Se hvad din nabos hus er solgt for (Tinglyste salgspriser)

You are currently viewing Se hvad din nabos hus er solgt for (Tinglyste salgspriser)
Denne side indeholder annoncelinks til vores partnere. Pengejournalen kan modtage kompensation, når der klikkes på et link.

Man kan enkelt og hurtige finde historiske salgspriser på en given bolig. Det kan f.eks. være nyttigt, hvis man selv går med tanker om at sælge sin bolig og er nysgerrig på, hvad andre huse på vejen – eller andre lejligheder i opgangen – senest er blevet solgt for. Det er også godt at vide, hvis man ønsker at byde på en bolig.

Resume 💡

  • Det er enkelt at tjekke, hvad naboens – eller alle andre huse – er blevet solgt for. Flere tjenester giver et gratis overblik over salgspriser på boliger. Eksempelvis giver Boliga.dk, Boligsiden.dk, Dingeo.dk og Bolighed et overblik over, hvor meget boliger er blevet solgt for. Salgspriserne hentes fra et offentligt register, hvor det også er muligt at slå historiske salgspriser op.

Sådan finder du salgsprisen på en bolig

Er du nysgerrig på efter at finde ud af, hvad din nabos bolig er solgt for? Vil du gerne sammenligne det med din egen boligs værdi og bruge det som rettesnor for, hvad du kan få for din egen bolig?

Eller måske du er på udkig efter at købe eller sælge en bolig, og ønsker du at få et klart overblik over boligpriserne i det pågældende område.

Uanset hvad din motivation er, kan viden om historiske boligpriser give dig en fordel i en situation, hvor du enten skal købe eller sælge en bolig.

Hvis du f.eks. ønsker at få en idé om din boligs værdi, tilbyder EDC et gratis og uforpligtende salgstjek, der kan give dig et indblik i, hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked.

Flere platforme offentliggør tal for historiske salgspriser på alle boliger i Danmark, så det er enkelt at tjekke ud, hvad en given bolig tidligere er blevet handlet til.

Den gode nyhed er, at det er nemmere end nogensinde at få adgang til information om boligmarkedet. Som følge af den teknologiske udvikling og offentlige boligdata, så kan man nu finde mange boligdata online – herunder er salgspriserne ved ejendomshandler herhjemme offentligt tilgængelige.

Hvis du samtidig er i en situation, hvor du gerne vil finde det billigste boliglån – enten hvis du skal have et nyt boliglån eller vil omlægge dit eksisterende – kan du f.eks. bruge sammenligningstjenester som Mybanker og Findbank, der ved at indhente tilbud fra forskellige banker kan hjælpe med at gøre søgningen efter en ny og billigere bank hurtigere og nemmere.

Hvor finder jeg tidligere salgspriser på en bolig?

Der findes en lang række aktører, som henter data fra et statsligt register, og som præsenterer præsenterer de historiske salgspriser på ejendomme på deres hjemmeside. Det gælder bl.a.

Det er underordnet, hvilken tjeneste man benytter, da alle platformene tager udgangspunkt i de samme offentligt tilgængelige data.

Sådan slår du boligpriser op

Her ser vi nærmere på, hvordan man finder historiske salgspriser hos Boliga.dk. Sådan gør du.

  • Gå ind på hjemmesiden Boliga.dk
  • Her kan man øverst på hjemmesiden indtaste adressen på den pågældende bolig, som man ønsker at finde historiske salgspriser på.
  • Efterfølgende skal man blot trykke på “Boligens historie på markedet,” og så kommer de historiske salgspriser frem.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Hvor bliver salgspriserne på boliger hentet fra?

Data om salgspriserne hentes fra den statslige platform OIS, der står for Den Offentlige Informationsserver. Hensigten med den statslige database er at samle ejendomsdata, der stammer fra registre, der ejes og vedligeholdes af kommuner, regioner og staten.

Det er også muligt at finde historiske salgspriser på OIS’ egen hjemmeside. Man skal blot indtaste kommunenavn og adresse i søgefeltet foroven.

Hvad er boligen værd i dag?

De historiske salgspriser fortæller, hvad boliger tidligere er blevet handlet til. Mens historiske salgspriser kan give en indikation af, hvad en bolig er værd i dag, så er der ikke nogen, der kender den eksakte værdi af en bolig i dag, før en køber og sælger har indgået en handel.

Men ved at koble de historiske salgspriser med boligprisudviklingen i det område, hvor den pågældende bolig ligger, kan man få en indikation af, hvad en given bolig er værd i dag. Et overblik over udviklingen i boligpriserne i landets kommuner giver bl.a. Boligsiden.

En sådan beregning er dog behæftet med usikkerhed, og der kan f.eks. også være foretaget forbedringer i den pågældende bolig, som gør, at den er steget mere i værdi end den generelle prisudvikling i området.

Hvis du ønsker at få en klarere idé om din boligs værdi, fordi du går med salgsovervejelser, tilbyder EDC et gratis og uforpligtende salgstjek, der kan give dig et indblik i, hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked.

Hvordan finder jeg den seneste udvikling i boligpriserne?

Er du interesseret i at vide, hvordan boligpriserne har udviklet sig i et givent område i Danmark, kan du finde boligprisudviklingen hos eksempelvis Boliga, hvor man kan se udviklingen i boligpriserne på landsplan og i alle landets kommuner.

Solen har skinnet på de danske boligejere siden finanskrisen i 2008-2013, men i 2022 og 2023 er priserne begyndt at falde en smule.

Tallene opdateres hvert kvartal, dvs. fire gange årligt. I tabellen nedenfor ses på baggrund af data fra Boliga den årlige procentuelle stigning i huspriserne siden 2016.

Som man kan se af tabellen, var det særligt fra 2020 til 2021, at priserne steg kraftigt. Det var under coronakrisen, hvor boligøkonomerne oprindeligt havde spået prisfald, men den stikmodsatte udvikling fandt sted. Således steg huspriserne i gennemsnit på landsplan med 11,4 pct. fra fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021.

Selvom der ikke er tale om tocifrede procentstigninger i de øvrige perioder, er der fremgang i huspriserne over hele linjen, som man kan se af tabellen.

Dog er det vigtigt at have med, at boligpriserne toppede omkring sommeren 2022 og efterfølgende er begyndt at falde flere steder i landet. Så når der kommer tal for første kvartal 2023, vil man også kunne se et prisfald bredt set sammenlignet med samme periode året før.

Periode for udviklingen i huspriserneÅrlig prisstigning i procent (dvs. sammenlignet med samme kvartal sidste år)
1. kv 20226,2 pct.
1. kv 202111,4 pct.
1. kv 20203,7 pct.
1. kv 20191,6 pct.
1. kv 20186 pct.
1. kv 20174 pct.
1. kv 20163,4 pct.
Kilde: Boliga

Hvis du vil vide mere… 📖

  • 2022 har budt på store rentestigninger, så ønsker du at vide mere om, hvorvidt der er udsigt til, at renten falder i 2023, så tjek vores artikel ud om emnet.

Konklusion👇

  • Hos både flere private og en statslig aktør kan man tjekke boligers historiske salgspriser, og det kan være et nyttigt redskab både i tilfælde af, at man selv står foran at skulle sælge en bolig, eller hvis man er interesseret i at vide, hvad nærtliggende boliger er solgt for i det område, man ønsker at købe bolig.

Ønsker du at spare penge på dit boliglån?

Lad bankerne konkurrere om dig og find ud af, om du kan opnå økonomiske besparelser eller mere attraktive vilkår på dit boliglån ved at skifte bank.