist fastforrentede obligationslån med afdrag øverst. Her kan man se, at kursen på et 30-årigt lån til 1 pct. i rente er faldet til 73,45. Det betyder, at hvis man har været heldig at optage sådan et lån, før de lange renter steg og kurserne faldt, så kan man aktuelt skære cirka en fjerdedel væk af sin realkreditgæld. Hvis man altså vælger at konvertere lånet.
Omlægning af lån
Som Pengejournalen tidligere har beskrevet, kan man vælge en låneomlægning, en såkaldt skrå konvertering, hvor man vælger at gå ned i rente, da man så vælger et variabelt forrentet lån, eller man kan vælge at gå op i rente ved en såkaldt opkonvertering, hvor man tager et nyt fastforrentet lån – bare til en højere rente.

Hvis man står foran at skulle købe en ny bolig, er 1 pct.-lånet dog ikke længere aktuelt. Generelt anbefaler realkreditselskaberne ikke, at man optager lån til så lave kurser, da kurstabet ellers bliver for stort. Hvis man ønsker et 30-årigt fastforrentet lån, er det toneangivende lån derfor 4 pct.-lånet, som ligger i knap kurs 95. Her er kurstabet altså knap 5 pct., når man optager et nyt lån.
Effektiv rente
Den effektive rente – ses helt ude til højre – giver et billede af de samlede årlige omkostninger i procent – inkl. renteudgifter, bidragssatser og kurstab – hvis man holder lånet i hele dets løbetid.
Som man kan se, er den effektive rente efter skat faktisk lavere på det 30-årige 3,5 pct.-lån sammenlignet med det 30-årige 4 pct.-lån. Så hvorfor ikke bare vælge 3,5-pct., hvis renten samlet set er lavere? Årsagen til, at realkreditinstitutterne ikke anbefaler det, er, at det er de færreste, som har det samme boliglån i 30 år. F.eks. skal man optage et nyt lån, hvis man flytter. Derfor er det en god tommelfingerregel at undgå for store kurstab, når man optager et lån.
Kursliste hos Realkredit Danmark
Her følger et overblik over aktuelle kurser hos Realkredit Danmark, når det gælder 30-årige fastforrentede lån med afdrag. Opgørelsen er foretaget på baggrund af data fra Fondsbørsen.
30-årige fastforrentede lån med afdrag hos Realkredit Danmark | Aktuel kurs |
Kuponrente 0,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 1 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 1,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 2 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 2,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 3 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 3,5 pct. | Findes ikke |
Kuponrente 4 pct. | Link til kurs |
Realkredit Danmarks kursliste kan findes på realkreditinstituttets hjemmeside her. Overblikket minder om Totalkredits. Det er således også boliglån med de længste løbetider, som står øverst, som man også kan se af nedenstående billede.
Kursliste hos Nordea Kredit
Her følger et overblik over aktuelle kurser og renter hos Nordea Kredit for 30-årige fastforrentede lån med afdrag. Opgørelsen er foretaget på baggrund af data fra Fondsbørsen.
30-årige fastforrentede lån med afdrag hos Nordea Kredit | Aktuel kurs |
Kuponrente 0,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 1 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 1,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 2 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 2,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 3 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 3,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 4 pct. | Link til kurs |
Nordea Kredits kursliste kan også findes på selskabets hjemmeside her.

Kursliste hos Jyske Realkredit
Her følger et overblik over aktuelle kurser og renter hos Jyske Realkreditredit for 30-årige fastforrentede lån med afdrag. Opgørelsen er foretaget på baggrund af data fra Fondsbørsen.
30-årige fastforrentede lån med afdrag hos Jyske Realkredit | Aktuel kurs |
Kuponrente 0,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 1 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 1,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 2 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 2,5 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 3 pct. | Link til kurs |
Kuponrente 3,5 pct. | Findes ikke |
Kuponrente 4 pct. | Link til kurs |
Jyske Realkredits kursliste kan findes også findes på selskabets hjemmeside. Til forskel fra de andre realkreditinstitutter er det her boliglån med kortest løbetid, som er øverst i skemaet, som man også kan se af nedenstående billede fra Jyske Realkredits hjemmeside.
Alle realkreditkurser samlet et sted
Hvis man ønsker at få et samlet overblik over alle realkreditkurser og boligrenter på det danske marked, så kan man gå til Fondsbørsens hjemmeside. Her kan man finde data for realkreditobligationer hos alle de store institutter. I søgekriterierne kan man vælge at sortere efter, om søgeresultaterne skal vises efter rentetype, løbetid, afdrag og så videre.
Hvornår åbner en ny obligationsserie?
Kurserne på realkreditlån fastsættes i markedet og dermed på baggrund af udbud og efterspørgsel. Når det gælder de fastforrentede lån, forholder det sig sådan, at en obligationsserie, f.eks. med en kuponrente på 4 pct., lukker, når kursen overstiger 100. Når det sker, åbner en ny serie med en lavere rente.

Er det omvendt sådan, at kurserne falder, og renten på boliglån stiger, så bliver de nye boliglån med højere renter tilgængelige, når kursen kommer ned under 100 på det givne lån.
Hvor finder man kurserne på variabelt forrentede lån?
Kurserne på variabelt forrentede lån – som f.eks. FKort, F1, F3 og F5-lån – spiller ikke samme rolle som i fastforrentede lån. Det skyldes, at renterne løbende justeres på variabelt forrentede lån, og dermed ofte vil være tæt på kurs 100.
Er der tale om et variabelt forrentet lån med lidt længere rentebindning som F5-lån, kan man dog godt opnå muligheden for at indkassere en kursgevinst, hvis renten efterfølgende stiger og de bagvedliggende obligationskurser falder.
De aktuelle renter og obligationskurser på variabelt forrentede lån kan man finde de samme steder, som realkreditinstitutterne oplyser kurser og renter på fastforrentede lån.

Hvad sker der med kurserne, hvis renten stiger 1 pct.?
Godt spørgsmål. Det findes der ikke et kort svar på. Derfor har Pengejournalen sat en helt artikel af til at besvare spørgsmålet.
Hvis du ikke har tid til at læse hele artiklen, kan man som tommelfingerregel regne med, at kurserne på et boliglån kan falde op til 10 pct., hvis renten stiger 1 pct. Kursfaldet er dog alt andet lige større fra en rentestigning fra 1 til 2 pct. end fra 2 til 3 pct. Og så fremdeles.
Hvis du vil vide mere…
- Læs mere om, hvordan du ved at foretage et ekstraordinært afdrag på visse fastforrentede lån kan opnå en skattefri kursgevinst.
- Læs mere om, hvorvidt det kan betale sig at opkonvertere et fastforrentet boliglån.
- Læs mere om, hvordan man kan skære en stor luns af sit boliglån med en såkaldt skrå konvertering.
- Læs mere om, hvor meget det typisk koster at omlægge sit boliglån.
Konklusion 👇
- Det er muligt at tjekke aktuelle obligationskurser hos fondsbørsen og på hjemmesiderne hos landets fire store realkreditinstitutter, Nykredit/Totalkredit, Nordea Kredit, Realkredit Danmark og Jyske Kredit.