Nyttig guide: Sådan kommer du i gang med at investere

You are currently viewing Nyttig guide: Sådan kommer du i gang med at investere

Investering behøver ikke at være svært. Denne oversigt hjælper dig med at komme i gang med at investere gennem en række gode råd til begyndere.

Resume 💡

  • Det er nemt at komme i gang med at investere. Den mest effektive metode til investering er at sætte en automatisk investeringsopsparing op, som investerer i passive fonde spredt på globale aktier.

Gode råd om investering til begyndere

Er du interesseret i at lære mere om investering i aktier, obligationer og ejendomme, men ved du ikke helt, hvordan man kommer i gang? Hvordan ved man eksempelvis, om man er klar til at tage risikoen ved at investere? Og hvilke investeringsmuligheder er i det hele taget tilgængelige?

Hvis du er begynder på investeringsområdet og gerne vil i gang med at investere, så er du kommet til det rigtige sted, da Pengejournalen gennem en lang række artikler har sat fokus på investering, og på baggrund af den viden hjælper vi dig her med at komme i gang.

Hvad skal jeg investere i?

Det afhænger konkret af din risikoprofil, dvs. hvor store udsving du kan tåle undervejs, og tidshorisont, dvs. hvornår du står og skal bruge pengene igen.

Der findes mange forskellige aktiver, man kan investere i. Aktier er blot en mulighed

Aktier er en af de aktivklasser, dvs. ting man kan investere i, som har givet det højeste afkast historisk set. I gennemsnit har aktier historisk givet et afkast på i omegnen af 8 pct., hvis man ser 25 år tilbage, som Pengejournalen tidligere har beskrevet.

Ved at investere i såkaldte passive aktiefonde, f.eks. med globale aktier, kan man på en nem og smart måde sprede sin risiko til meget lave omkostninger.

Hvordan sammensætter jeg en portefølje?

En portefølje er et navn for dine samlede investeringer, som man f.eks. kan have anbragt i aktier, obligationer, ejendomme, mv. En god portefølje er sammensat på baggrund af din risikoprofil og tidshorisont, og hvis du vil læse mere om, hvordan tre kendte investorer anbefaler, at man sammensætter en portefølje, så tjek denne artikel ud af Pengejournalen.

De tre investorer – Warren Buffett, Ray Dalio og David Swensen – er gode at tage ved lære af, inden man kaster sig ud på aktiemarkedet i blinde.

Hvordan investerer jeg helt konkret?

Du kan investere i gennem din bank eller andre finansielle aktører, såsom Saxo Bank, Nordnet og Revolut. Et godt råd er at finde en platform med de lavest mulige gebyrer.

Når først man har sammensat en god og rubust portefølje, behøver man ikke at holde øje med den hele tiden. Derimod er det vigtigt med tålmodighed

Som nævnt er en smart og nem metode at investere i passive fonde med globale aktier. På den måde får du markedsafkastet, og på den måde undgår du den store risiko, der kan være ved at investere i få enkeltaktier, dvs. få enkeltstående virksomheder, der risikerer at gå konkurs eller komme i stor finansiel modvind, der får aktien til at falde markant. Du kan læse mere om passive investeringsfonde i denne begynderartikel af Pengejournalen.

Selvom du “kun” får markedsafkastet i passive fonde, så kan dine investeringer som følge af renters rente-effekten stadig opnå stor værdi i løbet af 10-20 år. I denne artikel hos Pengejournalen kan du f.eks. læse om, hvordan man kan blive millionær på 10 år uden at skulle sætte voldsomt mange penge til side til investering hver måned.

Hvad er passiv investering?

Passiv investering, som vi netop har berørt, vil sige, at man ikke forsøger at slå den generelle markedsudvikling ved at investere i f.eks. Apple, Microsoft og Tesla.

I stedet køber man hele markedet ved at købe et bredt udsnit af alle aktier på det globale aktiemarked, hvorfor man er sikker på at ramme de aktier, som klarer sig bedst. Men får også aktier, som klarer sig mindre godt, men til sammen har aktiemarkedet globalt set leveret pæne positive afkast over tid.

God løn 35000 kr.
Den nemmeste, billigste – og ofte smarteste – måde at investere på er at vælge passive investeringsfonde, der følger den generelle markedsudvikling

I stedet for at forsøge at finde nålen i høstakken køber man populært sagt hele høstakken og sikrer sig dermed, at nålen er i høstakken.

Hvordan sætter jeg mine investeringer på automatpilot?

Man behøver ikke at bruge lang tid på at investere, når man først har fundet ud af, hvad man vil investere i.

Mange forskellige finansielle aktører tilbyder, at man løbende investerer det samme beløb hver måned omkring lønningsdag i den eller de samme fonde. Det kan man f.eks. gøre gennem Nordnets månedsopsparing eller lignende aktører, som du kan læse mere om i denne guide af Pengejournalen.

Andre gode råd om investering?

Som nævnt er det ikke specielt svært at komme i gang med at investere, hvis man vælger en strategi med fokus på passive fonde. I stedet bør man fokusere på, at man har tiltrækkeligt med penge til at investere.

Hvis du kan øge din indkomst eller spare flere penge, har du flere penge at investere for

Man kan selvfølgelig forsøge at få en lønforhøjelse eller skifte til et bedre betalt job, men i virkeligheden er det nemmeste at bruge færre penge. Pengejournalen har bl.a. givet gode råd til, hvordan man kan spare penge ved at ændre sine vaner og til, hvordan man undgår impulskøb med et simpelt trick.

Hvis du vil vide mere… 📖

  • Er du helt ny på aktiemarkedet, så kan du begynde med Pengejournalens guide til begyndere, som forklarer vigtige investeringsbegreber, herunder hvad forskellen er på aktiv og passiv forvaltning.
  • Hvis du gerne vil blive klogere på, hvilke fordele risikospredning medfører i en portefølje, så bør du læse Pengejournalens artikel “Her er stjernernes bud på den bedste portefølje”, hvor vi går i dybden med tre stjerneinvestorers bud på den optimale portefølje til private investorer.

Konklusion👇

  • Man behøver ikke at være et geni for at komme i gang med at investere, hvis man følger en passiv investeringsstrategi, sætter sin investeringer på automatpilot og forsøger at spare penge for at sætte så meget, man kan, af til investering.