Danske privatinvestorer elsker at investere i aktier fra det hjemlige aktiemarked, som har haft fart på i en årrække. Men ved at fokusere for meget på ét lands aktier løber man en betydelig risiko.

Sådan kan du nemt få en global spredning

Risikospredning er et af de mest fundamentale begreber inden for investeringsteori. Helt banalt handler det om, at man ikke putter alle sine æg i én kurv.

Forskning fra 2019 af bl.a. CBS-professor Jesper Rangvid viser dog, at den typiske danske investor kun har én aktie i sin portefølje. Helt præcist har to ud af tre danskere, der investerer, kun én aktie i deres portefølje. Med andre ord er den typiske danske privatinvestors risikospredning ikke eksisterende.

Som Pengejournalen tidligere har været inde på, så er fordelen ved risikospredning, at man kan opnå det samme forventede afkast men samtidig nedbringe sin risiko, hvis man går fra en ikke veldiversificeret portefølje til en veldiversificeret portefølje. Eller man kan opnå et højere forventet afkast ved at sprede sine investeringer, uden ens risiko forhøjes.

Jesper Rangvid og hans forskerkolleger er kommet frem til, at danske investorer i gennemsnit kunne opnå et forventet afkast, som var 3,1 procentpoint højere, hvis de spredte deres investeringer tilstrækkeligt. Helt uden at de havde udsigt til at løbe større risiko.

Set ud fra et investeringsteoretisk synspunkt er danske privatinvestorers tilgang til investering altså ikke optimal. Eller som Rangvid skriver i analysen “Danskernes opsparing”: Danske privatinvestorer “går glip af potentielt signifikante gevinster”.

Spred risiko med udenlandske aktier

Udover at holde få aktier så har danske investorer en forkærlighed for danske aktier. En veldiversificeret portefølje indebærer, at man spreder sine investeringer ud på aktier i flere forskellige lande og på forskellige aktiver, såsom ejendomme og obligationer.

Takket være fremvæksten af billige passive investeringsforeninger og ETF’er (børshandlede fonde) har det aldrig været lettere at blive eksponeret mod det globale aktiemarked.

Disse passive investeringsmetoder muliggør, at man enkelt og til lave omkostninger f.eks. kan blive eksponeret mod det store amerikanske indeks, S&P 500, som indeholder 500 af de største amerikanske virksomheder, eller eksponeret mod det globale verdensmarked via et indeks som MSCI ACWI Indeks.

ETF’ere, der giver eksponering mod et af disse indeks, kan købes for ned til 0,05-0,2 pct. i årlige omkostninger i procent (ÅOP). Det kan holdes op imod en typisk dansk aktivt forvaltet investeringsforening, hvor porteføljeforvaltere forsøger at slå markedsudviklingen, og som koster i omegnen af 1,5-2 pct. i ÅOP.

Hvis ÅOP er 2 pct., betyder det, at investeringsforeningen hvert år tager 2 pct. af det afkast, man eventuelt tjener. Og hvis afkastet er 6 pct. efter skat, så spiser investeringsforeningen altså cirka en tredjedel af afkast. Sådanne priser er delvist baggrunden for, at passive investeringsforeninger, der groft sagt blot markedsudviklingen, er i fremvækst.

Men før man hopper direkte ud og køber passive investeringsforeninger for at opnå en global aktieeksponering, er det vigtigt at kende forskellen på ETF’ere og investeringsforeninger.

Hvad er forskellen på ETF’er og investeringsforeninger?

Der eksisterer mindre rent tekniske forskelle på ETF’ere og investeringsforeninger, som vi ikke vil gå i dybden med her. Den klart største forskel er beskatningen.

Hvis en ETF er på SKAT’s positivliste, vil den blive beskattet som aktieindkomst, hvilket vil sige, at beskatningen udgør 27 pct. af afkast op til 56.500 kr. (2023-niveau). Det samme gælder for aktiebaserede investeringsforeninger.

Forskellen er dog, at selvom ETF’ere er aktiebaserede, bliver de lagerbeskattet, hvilket vil sige, at man skal afregne skat hvert år af afkastet, også selvom man ikke har realiseret det, altså solgt sin investering for at indkassere fortjenesten. Ved aktiebaserede investeringsforeninger skal man først afregne skat, når man har realiseret gevinsten.

Hvilke investeringsforeninger skal jeg vælge?

Pengejournalen tager ikke stilling til bestemte finansielle investeringsprodukter. Men vi har tidligere foretaget en opgørelse af de billigste passive investeringsforeninger med fokus på globale aktier (se den fulde liste nedenfor.) Som man kan se, koster de billigste passive danske investeringsforeninger med fokus globale aktier i omegnen af 0,4-6 pct. i ÅOP.

Til sammenligning tilbyder store internationale spillere som Vanguard og Blackrock eksponering mod det globale aktiemarked via ETF’ere til under det halve, men så skal man være opmærksom på den skattemæssige forskel som nævnt foroven.

Dertil kommer, at det kan være dyrere i rene transaktionsomkostninger at købe udenlandske ETF’ere som følge af gebyrer ved køb af udenlandske værdipapirer. Det forhold kommer an på den børsmægler eller bank, man benytter sig af.

Dertil kommer, at en lang række banker tager sig godt betalt i såkaldte depotgebyrer, hvis man holder udenlandske værdipapirer. Det er typisk en løbende omkostninger, og så er den oprindelige besparelse ved at vælge ETF’ere frem for investeringsforeninger hurtigt ædt op.

Dermed kan det ofte godt betale sig at vælge at investere via en online handelsplatform som f.eks. Nordnet og eToro, hvor gebyrer forbundet med at købe og opbevare aktier generelt er billigere end i bankerne.

Investeringsforening	Årlige omkostninger i procent (ÅOP)
Danske Invest Global Indeks – Akkumulerende	0,43 pct.
Nykredit Invest Globale Aktier Basis	0,51 pct.
INDEX Globale Aktier KL	0,54 pct.
Sparinvest INDEX Dow Jones Sustainability World KL	0,55 pct.
Sparinvest INDEX Global Aktier Min. Risiko KL	0,55 pct.
Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks KL	0,57 pct.
Nordea Invest Globale Aktier Indeks KL	0,58 pct.
Sydinvest Morningstar Global Markets Sustainability Leaders KL	0,59 pct.
Lån & Spar Invest Globale Aktier Basis Akkumulerende	0,61 pct.
Nordea Invest Global Enhanced KL	0,62 pct.

Hvis du vil vide mere…

• Er du helt ny på aktiemarkedet, så anbefaler vi dig at læse denne omfattede guide for aktier til begyndere.

• Hvad har været den bedste investering? Det kan du læse mere om i denne artikel med fokus på aktier, guld eller obligationer

• I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan man bedst kan investere 1 mio. kr. afhængig af den enkeltes risikoprofil.

• Ønsker du i det hele taget at blive klogere på, hvad man kan investere i, så dykker vi her ned i forskellige typer af aktiver, man kan investere i.

• Her ser vi nærmere på, hvor mange penge man skal have investeret i aktier for at leve af det.

• Har du en mindre formue, kan det være interessant for dig at læse mere om, hvordan man investerer i aktier for små beløb, mens du i denne artikel kan læse mere om risikoen ved at investere i aktier.

• Aktiv eller passiv forvaltning er et vigtigt spørgsmål at tage stilling til, når man investerer. Læs mere om, hvorfor passiv investering i det lange løb slår aktiv forvaltning.

Konklusion

• Selvom det aldrig har været lettere at sprede sine investeringer, holder danske privatinvestorer generelt forsvindende få aktier. Det kan koste potentielt store gevinster på aktiemarkedet.