5 tips til at skabe den bedste pensionsopsparing i 2023

You are currently viewing 5 tips til at skabe den bedste pensionsopsparing i 2023

Med få enkle kneb kan man øge sin forventede pensionopsparing, hvilket i sidste ende er afgørende for, hvornår man kan forlade arbejdsmarkedet. I denne guide giver vi fem konkrete råd til, hvordan man kan øge sit forventede pensionsafkast og gå tidligere på pension.

Resumé💡

  • Hvis man skal øge sit forventede pensionsafkast og få mulighed for at gå tidligere på pension, er det vigtigt at få styr på omkostningerne i ens pensionsordning. Det kan også være klogt at samle sine ordninger, overveje passive fonde samt tage stilling til ens risikoprofil.

Sådan sparer du bedst op til pension

Synes du, at pensionsopsparing er diffust og kompliceret? I så fald er du nok, som folk er flest. Pension er, hvad eksperter kalder et lavinteresseområde.

Det vil sige et af den slags emner, som man næppe vinder point på ved at bringe op til et middagsselskab. Ikke desto mindre har pension en stor betydning for den samlede privatøkonomi og for, hvad man har at råde med senere i livet. Derfor giver vi i denne artikel fem gode råd til, hvordan man kan øge sit forventede pensionsafkast.

Fem gode råd til din pensionsopsparing

  1. Få styr på omkostningerne i din pensionsopsparing 
  2. Saml dine pensionsordninger
  3. Overvej at spare op i passive fonde 
  4. Tag stilling til din risikoprofil 
  5. Lær at forstå de forskellige pensionstyper

Lad os nu gennemgå en række gode råd til, hvordan man kan forøge sin pensionsopsparing over tid.

1. Få styr på omkostningerne i din pensionsopsparing 

Helt afgørende for dit afkast er, hvor høje gebyrer du betaler til pensionsselskabet. I 2018 præsenterede ATP beregninger, der viste, at det kan betyde op imod en tredjedel lavere pensionsopsparing at spare op i dyrt pensionsselskab i Danmark sammenlignet med, hvis pensionsordningen var investeret i billigt selskab, svarende til fem år ekstra på arbejdsmarkedet.

I stedet for at gå på pension som 74-årig må man i det konkrete tilfælde udsætte sin pensionisttilværelse til, at man er 79 år, hvis man sparer op i det dyre selskab.

Beregningerne tog udgangspunkt i et nøgletal for omkostninger kaldet ÅOP, der står for årlige omkostninger i procent. Tal fra Finanstilsynet viser, at ÅOP hos pensionsselskaberne ligger fra cirka 0,25 til 3,79 pct., så i praksis kan forskellen på, hvornår man kan gå på pension være endnu større.

Høje gebyrer medfører flere år på arbejdsmarkedet

En undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet viser, at en stigning i ÅOP på ét procentpoint svarer rundt regnet til fire år ekstra på arbejdsmarkedet.

Penge- og Pensionspanelet er nedsat af Folketinget og består af en række eksperter på området, som skal gøre folk klogere på privatøkonomi. Panelets undersøgelse viser, at det i den grad betale sig at tage hånd om pensionsopsparingen og i særlig grad få et overblik over de omkostninger, du betaler til dit pensionsselskab.

Høje omkostninger kan æde store dele af pensionsafkastet og i sidste ende gøre et stort indhug i ens pensionsformue.

Undersøg omkostningerne

  • Tip: På hjemmesiden Pensionsinfo.dk kan man få et overblik over ens pensionsordninger. Og på selskabernes hjemmeside kan man logge ind og se, hvad ÅOP er i et givent år. Det er selskabet forpligtet til at oplyse.

Omkostningerne til dit pensionsselskab udgøres typisk af en investeringsomkostning og en administrationsomkostning. Det første er det, man konkret betaler for at få forvaltet sin opsparing på finansmarkederne. Det andet gebyr relaterer sig til administrationen af ordningen, herunder håndteringen af indbetalinger, betaling til selskabets rådgivere, husleje og så videre.

I det omfang man kan flytte sin pensionsordning, så er det – alt andet lige – smart at flytte den til et selskab med lavest mulige omkostninger. Man skal dog sikre sig, at man ved at flytte ordningen ikke kommer til at betale mere for sine forsikringer, og at ens opsparing i det nye selskab forvaltes, så det svarer til ens risikoprofil.

2. Saml dine pensionsordninger 

Hvis du har arbejdet flere forskellige steder gennem din karriere, vil de ordninger, du ikke længere indbetaler til, være såkaldte fripolicer. Det er ordninger, som du ofte kan samle hos et pensionsselskab for at undgå, at du betaler gebyrer til flere forskellige selskaber.

Ordninger under 20.000 kr., også kendt som klatpensioner, er gratis at flytte. Det kan koste et gebyr hos nogle selskaber at flytte en større pensionsordning. Men det kan ofte give mening, så man minimerer de omkostninger, man betaler til pensionsselskaberne.

Nogle selskabers administrationsomkostninger er over 1000 kr. om året, så det kan hurtigt løbe op, hvis man har haft flere forskellige arbejdsmarkedspensioner igennem en længere årrække.

Fripolicer kan som nævnt i udgangspunktet samles. Og har man en individuel pensionsordning, vil det også være muligt at flytte den. Den arbejdsmarkedspension, der er knyttet til kundens nuværende arbejde, vil dog typisk være bundet til det selskab, som vedkommendes arbejdsplads eller overenskomst er knyttet til.

Det er generelt en fordel at samle sine pensionsordninger, fordi man slipper for at betale gebyrer til flere selskaber, men man skal være opmærksom på, om man går glip af vigtige forsikringer.

Ikke desto mindre er det ofte en lavthængende frugt at samle ens pensionsordninger i en samlet opsparing, så man undgår at betale flere forskellige selskaber for nøjagtig den samme services. Og har man lidt viden om investeringsmarkedet, kan man f.eks. undersøge, om det er muligt at vælge passivt forvaltede fonde for at nedbringe omkostningerne, hvilket uddybes om lidt.

Vigtigt: Man skal være opmærksom på investeringsomkostningerne i det selskab, man overvejer at samle sine pensionsordninger hos. Desuden skal man undersøge, om man har særlige gode vilkår på forsikringsordningerne i et givent selskab, som gør det ugunstigt at flytte selskab.

3. Overvej at spare op i passive fonde 

Når man ser på omkostningerne til pensionsselskabet, vil de typisk falde, i takt med at man bliver ældre, hvis man opgør omkostningerne som de årlige omkostninger i procent (ÅOP), der tages af opsparingen.

Det skyldes, at flere selskaber tager en fast administrationsomkostning, som så procentuelt vil udgøre en mindre del af opsparingen, i takt med at pensionsformuen vokser. Af samme årsag kan ÅOP i særligt høje tilfælde være over 5 pct., når man lige er trådt ind på arbejdsmarkedet og begynder at spare op via en arbejdsmarkedspension.

Muligt at vælge passive fonde flere steder

Her er forskellen på omkostningerne ret voldsom sammenlignet med opsparing i passive fonde. Selvom pensionsselskaberne ikke markedsfører det aktivt, er det hos flere selskaber muligt at få større indflydelse på forvaltningen af ens pensionsopsparing.

Der kan være store risici ved at vælge enkeltaktier på egen hånd i sin pensionsordning, hvis man ikke ved, hvad man gør. Det fraråder mange selskaber da også. Men i det univers hos pensionsselskaberne, hvor man kan investere sin opsparing på egen hånd, er det nogle steder muligt at vælge eksempelvis en indeksbaseret fond med globale aktier. Altså en lavpris-fond som groft sagt følger markedsudviklingen på det globale aktiemarked.

For den gennemsnitlige pensionskunde kan det godt betale sig at overveje at spare op i passive investeringsprodukter, da man sparer mange omkostninger til pensionsselskabet.

Flere pensionsselskaber tilbyder også såkaldte livscyklusprodukter med udgangspunkt i passive investeringsprodukter. Et livscyklusprodukt vil sige, at risikoen i pensionsordningen nedbringes, i takt med at man nærmer sig pensionsalderen.

Konkret nedbringes risikoen ved, at selskaber øger andelen af andre aktiver end aktier, f.eks. obligationer, hvilket vil udjævne udsvingene i de årlige afkast. Generelt kan man sige, at jo større omkostningerne er hos pensionsselskabet, altså jo højere ÅOP, jo mere er det værd at overveje passive fonde.

Tag styring over pensionen

Hvis man er ung og først lige kommet ud på arbejdsmarkedet, og man samtidig kan minimere omkostningerne i ens pensionordning med ét procentpoint ved at vælge en passiv fond, så har man som nævnt tidligere udsigt til at kunne forlade arbejdsmarkedet fire år tidligere, end man ellers ville have kunnet.

4. Tag stilling til din risikoprofil 

Hvis man ikke er tryg ved selv at vælge passive investeringsfonde, og pensionsselskabet ikke tilbyder et passivt livscyklusprodukt, kan man tage udgangspunkt i de produkter, som pensionsselskabet som standardløsning tilbyder.

Som standard vil pensionsselskaberne typisk give kunderne “middel risiko,” hvis man ikke selv går ind og vælger. Men det er ikke sikkert, at det er den profil, der passer bedst på alle.

Kigger vi på de aktiver, som en pensionsordning blandt andet består af, har aktier historisk set givet et relativt højt afkast. Er man ung, og er der lang tid til, at man skal gå på pension, lyder en tommelfingerregel, at man skal have en forholdsvis stor andel globale aktier, fordi man kan tåle udsving undervejs. Og i så fald kan det for nogen give mening at vælge “høj risiko,” hvis man ikke har noget imod store udsving undervejs i porteføljen.

Det er vigtigt at tage stilling til ens risikoprofil, når man sparer op til pension

Ifølge pensionsselskabet PFA kan det koste kunderne flere hundredetusinde kroner i slutpension, hvis man vælger “lav risiko”, så det er i hvert fald vigtigt, at man aktivt tager stilling til, hvordan din pensionsopsparing skal investeres.

Man kan også overveje at gå ind på sit pensionsselskabs hjemmeside og tjekke sammensætningen af de underliggende aktiver. Er det for kompliceret, kan man også ringe til dit pensionsselskab og spørge en rådgiver. Derudover giver flere selskaber mulighed for, at man kan tage en online test på selskabernes hjemmeside for at afklare sin risikoprofil.

5. Lær at forstå de forskellige pensionstyper

Det kan desuden altid betale sig at forstå det danske pensionssystem samt hvilke typer af pensionsordninger, du har at vælge i mellem, og hvordan de konkret fungerer. Den viden er således en forudsætning for, at du kan træffe de rette valg i forhold til din pension.

Overordnet set er der tre pensionssøjler i Danmark. 

  • Lovpligtige pensionsordninger, herunder ATP og folkepension
  • Arbejdsmarkedspensioner 
  • Individuelle pensionsordninger

De ordninger, som fylder klart mest, er arbejdsmarkedspensioner. Det er den ordning, man har knyttet til sin arbejdsplads. I en arbejdsmarkedspension kan det f.eks. være sådan, at en tredjedel af indbetalingen kommer fra den ansatte, mens to tredjedele af indbetalingen kommer fra arbejdsgiveren.

Ud over opsparingselementet er der ofte knyttet en eller flere forsikringer til pensionsordningen. Det kan eksempelvis være livsforsikring, forsikring ved forringet arbejdsevne og sundhedsforsikring.

De andre søjler er individuelle pensionsordninger, som man frit kan oprette, og de lovbestemte pensionsordninger i form af folkepensionen og ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension).

Det danske pensionssystem er kompliceret, så derfor er det med at holde tungen lige i munden, når man planlægger sine pensionsordninger.

ATP er en selvejende institution. Den ordning fungerer på den måde, at ATP hver måned tager en lille bid af ens løncheck. Beløbet betales ind til en formue, der skal sikre, at man får en mindre pensionsydelse fra ATP, når man går på pension.

Hvilke pensionstyper er der?

Flyver vi så lidt ned i højde fra helikopteren, er der flere forskellige pensionstyper. 

  • Aldersopsparing, hvor man typisk får udbetalt hele pensionen på én gang
  • Livrente, hvor man modtager pensionsudbetalinger, indtil man dør
  • Ratepension, der udbetales i rater, eksempelvis over 10 år. 

Groft sagt indebærer en aldersopsparing, at man får udbetalt hele pensionsopsparingen på en gang eller over relativt få gange. En ratepension indebærer udbetaling af pensionen i rater, eksempelvis over en tiårig periode, men man kan typisk også forlænge udbetalingsperioden, hvis man foretrækker det.

Ved en livsrente får man penge udbetalt, indtil man dør. Det skyldes, at man reelt indgår et væddemål med de andre kunder i produktet. Så de kunder, der dør tidligere end gennemsnittet, betaler for, at de kunder, der lever længere end gennemsnittet, får penge udbetalt pension, indtil de dør.

Men selvom der kan være indbygget en forsikring i livsrente ved dødsfald før pensionering, så får de efterladte ikke de penge, man har sparet op i livsrenten, når man dør. Omvendt forholder det sig ved aldersopsparing og ratepension. Derudover er der forskelle på bl.a. fradrag og indbetalingsloft på pensionstyperne.

To forskellige pensionsprodukter

Når det gælder selve forvaltningen af opsparingen, er der fundamentalt set to typer af pensionsprodukter.

  • Gennemsnitsrenteprodukter, hvor selskabet garanterer et vist afkast
  • Markedsrenteprodukter, hvor risikoen ligger hos kunden

Den fundamentale forskel er, at ved gennemsnitsrente garanterer selskabet løbende den kontorente, som man får tildelt, mens kunden i markedsrente selv bærer risikoen i pensionsopsparingen. I gennemsnitsrenteprodukter har man som pensionskunde tit lav indflydelse på forvaltningen af ordningen, mens det oftere er muligt at påvirke forvaltningen af pensionsordningen i markedsrente.

Hvis du vil vide mere… 📖

Konklusion👇

  • Som pensionsopsparer er det vigtigt se undersøge, hvor store gebyrer man betaler til sit pensionsselskab. Generelt kan man sige, at jo større omkostningerne er i pensionsselskabet, altså jo højere ÅOP, jo mere er det værd at overveje passive fonde, hvis det er muligt i det pågældende pensionsselskab.
  • Det er samtidig vigtigt at tage stilling til ens risikoprofil, hvis man benytter selskabernes standardprodukter. Har man lang tid til pension, viser historien, at det er vigtigt at have en høj andel af aktier i ens pensionsordning, hvis man vel og mærke kan leve med store udsving i pensionsordningen undervejs.