I Danmark er vi kendte for at have et relativt lige samfund. Men der er stadig plads til at gøre det godt i erhvervslivet og opbygge en solid formue. Det er landets rigeste personer og deres familier et bevis på. Her ser vi nærmere på, hvem de 10 rigeste i Danmark er, og hvor stor formuer de har.
Resume 💡
- De rigeste personer og familier i Danmark er henholdsvis Familien Kirk Kristiansen (Lego), Familien Holch Povlsen (Bestseller) og Familien Louis-Hansen (Coloplast), viser en opgørelse af Økonomisk Ugebrev.
De 10 rigeste personer i Danmark
Fortællingen om de absolut rigeste personer og familier i Danmark er også historien om en række af de mest succesfulde danske virskomheder gennem tiden.
Således er det tydeligt, at de mennesker, som er blandt de rigeste i Danmark, enten selv eller sammen med deres familier har været med til at skabe nogle af landets største virksomheder, herunder selskaber som Lego, Bestseller, Coloplast, Jysk og Danfoss.
Pengejournalen har tidligere sat fokus på den rigeste ene procent i landet, men her dykker vi ned i de absolut rigeste i Danmark – helt præcist de 10 rigeste personer i Danmark – ved at tage udgangspunkt i en opgørelse af Økonomisk Ugebrev.
Lego-ejere er Danmarks rigeste
På førstepladsen over de rigeste i Danmark finder man Familien Kirk Kristiansen, som er arvingerne til Lego- og Kirkbi-imperiet. Lego er verdenskendt for sine populære byggeklodser, og det er på baggrund af legetøjsvirksomhedens globale succes, at familien har opbygget en anslået formue på over 200 mia. kr.
Kirkbi er familiens holding og investeringsselskab, og det fremgår af virksomhedens hjemmeside, at formuen bl.a. er anbragt i forskellige typer af aktiver, herunder aktier, ejendomme og obligationer. Familiens samlede formue er anslået til helt præcist at være hele 255 milliarder kroner, hvilket gør dem til de suverænt rigeste personer i Danmark.
Ifølge Økonomisk Ugebrev ejer Kjeld Kirk Kristiansen 27 pct. af Kirkbi, hvad der svarer til en formue på 68,3 mia. kr., mens hans tre børn, Agnethe, Sofie og Thomas, ejer hver 24,32 pct. af holdingselskabet, hvilket svarer til 61,4 mia. kr.
Placering | Navn | Virksomhed | Anslået formue i mia. kr. |
1 | Familien Kirk Kristiansen | Lego/Kirkbi | 255 |
2 | Familien Holch Povlsen | Heartland/Bestseller | 90,8 |
3 | Familien Louis-Hansen | Coloplast | 60,8 |
4 | Familien efter Lars Larsen | Jysk | 48,3 |
5 | Familien Clausen | Danfoss | 44,4 |
6 | Torben Østergård-Nielsen | Selfinvest ApS | 36,6 |
7 | Ane og familien efter Mærsk Mc-Kinney Møller | A. P. Møller – Mærsk | 15,8 |
8 | Tais Clausen | 3Shape | 15,5 |
9 | Bent Jensen | Linak | 14,8 |
10 | Nikolaj Hoffmann Deichmann | 3Shape | 13,6 |
Efter Familien Kirk Kristiansen følger familien Holch Povlsen, herunder Anders Holch Povlsen, der er direktør og hovedejer af Bestseller-koncernen, som opererer inden for tøjbranchen og er kendt for mærker som Vero Moda, Only, Jack & Jones og Name it.
Firmaet blev grundlagt i 1975 af hans forældre, og Anders Holch Povlsen, der er blandt landets rigeste personer, overtog firmaet allerede som 28-årig.
Coloplast-familien er den næstrigeste i Danmark
På tredjepladsen finder vi Familien Louis-Hansen, som er ejere af Coloplast. Det en global medicinalvirksomhed, der udvikler og markedsfører sygeplejeartikler og bl.a. er specialiseret i produkter til bl.a. personer med stomi.
Virksomheden blev grundlagt i 1957 af Aage og hustru Johanne Louis-Hansen og er siden blevet et globalt brand inden for sygeplejeartikler.
Familien har en anslået formue på 60,8 milliarder kroner. Størstedelen af familiens formue ligger hos Niels Peter Louis-Hansen, der er søn af Aage og hustru Johanne Louis-Hansen. Han fungerer i dag som næstformand for Coloplast.
Jysk-arvinger også blandt Danmarks rigeste
På fjerdepladsen over Danmarks rigeste ligger Familien efter Lars Larsen. De er arvingerne til Jysk, der er en global detailvirksomhed med fokus på salg af senge, møbler og boligtilbehør. Jysk blev grundlagt af Lars Larsen i 1979 og er siden vokset til at være en af verdens førende detailkæder.

Jysk, der indtil 2001 hed Jysk Sengetøjslager, har i dag over 3.100 butikker og 28.500 medarbejdere på 50 lande. Familien efter Lars Larsen har videreført arven fra deres afdøde far og har fortsat udvidet Jysk-koncernen både nationalt og internationalt. Deres formue er anslået til at være 48,3 milliarder kroner ifølge Økonomisk Ugebrev.
Danfoss-familie er landets femterigeste
På femtepladsen finder vi Familien Clausen, som er ejere af Danfoss. Det er en global virksomhed, som er specialiseret i energieffektive løsninger inden for bl.a. varme, ventilation og køling, mens Danfoss mest kendte løsning er termostater til varmeregulering.
Virksomheden blev grundlagt af ingeniør Mads Clausen i 1933 og er i dag en af verdens førende aktører inden for sit felt. Familien Clausen har en anslået formue på 44,4 milliarder kroner.
Milliardær på salg af brændstof til skibe
Herefter følger Torben Østergård-Nielsen, der er grundlægger og ejer af Selfinvest ApS, der er hans investeringsvirksomhed. Det er konkret på salg af olie, at Torben Østergaard-Nielsen har skabt sin formue.
Torben Østergård-Nielsen grundlagde i 1981 firmaet Dan-Bunkering, som sælger brændstof til rederier. Nu er selskabet en del United Shipping & Trading Company, som er Torben Østergård-Nielsens livsværk, og det har skabt sin formue på baggrund af, skriver Finans.
Med en anslået formue på 36,6 milliarder kroner er han kendt som en af Danmarks mest succesrige erhvervsfolk.
Maersk-milliarder er gået i arv
På syvendepladsen finder vi Ane og den øvrige familien efter Mærsk Mc-Kinney Møller. De er arvingerne til shippingimperiet Mærsk, der er en af verdens største shipping- og logistikvirksomheder.
Familien, der har en anslået formue på 15,8 milliarder kroner, spiller fortsat en aktiv rolle i at drive Mærsk-imperiet, og barnebarn Robert Maersk Uggla er i dag formand for selskabet.

Tais Clausen er medstifter og ejer af 3Shape, der er en global teknologivirksomhed, der er specialiseret i 3D-skannere og software til tandlæger og tandteknikere.
3Shape er en af verdens førende aktører inden for tandteknisk teknologi og har oplevet en betydelig vækst siden sin grundlæggelse i 2000. Med en anslået formue på 15,5 milliarder kroner er Tais Clausen blandt landets rigeste personer.
På niendepladsen finder vi Bent Jensen med en anslået formue på 14,8 milliarder kroner. Han er direktør for og ejer af Linak, som er en global producent af elektriske aktuatorteknologi, som benyttes i applikationer inden for hospital og pleje, landbrug, industri, kontorindretning og bolig, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Danmarks 10. rigeste er ifølge Økonomisk Ugebrev Nikolaj Hoffmann Deichmann, der ligesom Tais Clausen er medejer af 3Shape.
Hvis du vil vide mere… 📖
- Her kan du læse om verdens rigeste personer
- Her kan du læse mere om de rigeste lande i Europa.
- Her kan du læse mere om de rigeste lande i verden.
- Her kan du læse mere om, hvilken god vane der kan gøre dig rig.
- Her kan du læse mere om 10 effektive tips til at blive rig
- Her kan du læse om 30 tips til, hvordan du lever billigere.
Konklusion👇
- En opgørelse af Økonomisk Ugebrev viser, at de rigeste personer og familier i Danmark er henholdsvis Familien Kirk Kristiansen (Lego), Familien Holch Povlsen (Bestseller) og Familien Louis-Hansen (Coloplast).