Selvom man ikke har en lang uddannelse, er der mange muligheder for at arbejde hjemmefra. Hvis du leder efter måder at tjene penge hjemmefra, giver vi her en række praktiske råd til at finde de bedste ufaglærte job, du kan udføre hjemmefra.
Resume 💡
- Mulighederne for at arbejde hjemmefra som ufaglært varierer betydeligt afhængig af dine færdigheder og interesser. Men det er bestemt muligt at finde et job med mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis du har som prioritet at tjene penge fra hjemmekontoret.
Hvad er de bedste ufaglærte job, man kan udføre hjemmefra?
Er du træt af den daglige transport til og fra arbejde, eller drømmer du bare om mere fleksibilitet i dit arbejdsliv?
Har du i den forbindelse overvejet, om dit næste job kan varetages hjemmefra? Måske har du også spekuleret på, om det overhovedet er muligt at finde et meningsfuldt og indbringende job, du kan udføre hjemmefra, hvis man samtidig ikke har en længere uddannelse?

Her dykker ned i række forskellige ufaglærte job, man kan udføre hjemmefra. Vi giver dig praktiske råd i jobjagten og præsenterer de bedste jobmuligheder, der kan hjælpe dig med at tjene penge hjemmefra. Og hvem ved? Måske er dit drømmejob ikke så langt væk.
- Kundeservicemedarbejder: Et job, som kræver gode kommunikationsevner og evnen til at håndtere forskellige type af kunders behov, forespørgsler og eventuelle klager. Der findes flere typer af kundeservicejobs, som kan varetages hjemmefra, hvor du kan kommunikere og koordinere med kunder via telefon og e-mail.
- Virtuel assistent: Som en virtuel assistent får man betaling for at udføre forskellige administrative opgaver, såsom at besvare e-mails, planlægge møder og håndtere sociale medier for en virksomhed eller enkeltperson. Jobbet som virtuel assistent er særlig populært at outsource til personer i lavtlønslande, så det er ikke altid, at jobbet er lige godt betalt. Hvis jobbet kræver et vist kompetenceniveau, samt at personen er tilgængelig inden for fx europæiske arbejdstider, kan man dog godt være heldig at finde et job med en fornuftig løn.
- Freelanceskribent: Hvis du har en passion for – og er dygtig til – at skrive, kan du blive en freelanceskribent. Du kan skrive artikler, blogindlæg, e-bøger, og meget mere for forskellige klienter. Det er typisk virksomheder og medier, som man kan udføre forskellige typer af opgaver for som freelanceskribent.
- Ekstern sælger: Som ekstern sælger er du tilknyttet en eller flere virksomheder, som giver dig lov til at udføre arbejdet hjemmefra. Som ekstern sælger foregår meget af dit arbejde over telefon og mail, men afhængig af hvilken type branche du arbejder inden for, kan der også være krav om, at du skal deltage i kundebesøg og fx månedlige møder på den arbejdsplads, du er tilknyttet.
- Social media manager: Hvis du er god til at skrive tekster og har flair for sociale medier, kan du overveje at arbejde som ekstern social media manager for en eller flere virksomheder. I den stilling sidder man ikke fast på kontor, men har til opgave at styre og opdatere virksomhedens sociale medieprofiler. Ofte vil det kræve en uddannelse inden for eksempelvis kommunikation, men hvis du kan dokumentere dine evner og tidligere resultater for virksomheden, er det muligt at komme i spil til et sådant job som autodidakt.
- Grafiker: Selvom det også kan være en fordel at have en uddannelse inden for grafisk design, er det ikke altid nødvendigt. Hvis du har et naturligt talent for design og kender til designprogrammer, kan du arbejde som eksternt eller freelancegrafiker hjemmefra.
- Softwareudvikler: Også mange softwareudviklere har en formel uddannelse, men det er ikke altid et krav, hvis man er dygtig. Hvis du har lært dig selv at kode og har en god forståelse for programmering, kan du arbejde som softwareudvikler hjemmefra, og det er samtidig som regel et meget velbetalt job.
- Blogger: At starte en blog kan være en fantastisk måde at tjene penge hjemmefra. Vælg en niche, du er passioneret omkring, og som du ved noget om, og når din blog får tilstrækkelig opmærksomhed, kan du tjene penge gennem annoncer, sponsorerede indlæg og affiliate marketing.
- Mødebooker: En anden mulighed er at søge job som mødebooker. Her er det somme tider også muligt at arbejde hjemmefra og arrangere møder for salgsteams. Det job kræver som regel en vis domæneviden om den branche, man arbejder i, samt gode kommunikationsevner. Men med en vis oplæring er det som regel et job, man kan varetage uden en længere uddannelse.
- Transskribent: Et job, hvor du får betaling for at transkribere lydfiler til tekst. Det kan være interviews, mødereferater, foredrag, podcasts og meget mere. Du behøver ikke en formel uddannelse for at blive transskribent, men du skal have gode lyttefærdigheder og være i stand til at skrive hurtigt og præcist. Der findes endnu ikke digitale værktøjer, som kan gøre arbejdet speciel godt på dansk, og derfor vil flere virksomheder, medier, forskere, specialeskrivende, mfl. gerne betale for at få arbejdet udført.
Hvordan finder man det bedste ufaglærte job hjemmefra?
For at finde det eller de jobs, som du bedst kan trives med at udføre hjemmefra, er det en vigtig forudsætning, at du kender dine færdigheder og interesser.

Her er nogle trin, du kan følge:
- Identificer dine evner: Selvom du leder efter ufaglærte job, er det vigtigt at identificere, hvad du er god til. Dette kan være alt fra kundeservice, skrivning, oversættelse, grafisk design, social media management, osv.
- Brug Linkedin aktivt: Først og fremmest er det vigtigt, at din LinkedIn-profil er opdateret og professionel. Dette inkluderer at have et godt profilbillede, en kort og præcis profilbeskrivelse og detaljer om dine tidligere job, kompetencer og evt. uddannelse og kurser. Husk, at selvom du søger ufaglært arbejde, kan alle dine tidligere erfaringer og nuværende kompetencer stadig være relevante og attraktive for potentielle arbejdsgivere. Når du søger på LinkedIn, kan du vælge at se kun de job, der er markeret som “remote”, hvilket betyder, at de kan udføres hjemmefra. Og når du bruger søgefunktionen, kan du også indtaste relevante nøgleord eller færdigheder for at finde de job, der passer bedst til dig. Du kan også prøve at søge på “ufaglært” eller lignende termer. Et andet godt råd er at følge virksomheder og rekrutterings- og vikarbureauer du er interesseret i, da du så typisk vil få besked om nye jobopslag ad den vej.
- Brug freelanceplatforme: Udover det sociale netværk Linkedin er der også mange online platforme, der forbinder freelancere med potentielle arbejdsgivere. Nogle af de mest populære inkluderer Worksome, Fiverr og Freelancer. På disse platforme kan du oprette en profil, liste dine kompetencer og begynde at søge efter job, der passer til dine evner.
- Worksome er en platform, der forbinder freelancere og virksomheder. Du kan oprette en profil, angive dine kompetencer og erfaringer, og derefter søge efter job, der passer til dine kvalifikationer.
- Fiverr er en anden populær platform, hvor du kan udføre freelancearbejde. Du kan sætte din egen pris og arbejde på projekter, der passer til dine behov og interesser.
- Freelancer er en stor platform, der tilbyder en bred vifte af jobkategorier. Du kan byde på projekter, og arbejdsgivere kan også kontakte dig direkte, hvis de er interesserede i at udnytte dine kompetencer.
- Netværk: Selvom du arbejder hjemmefra, er netværk stadig vigtigt. Deltag i online fora og grupper relateret til freelancearbejde. Dette kan hjælpe dig med at finde jobmuligheder og få rådgivning fra andre freelancere.
- Opbyg en stærk profil og portefølje: Uanset hvilken platform du vælger, er det vigtigt at have en stærk profil og portefølje, hvor du viser eksempler på opgaver, som du har udført for andre virksomheder. Dette vil hjælpe potentielle arbejdsgivere med at se dine færdigheder og erfaringer og beslutte, om de vil ansætte dig.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Her kan du læse mere om, hvor du finder de bedst betalte jobs som ufaglært.
- Hvis du gerne vil blive klogere på både vellønnede og mindre godt betalte job, kan du fortsætte læsningen i denne artikel af Pengejournalen, som sammenligner lønningerne i 65 forskellige stillinger.
- Hvad er egentlig en god månedsløn? Det spørgsmål belyser Pengejournalen i artiklen: er 35000 kr. en god månedsløn? (Sammenligning af af løn)
- Pengejournalen har også tidligere beskrevet, hvad alt fra ejendomsmæglere, datamatikere, kasseassistenter, sygeplejersker og skolelærere til revovationsarbejder i gennemsnit tjener, ligesom Pengejournalen tidligere har beskrevet gennemsnitslønnen i Danmark efter skat.
- Her kan du læse mere om 38 uddannelser, hvor man får løn under uddannelsen.
- Er du mere interesseret i at læse om, hvilke uddannelser som i gennemsnit fører til de højeste lønninger, har Pengejournalen udarbejdet en liste over emnet, mens du også kan blive klogere på, hvad du selv bør få i løn qua din erfaring og anciennitet.
- Her kan du læse mere om de 30 uddannelser, som i gennemsnit fører til den laveste løn.
- Pengejournalen har også tidligere sat fokus på, hvorfor du bør udregne din timeløn, og hvorfor det er vigtigt at kende den, mens du her kan blive klogere på, hvad danske lønmodtagere i gennemsnit tjener i timen.
- Derudover kan du blive klogere på, hvad du har udsigt til at tjene over et helt liv opgjort på baggrund af den uddannelse, du har.
- Vi har også beskrevet, hvad mindstelønnen i Danmark er, og hvad top 1 pct. i Danmark tjener.
- Er du jobsøgende, har Pengejournalen også tidligere udarbejdet en liste over “nemme jobs” med en god løn.”
Konklusion 👇
- Et job hjemmefra for ufaglærte kan variere betydeligt afhængig af dine færdigheder, interesser og livsstil. Ved at finde det rigtige job og udvikle dine kompetencer kan du tjene penge hjemmefra og skabe en fornuftig indkomst.