Hvilke typer af pensioner findes der?

You are currently viewing Hvilke typer af pensioner findes der?

Der findes flere forskellige typer af pensionsordninger i Danmark. Her kigger vi på, hvad de forskellige ordninger indebærer, og hvad det betyder for den enkelte opsparer.

Resumé 💡

  • De typiske pensionsordninger i Danmark er livrente, ratepension og aldersopsparing. Ordningerne kan være investeret som enten markedsrenteprodukt eller gennemsnitsrenteprodukt.

Overblik over pensionstyper

Synes du også, at det er besværligt at danne sig over det danske pensionsmarked, og hvilken indflydelse det har på, hvordan du skal spare op til pension?

Så er du ikke den eneste. Pension er et kompliceret emne, som vi her vil skabe et kort overblik over.

Hvordan er pensionssystemet bygget op?

Grundlæggende findes der tre pensionssøjler i Danmark, som Pengejournalen har beskrevet tidligere.

  • Lovpligtige pensionsordninger, herunder ATP og folkepension
  • Arbejdsmarkedspensioner 
  • Individuelle pensionsordninger

Det er arbejdsmarkedspensioner, som er mest udbredte. Det er, som navnet antyder, ordninger, man har knyttet til sin arbejdsplads. Ofte er det sådan, at en tredjedel af indbetalingen kommer fra den ansattes løn, mens to tredjedele af indbetalingen kommer fra arbejdsgiveren. Dertil kommer, at der ofte er knyttet forsikringsordninger til en arbejdsmarkedspension, såsom livsforsikring, forsikring ved forringet arbejdsevne og sundhedsforsikring.

En af de andre søjler er individuelle pensionsordninger. Det er en ordning, man som privatperson frit kan oprette.

Den sidste sølje er lovbestemte pensionsordninger, herunder folkepensionen og ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension). ATP er en selvejende institution og fungerer på den måde, at ATP hver måned tager en lille bid af ens løncheck. Beløbet betales ind til en formue, der skal sikre, at man får en mindre pensionsydelse fra ATP, når man går på pension.

Hvilke pensionstyper er der?

Det næste, som vi skal se på, er, hvilke typer af pensionsordninger som der findes. Her er de mest udbredte i dag:

  • Aldersopsparing, hvor man typisk får udbetalt hele pensionen på én gang
  • Livrente, hvor man modtager pensionsudbetalinger, indtil man dør
  • Ratepension, der udbetales i rater, eksempelvis over 10 år. 

En aldersopsparing indebærer, at man får udbetalt hele pensionsopsparingen på en gang eller over relativt få gange.

En ratepension vil, som navnet antyder, sige, at man får udbetalt sin pension i rater. Det kan f.eks. være over 10 eller 20 år.

En livsrente indebærer, at man får udbetalt pension, indtil den dag man dør. Årsagen er, at man praktisk talt indgår et væddemål med de andre kunder, som også sparer op i livrente i det pågældende selskab. Det vil sige, at de kunder, der dør tidligere end gennemsnittet, betaler for, at de kunder, der lever længere end gennemsnittet, får penge udbetalt pension, indtil de dør. Det uvildige Penge- og pensionspanel, der består af en række eksperter, mener, at livrenten er den bedste pensionstype for de fleste danskere.

En ulempe ved ordningen er, at ens efterladte ikke får de penge, man har sparet op i livsrenten, når man dør, mens det er tilfældet ved aldersopsparing og ratepension. Der er dog typisk indbygget en forsikring i livsrente ved dødsfald før pensionering, så ens efterladte får udbetalt en forsikringssum, hvis man dør ung.

Derudover er der forskelle på bl.a. fradrag og indbetalingsloft på pensionstyperne, som løbende har ændret sig, og som vi ikke går i dybden med her.

To forskellige pensionsprodukter

Når det drejer sig om forvaltningen af opsparingen, er der fundamentalt set to typer af pensionsprodukter. Det er meget vigtigt at kende forskel på de to produkter, der er stor forskel på, hvordan ens pensionsordning forvaltes i produkterne.

Produkterne er:

  • Gennemsnitsrenteprodukter, hvor selskabet garanterer et vist afkast
  • Markedsrenteprodukter, hvor risikoen ligger hos kunden

Mens pensionsselskabet ved gennemsnitsrente garanterer den kontorente, som man løbende får tildelt, så er det sådan i markedsrente, at man som kunde selv bærer risikoen i pensionsopsparingen. I gennemsnitsrenteprodukter har man som pensionskunde tit lav indflydelse på forvaltningen af ordningen, mens det oftere er muligt at påvirke forvaltningen af pensionsordningen i markedsrente.

Hvis du vil vide mere… 📖

Hvis du gerne vil læse mere om på, hvilken indflydelse du kan få på din pensionsordning, kan du læse Pengejournalens artikel om emnet.

Er du interesseret i at vide, hvor langt en given pensionsformue rækker – f.eks. på 3 mio. kr. – så kan du læse mere om emnet i denne artikel af Pengejournalen.

Konklusion👇

  • De typiske pensionsordninger i Danmark er livrente, ratepension og aldersopsparing. Ordningerne kan være investeret som enten markedsrenteprodukt eller gennemsnitsrenteprodukt.