Sådan undgår du negative renter i bankerne i 2021

You are currently viewing Sådan undgår du negative renter i bankerne i 2021

Hvis man som privatkunde er ramt af negative renter på indlånskontoen, giver vi her en række råd til, hvordan man kan forholde sig til det og muligvis undgå at betale negative renter.

Resumé

  • Flere og flere bankkunder betaler negative renter i bankerne, og det er ikke nødvendigvis let at slippe for de negative renter.
  • For at undgå at betale negative renter kan man eksempelvis gå på jagt efter en ny bank, afdrage ekstra gæld eller måske begynde at investere.

Gode råd til at slippe for negative renter

Negative indlånsrenter rammer flere og flere privatkunder. Og de ser ikke ud til at forsvinde lige foreløbig.

Siden Jyske Bank i sensommeren 2019 indførte negative indlånsrenter for privatkunderne, har fænomenet spredt sig til stort set hele banksektoren. Dengang var grænsen for, hvornår man skal betale negativ rente af sit indlån som privatkunde, hele 7,5 mio. kr. Men nu er grænsen langt lavere og begynder ved 100.000 kr. i mange af de danske banker. Og alle lokalbanker samt store banker som Danske Bank, Nordea, Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank opererer med negative indlånsrenter over for deres privatkunder i en eller anden udstrækning.

Er der så noget, man som bankkunde kan gøre for at komme de negative renter til livs? For nogen er der ikke andet at gøre end at betale de negative renter. Særligt hvis der er tale om store formuer, kan det være svært at undgå negative indlånsrenter, hvis man ikke ønsker at ændre sin risikoprofil.

Men vi giver her en række bud på, hvad man i hvert fald kan overveje, hvis man betaler negative indlånsrenter.

Kig efter en ny bank

Hvis man er ramt af negative indlånsrenter, giver det mening at overveje, om man det kan betale sig at skifte bank. For selvom negative indlånsrenter er udbredt i hele den danske banksektor, så er der forskel på, hvordan de enkelte banker har indført negative renter.

  • Dels varierer det, hvor høje satserne er for negative renter i bankerne
  • Dels varierer det, hvornår man skal betale negative renter i bankerne

For at få et overblik over de nævnte satser og grænser for negative renter kan man eksempelvis benytte Mybankers guide. Her kan man vælge, hvor mange penge man har på sin indlånskonto. Herefter får man vist, hvad de givne rentesatser og grænseværdier er hos landets forskellige banker.

Man skal dog være opmærksom på, at mange banker kræver, at man er helkunde i banken – det kan f.eks. indebære, at man samler hele sin økonomi i banken – for at få de bedste forhold for indlånskontoen. Er det tilfældet, skal man typisk have en relativt simpel økonomi, før det giver mening at flytte bank. Det skyldes, at det kan være forbundet med store omkostninger at optage eksempelvis et nyt boliglån hos en anden finansiel udbyder.

Det er ikke alle banker, som kræver et helkunde-forhold for at give det bedste forhold på opsparingskontoen. Men det er i hvert fald vigtigt at undersøge, inden man begiver sig ud i at skifte bank.

Afdrag gæld

En anden mulighed er, at man tager den del af sin formue, der er ramt af negative indlånsrenter, og bruger pengene til at nedbringe gæld, hvis man skylder penge væk. Især vil det give mening at nedbringe dyr gæld.

Har man f.eks. mulighed for at betale ekstra af på et billån eller et banklån, er det værd at overveje at bruge de penge, som er omfattet af negative renter, til at nedbringe gælden. I så fald slår man to fluer med et smæk. Det skyldes, at man sparer de negative renter væk på indlånskontoen, ligesom man sparer renteudgifterne på det lån, man har.

Ulempen ved at nedbringe gæld er selvfølgelig, at man mister den fleksibilitet, som man har ved at have pengene stående på bankkontoen, så det dilemma bør man gøre op, inden man afdrager ekstra gæld. En tommelfingerregel er, at det i hvert fald er godt at have to-tre månedslønninger stående kontant, så man har penge stående ved uforudsete udgifter og hændelser.

Hvis man har et banklån til finansieringen af ens bolig, kan man vælge at spørge sin bankrådgiver, om det er muligt at ændre lånet til en kassekredit. Det skaber langt mere fleksibilitet. For på den måde kan man nemt flytte penge tilbage til sin almindelige lønkonto, hvis man f.eks. får akut brug for penge. Anderledes kan det forholde sig ved traditionelle banklån, hvor man ikke kan øge gælden på lånet, hvis man f.eks. har foretaget en ekstraordinær nedbringelse på selvsamme lån.

Opbevar pengesedler i en bankboks?

En tredje mulighed er at opbevare fysiske pengesedler derhjemme eller i en bankboks.

At opbevare kontanter i en bankboks er umiddelbart ikke noget god idé for at slippe for negative renter

Vi går ikke dybt ned i denne mulighed, da det er forbundet med risici for f.eks. indbrud at opbevare penge kontant, ligesom det ikke er alle banker, som ønsker at opbevare kundernes penge i en bankboks. Desuden er det forbundet med gebyrer. Og dermed på ingen måde nogen ideel løsning.

Til sammenligning er bankindskud op til 750.000 kr. dækket af den såkaldte Garantiformue. Det vil sige, at skulle banken gå konkurs, er man stadig garanteret indskud op til 750.000 kr. under alle omstændigheder. Den beskyttelse har man ikke, hvis pengene opbevares kontant.

Invester pengene

En fjerde mulighed er at begynde at investere de penge, som er omfattet af negative renter. En tommelfingerregel er, at man først skal overveje at investere, hvis man ikke skal bruge pengene inden for 3-5 år. Man skal samtidig være opmærksom på, at man ændrer sin risikoprofil, når man investerer kontra at have pengene stående kontant. Alt afhængig af hvordan man vælger at placere sin penge, vil der være forskel på de risici, man løber på finansmarkederne.

Som Pengejournalen har beskrevet tidligere, er det muligt at nedbringe sin investeringsrisiko. Eksempelvis hvis man investerer sine penge over flere omgange fremfor at investere alle pengene på én gang. Man kan samtidig spare en masse gebyrer ved at anbringe sine penge i såkaldte passive fonde. Passive fonde følger markedsudviklingen til forskel fra aktivt forvaltede fonde, der er dyrere og i gennemsnit ikke kan slå markedsudviklingen.

Pengejournalen har desuden beskrevet, hvordan man ved at sprede sine investeringer på flere forskellige aktiver – og undlade at investere i f.eks. enkeltaktier – kan nedbringe sin risiko men fastholde det forventede afkast. Man kan også øge det forventede risikojusterede afkast ved tilstrækkelig risikospredning, uden at man løber flere risici.

Konklusion

  • For nogen bankkunder er der ikke andet at gøre end at acceptere de negative renter. Det kan være tilfældet, hvis det f.eks. vil være omkostningstungt at skifte bank. Eller hvis man ikke har gæld at afdrage og ikke ønsker at investere.
  • For andre kan der dog være veje ud af at betale negative renter, såsom ved at skifte bank, afdrage gæld eller begynde at investere.