Madbudgettet kan hurtigt stikke af, hvis man ikke tænker sig om, når man handler ind, eller hvis man ofte spiser ude. Her er 10 tips til, hvordan man nedbringer udgifterne til sit madbudget uden at gå på kompromis med kvaliteten af maden.

Resumé💡

• En madplan for den kommende uge kan hjælpe mange med at sikre, at madbudgettet ikke løber løbsk.
• At spise ude og bestille mad er en luksus, som mange holder af, men ved at sætte et loft over, hvor ofte det sker om måneden kan man bedre holde styr på sine madudgifter.

Gode råd til at spare penge på mad

Med et ret få simple tricks kan de fleste få nedbragt deres madbudget, uden man mærker det store til det i det daglige. Måske kan man ligefrem få smag for at lave mad selv, når man finder ud af, hvor godt det smager, når man gør sig umage, og hvor mange penge der er at spare. Her får du 10 gode tips til at spare penge på dit madbudget. Rådene uddybes enkeltvist længere nede i artiklen.

10 gode råd til at spare penge på mad

1. Lav en madplan
2. Køb alle varer til den kommende uge på én gang
3. Brug discountsupermarkederne
4. Drik vand
5. Begræns kød
6. Køb nedsatte varer
7. Spis rester
8. Spis langsomt
9. Vær bevidst om brug af take away og restaurantbesøg
10. Hold styr på madbudgettet

Hvordan kan man spare penge på mad?

1. Lav en madplan: Det kan lyde lidt trivielt, men det er en rigtig god idé at lave en madplan. En nem måde at gøre det på er at sætte sig ned om søndagen og planlægge, hvad man skal have at spise den næste uge. Hvis man er løbet tør for idéer, er der tonsvis af inspiration at hente på nettet, hvad enten man er mest til det indiske, italienske, franske eller et helt fjerde køkken. Ved at følge opskrifter fra internettet kan man også hurtigt få et overblik over, hvilke ingredienser de pågældende retter kræver.
   
2. Køb alle varer til den kommende uge på én gang: I stedet for at rende og nipskøbe fra dag til dag kan man med fordel købe alle madvarer til den kommende uge på én gang. På den måde undgår man de løbende fristelser, der opstår, hvis man dagligt render i supermarkedet.
   
3. Brug discountsupermarkederne: Medmindre man er en connoisseur, der kun kan leve med dyre produkter fra Torvehallerne, kan det i den grad betale sig at handle tilnærmelsesvist alt ind i et discountsupermarked. Her er det også muligt at finde både økologiske og friske råvarer, og det er tilmeld billigt. Men inden man render i supermarkedet, er det et godt råd at lave mad af de madvarer, man allerede har liggende i skuffen.
   
4. Drik vand: Vand er godt for kroppen, men også for pengepungen. Hvis man drikker vand til hverdag, holder det ikke alene ens kalorieindtag nede. Det gør også, at man sparer en masse penge. Smagen kan eventuelt piftes op med lidt lemon eller citron.
   
5. Begræns kød: Udover at bidrage til miljøet gavner det pengepungen at minimere mængden af kød, man spiser. For kød, særligt økologisk kød, er blandt de dyrere fødevarer.
   
6. Køb nedsatte varer: Selv hvis man kun handler ind én gang om ugen, kan man med fordel gå efter de produkter, som er sat ned, fordi de snart løber ud. Enten kan man selv finde disse varer i supermarkedet eller bruge en ordning som “Too god to go.” Her er der potentielt rigtig mange penge at spare. Og nej, man skal ikke frygte, at maden bliver for gammel. For de ingredienser man først skal bruge senere på ugen, kan man blot fryse ned. Fryseren er kokkens og pengepungens ven.
   
7. Spis rester: Overskydende mad kan fryses ned og spises, når man igen har lyst til det måltid. Ved at lave større portioner, som man fryser ned, kan man spare mange penge i det lange løb.
   
8. Spis langsomt: Nyd maden og lad et måltid tage mindst 20-30 minutter. På den måde spiser man automatisk mindre, fordi maven skal bruge tid på at bearbejde maden. Den vane kan altså både hjælpe med at holde styr på kalorierne og madudgifterne.
   
9. Vær bevidst om brug af take away og restaurantbesøg: Nogen kan godt lide at leve på en sten og helt skære dyre vaner som cafebesøg og take away fra. Men de fleste sætter nok alligevel pris på at kunne nyde et godt måltid mad ude en gang i mellem.
   
   Men ofte er det dyrt at spise ude, så man kan med fordel overveje, hvor mange gange man f.eks. vil spise ude om måneden og sætte et fast beløb af til det. Et eksempel kunne være at sætte f.eks. 1000 kr. eller 1500 kr. af til take away og restaurantbesøg om måneden og så holde sig til det. Når man ved, hvor mange penge man har at gøre med til den post, nyder man også automatisk disse måltider mere, end hvis take away-automatpiloten er slået til.
   
10. Hold styr på madbudgettet: Kæmper man med meget høje madudgifter, så kan man med fordel prøve at registrere alt, som man bruger på denne post i eksempelvis et par måneder. Bare det at føre regnskab med sit forbrug, vil for mange rent instinktivt føre til, at man er mere opmærksom på, hvad man køber, og af den grund man sørger for, at det ikke stikker af.

Hvis du vil vide mere…

• Her kan du læse mere om et realistisk madbudget for 2 voksne (og børn)

• Pengejournalen har også stillet skarpt på, hvordan man kan leve for 1000 kr. om måneden samt givet et bud på en række retter, der er billige og nemme at lave.

• Hvis det lykkes dig at nedbringe dit madbudget, så du får flere penge mellem hænderne, så kan du overveje at begynde at investere. Pengejournalen har skrevet en begynderguide til nye investorer, som kan læses her.

• Der skal faktisk ikke mere end en månedlig investering på 6000 kr. henover de næste 10 år til, før man har udsigt til at blive millionær. Hvis du er interesseret i at vide, hvordan det hænger sammen, kan du læse mere hos Pengejournalen her.

Konklusion

• At have en mere bevidst og struktureret tilgang til sit madbudget kan i den grad gavne økonomien og som oftest også kalorieindtaget. Og der skal ret få ændringer til at skabe markant luft i budgettet.