Hvem er egentlig verdens absolut rigeste? Og hvordan har de rigeste i verden skabt deres formue? Her dykker vi ned i, hvem der er de 10 rigeste personer i verden i 2023 baseret på en opgørelse af deres nettoformue. Og lad det være sagt med det samme: Den rigeste person i verden er ikke længere Tesla-stifteren Elon Musk.
Resume 💡
- Øverst på listen over verdens rigeste personer, der er udarbejdet af Forbes, finder man Bernard Arnault. Han står bag luksusbrandet LVMH og har en anslået netto formue på 226 mia. dollars.
- Han er efterfulgt af Elon Musk, der har en nettoformue på 194 mia. dollars fra bl.a. Tesla og SpaceX, og Jeff Bezos, grundlægger af Amazon, med en nettoformue på 126 mia. dollars.
Her er de 10 rigeste personer i verden
Vil du gerne vide mere om, hvem der er verdens rigeste personer i 2023, og hvordan de har skabt deres rigdom? Her ser vi nærmere på de 10 rigeste personer i verden baseret på deres nettoformue.
Listen er baseret på data fra finansmediet Forbes og viser de 10 rigeste personer i verden i 2023.
Den rigeste mand i verden: Bernard Arnault (LVMH)
Franske Bernard Arnault, der er står bag luksusbrandet LVMH, topper listen med en nettoformue på 225,8 mia. dollars. Han er efterfulgt af Elon Musk, grundlægger af bl.a. Tesla og SpaceX, med en nettoformue på 194,2 mia. dollars. Jeff Bezos, grundlægger af Amazon, er på tredjepladsen med en nettoformue på 125,5 mia. dollars.

De fleste af de rigeste personer på listen er amerikanere, herunder Elon Musk, Bill Gates, Jeff Bezos, Larry Elison, Warren Buffett, Michael Bloomberg og Steve Balmer. Men den aktuelt rigeste person i verden kommer altså fra Frankrig.
Den rigeste kvinde i verden: Francoise Bettencourt Meyers (L’Oréal)
En anden fra Frankrig, som har fundet vej til listen, er 69-årige Francoise Bettencourt Meyers. Hun er samtidig den eneste på listen, som er kvinde. Så Francoise Bettencourt Meyers er aktuelt den rigeste kvinde i verden.
Hendes nettoformue på 90,2 milliarder dollars kommer gennem arv fra L’Oréal, der er et af verdens største kosmetikfirmaer og blev grundlagt i 1909 af Eugène Schueller.
(Artiklen fortsætter under listen…)
Placering | Navn | Netto formue (USD) | Kilde til velstand | Land |
1 | Bernard Arnault & familie | $225.8 B | LVMH | Frankrig |
2 | Elon Musk | $194.2 B | Tesla, SpaceX, Paypal, Zip2 | USA |
3 | Jeff Bezos | $125.5 B | Amazon | USA |
4 | Larry Ellison | $118.8 B | Oracle | USA |
5 | Bill Gates | $110.4 B | Microsoft | USA |
6 | Warren Buffett | $107.8 B | Berkshire Hathaway | USA |
7 | Michael Bloomberg | $94.5 B | Bloomberg LP | USA |
8 | Carlos Slim Helu & familie | $93.3 B | Telecom | Mexico |
9 | Steve Ballmer | $90.5 B | Microsoft | USA |
10 | Francoise Bettencourt Meyers & familie | $90.2 B | L’Oréal | Frankrig |
Bernard Arnault – verdens rigeste mand
Bernard Arnault er CEO for LVMH, der er en af verdens største luksusvarer-virksomheder, der omfatter mærker som Louis Vuitton, Christian Dior og Moet & Chandon.
Han startede sin karriere i ejendomsbranchen og var sidst i 80’erne med til at stifte LVMH.
Under Bernard Arnault er LVMH blevet en af de mest profitable virksomheder i verden, og aktien er steget over 4000 pct. siden 1990 ifølge data fra Google Finance. Arnaults nettoformue på 225,8 milliarder dollars gør ham til den rigeste person i verden i 2023.
Elon Musk er den næstrigeste i verden
Elon Musk har tidligere været verdens rigeste person, men må nu tage til takke med andenpladsen over de rigeste personer i verden.
Han er bl.a. grundlægger af rumvirksomheden SpaceX og bilgiganten Tesla, men det var gennem virksomheden Zip2, at han grundlagde sin formue. Zip2 var en digitalisering af de gule sider og blev solgt for 307 mio. dollar i 1999. Efterfølgende var han med til at stifte betalingsfirmaet PayPal. Nu er Elon Musk mest kendt for at stå bag firmaet Tesla.

Tesla er kendt for sin ambition om at revolutionere bilindustrien med elektriske biler og selvkørende teknologi. Han er dog også hovedejer af SpaceX, som har til formål at gøre rumrejser mere tilgængelige og økonomisk overkommelige for offentligheden. Musk har også investeret i andre teknologivirksomheder som Neuralink og The Boring Company.
Jeff Bezos er verdens tredjerigeste
Jeff Bezos er grundlægger af Amazon, der er verdens største online handelsplatform. Bezos startede Amazon i 1994, hvor virksomheden oprindeligt udelukkende fokuserede på at sælge bøger. Amazon var dermed en af de første aktører til at sælge bøger på internettet.
Sidenhen har Jeff Bezos udvidet virksomheden til at sælge alle mulige andre ting, ligesom virksomheden nu også omfatter en bred vifte af andre produkter og tjenester, såsom Amazon Prime og Amazon Web Services. Bezos’ nettoformue på 125,5 milliarder dollars gør ham stadig til en af de rigeste personer i verden.
Larry Ellison og Bill Gates fjerde- og femterigest
Larry Ellison er grundlægger af Oracle, der er blandt de verdens største softwarefirmaer. Ellison startede Oracle i 1977 og er sidenhen blevet en af de mest indflydelsesrige og succesrige teknologiledere i verden. Med en nettoformue på 118,8 milliarder dollars er Ellison en af de rigeste personer i verden i 2023.
Bill Gates er grundlægger af Microsoft, der også er et af verdens største softwarefirmaer. Microsoft står bl.a. bag styresystemer til computere og programmerne i Office-pakken, men Microsoft har også opkøbt og investeret i en lang række andre it-virksomheder. Således ejer Microsoft karrierenetværket Linkedin, og man ejer knap halvdelen af AI-virksomheden Open AI, der står bag ChatGPT.
Gates startede Microsoft i 1975 og har sidenhen været en af de mest indflydelsesrige tænkere inden for teknologi. Han er også kendt for sit filantropiske arbejde gennem Bill & Melinda Gates Foundation.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Her kan du læse mere om de rigeste lande i Europa.
- Her kan du læse mere om de rigeste lande i verden.
- Her kan du læse mere om, hvilken god vane der kan gøre dig rig.
- Her kan du læse mere om 10 effektive tips til at blive rig
- Her kan du læse om 30 tips til, hvordan du lever billigere.
Konklusion👇
Verdens rigeste person er forretningsmanden Bernard Arnault, der er står bag luksusbrandet LVMH. Efter ham følger Elon Musk, som bl.a. står bag Tesla og SpaceX, og Jeff Bezos, grundlægger af Amazon.