Føler du, at du ikke har nok penge at investere for endnu? Her gennemgår vi, hvordan man kan investere for små beløb i aktier og investeringsfonde og på den måde komme i gang med at lære at investere, hvis man har lysten.
Resume 💡
- En række forskellige investeringsplatforme som f.eks. Revolut tilbyder, at man kan investere i aktier for små beløb. Man behøver derfor ikke købe en hel aktie for at investere – i stedet kan man investere i små bidder af en given aktie.
Køb aktier for mindre beløb
Investering i aktier kan være en god måde at skabe et grundlag for, at du kan forøge din formue. Men mange tror, at det kræver en stor opsparing at investere, og derfor er der flere, som holder sig tilbage fra at investere.
Men sandheden er, at det er muligt at købe aktier for små beløb, og det kan faktisk være en god idé at starte med at investere små beløb, hvis man er nybegynder. Det giver dig mulighed for at lære om de forskellige investeringsmuligheder og -strategier, samtidig med at du kan teste dine evner som investor, uden at risikere for meget af dit opsparede kapital.
I de seneste år er det blevet lettere og lettere at komme i gang med at investere. Både digitalt men også i forhold til, hvor mange penge man skal have for at kunne komme i gang med at investere, uden at ens forventede afkast bliver ædt op af gebyrer.
Aktier i små bidder
Det skyldes bl.a. fremkomsten af en række nye finansielle spillere, som opererer med konceptet “fractional share investing.” Det vil sige, at man ikke længere behøver at købe minimum én aktie i en given virksomhed for at kunne handle på børsen. Nu er det således flere steder muligt at købe små bidder af en given aktie.

Det er især nyttigt, hvis en given aktie er dyr at købe i kroner og øre. Forveksl ikke det med værdisætningen af aktien. Det kontante beløb for en given aktie har i sig selv intet at gøre med, om aktien er højt eller lavt prisfastsat af investorerne.
Men eksempelvis så koster f.eks. Netflix-aktie aktuelt 339 dollars, dvs. over 2000 kr. Når én aktie flere tusinde kroner, kan det altså være svært for nye private investorer uden mange penge at komme i gang med at investere i flere forskellige aktier, fordi alle ens penge så hurtigt bliver placeret i en eller meget få aktier.
Den udfordring bliver dog løst ved “fractional share investing,” hvor man kan købe små bidder af aktier ned til få penge.
Hvor kan man købe aktier for mindre beløb?
Hos flere af store finansielle aktører som f.eks. eToro, Revolut og Public, som i øvrigt har en dansk stifter i Jannick Malling, kan man investere i små bidder af aktier.
Det åbner aktiemarkedet for langt flere investorer og gør det nemmere for f.eks. unge uden stor opsparing at prøve kræfter med aktiemarkedet for beløb, som man kan tåle at tabe.
Selvom mange af de nye platforme opererer med lave gebyrer for aktiehandel sammenlignet med når man handler aktier i et depot hos en bank, skal man stadig være opmærksom på, hvad det konkret koster at handle en aktie. Afhængig af hvilken udbyder der er tale om, og hvilket abonnement man har hos platformen, kan der være tale om, at man har x antal gratis handler hver måned.

Det er utrolig vigtigt at være opmærksom på gebyrer, når man handler aktier og investerer, da gebyret skal fratrækkes det afkast, som man opnår på aktiemarkedet, så jo mere man handler, des lavere vil ens afkast alt andet lige blive. Hos bl.a. handelsplatformen eToro kan man købe aktier provisionsfrit.
Derudover skal være opmærksom på, at det ikke er alle aktiemarkeder, hvor de nye investeringsplatforme tilbyder “fractional share investing.” Eksempelvis er det kun på det amerikanske aktiemarked, at man kan gøre det hos Revolut.
Hvordan kan man investere uden en formue?
Hvis man ikke ønsker at købe enkeltaktier, men stadig gerne vil i gang med at investere for små beløb, så kan man også overveje at prøve en af bankernes investeringsrobotter, herunder aktører som Nora, June og Darwin. Eksempelvis tilbyder Danske Banks investeringsrobot June, at man kan komme i gang for 100 kr.
En anden mulighed er at benytte Nordnets kurtagefrie månedsopsparing, hvor man kan spare op i investeringsfonde for ned til 500 kr. om månenden.
Hvad er ulempen?
Ulempen ved at investere for små beløb er selvsagt, at ens afkast også bliver lavt i kroner og øre, hvis man ikke ønsker at investere for mere end få hundrede kroner.
Men ved at investere løbende, f.eks. hver måned, kan man selv for små beløb opnå store fortjenester over en årrække som følge af renters rente-effekten, som Pengejournalen tidligere har beskrevet i sin guide til nye investorer på aktiemarkedet.
Hvis du vil vide mere…
- Er du helt ny på aktiemarkedet, så anbefaler vi dig at læse denne omfattede guide for aktier til begyndere.
- Hvad har været den bedste investering? Det kan du læse mere om i denne artikel med fokus på aktier, guld eller obligationer
- I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan man bedst kan investere 1 mio. kr. afhængig af den enkeltes risikoprofil.
- Ønsker du i det hele taget at blive klogere på, hvad man kan investere i, så dykker vi her ned i forskellige typer af aktiver, man kan investere i.
- Her ser vi nærmere på, hvor mange penge man skal have investeret i aktier for at leve af det.
- I denne artikel kan du læse mere om risikoen ved at investere i aktier.
- Aktiv eller passiv forvaltning er et vigtigt spørgsmål at tage stilling til, når man investerer. Læs mere om, hvorfor passiv investering i det lange løb slår aktiv forvaltning.
- Samtidig er det fornuftigt at sprede sin risiko. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan man investerer i udenlandske fonde med henblik på at sprede sin risiko.
Konklusion 👇
- Investering behøver ikke at være forbeholdt millionærer. Man kan komme i gang for små beløb takket være nye investeringsplatforme, der tilbyder moderne investeringsløsninger.
Er du træt af 0 pct. i rente i banken?
Hos Saxo Bank kan du få op til 2,8 pct. i rente på dit indlån, uden du skal binde dine penge. Det er den højest mulige rente på det danske marked. Renten afhænger af dit indlåns størrelse.