Sådan kan du blive millionær med aktier

You are currently viewing Sådan kan du blive millionær med aktier

Reelt er det muligt at blive millionær, hvis man investerer få tusinde kroner om måneden. For gør man det, skal man blot læne sig tilbage og sætte sin lid til, at det globale aktiemarked fortsætter i samme stil, som det har gjort de seneste årtier.

Resumé

  • Har man luft i budgettet til at investere 6000 kr. om måneden de næste 10 år, står man sandsynligvis med 1 mio. kr. i hånden om 10 år – efter skat.
  • Jo længere tidshorisont man har for sine investeringer, jo stærkere virker renters rente-effekten.

Bliv millionær på aktiemarkedet

Har du nogensinde drømt om at blive millionær? Og vel at mærke uden at løbe en massiv risiko.

Faktisk er det ikke så svært at nå den første million kroner, som mange måske går rundt og tror. Alt man skal gøre er hver måned at investere 6000 kr. i en global indeksfond til næsten ingen omkostninger. Vupti, 10 år efter. Så er man faktisk millionær, hvis aktiemarkederne fortsætter med at skabe samme gennemsnitlige afkast om året, som det har gjort siden 1987 og frem til nu.

Hvordan kan det så lade sig gøre? Svaret er renters rente-effekten, som Albert Einstein kaldte den stærkeste kraft i universet. Altså at investeringsafkastet i kroner og øre løbende bliver større og større, fordi man også får et afkast af det afkast, man allerede har tjent.

Forudsætningerne for beregningen

Lad os dykke ned i regnestykket. Forudsætningerne for regnestykket er:

  • Man har en startkapital på 10.000 kr.
  • Hver måned investerer man minimum 6000 kr. i en global indeksfond eller ETF (børshandlet fond) til lavest mulige omkostninger. Det kaldes at investere pengene passivt, som du kan læse mere om hos Pengejournalen her.
  • Man tager ingen penge ud undervejs.
  • Aktiemarkedet fortsætter med at stige i gennemsnit 8,6 pct. om året. Siden 1987 er det globale aktiemarked i gennemsnit steget 8,6 pct. målt med benchmarket MSCI World.
  • Vi tager udgangspunkt i, at man i gennemsnit betaler en fjerdedel af sit afkast i skat pr. år.
  • (De 25 pct. er valgt for at holde regnestykket simpelt og er i sagens natur behæftet med usikkerhed, da beskatningen vil afhænge af, i hvilket investeringsmiljø man anbringer sine penge. Lidt fakta: Pensionsafkastbeskatningen er 15,3 pct. og afregnes årligt. For frie midler kan man anbringe op til 100.000 kr. i en aktiesparekonto, hvor beskatningen er 17 pct. af afkastet, hvilket også afregnes årligt. Investerer man for frie midler uden for aktiesparekontoen, er aktiebeskatningen 27 pct. af afkast op til 56.500 kr. Afkast derudover beskattes med 42 pct. med udgangspunkt i satserne for 2021)

Regnestykket for den første million

Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående forudsætninger, bliver det årlige afkast efter skat 6,45 pct. Hvis man har en startkapital på 10.000 kr. og investerer 6000 kr. om måneden til et gennemsnitligt årligt afkast efter skat på 6,45 pct., vil man stå med følgende beløb efter 10 år: 1,03 mio. kr.

Prøv selv at lege med tallene i denne beregner.

Hvis man ikke har råd til at investere 6000 kr. om måneden, kan man prøve at indtaste et mindre beløb. Investerer man f.eks. 3000 kr. om måneden og har en startkapital på 10.000 kr., så tager det cirka 16 år at nå den første million, hvis det gennemsnitlige afkast efter skat er 6,45 pct. Det gælder generelt, at jo længere tidshorisont man har, jo stærkere bliver renters rente-effekten. Lidt som en snebold, der i begyndelsen er lille, men hurtigt ruller sig større og større.

Hvis en portefølje udelukkende bestående af et aktieindeks lyder for risikabelt, så har Pengejournalen også lavet en guide til, hvordan man som privat investor kan sprede sin risiko.

Hvis du er helt ny på aktiemarkedet, kan du også med fordel læse Pengejournalens guide til, hvordan man nemt kommer i gang med at investere. Investering behøver således hverken at være svært eller kompliceret.

Vigtigt forbehold: Gebyrer

I beregningen indgår ikke investeringsomkostninger, såsom handelsomkostninger og de gebyrer, der er i den indeksfond, som man vælger. Det er dog realistisk at holde de samlede investeringsomkostninger under knap 27.000 kr. på 10 år, da globale ETF’er kan købes ned til årlige omkostninger på i omegnen af 0,05 pct. i ÅOP (årlige omkostninger i procent af den investerede formue). Dertil kommer også bl.a. de handelsomkostninger, der er forbundet med at handle værdipapirerne, så her skal man fokusere på at finde den billigste investeringsplatform. En mulighed er at vælge en månedsopsparing uden købskurtage, som flere finansielle aktører tilbyder.

Konklusion

  • Ovenstående beregning er naturligvis behæftet med usikkerhed.
  • Fortidige afkast på aktiemarkedet er ingen garanti for fremtidige afkast. Der er risiko forbundet med at investere på aktiemarkedet, også selvom risikoen udjævnes ved at investere i en global fond, der følger den generelle markedsudvikling. Desuden afhænger regnestykket af, hvor meget skat der skal betales undervejs, og hvor mange penge der går til investeringsgebyrer.
  • Ikke desto mindre illustrerer eksemplet, at det er muligt nå den første million kroner inden for en overskuelig fremtid, hvis man har disciplin og løbende investerer sine overskydende penge.